WPT Foxwood Poker Classic – Erik Seidel i front før finalen
2008-04-09 Jens Petersen
Efter en noget besynderlig turneringsafvikling er man ved WPT-turneringen Foxwood Poker Classic nået frem til de seks finalister, der føres an af den garvede pro Erik Seidel.
I går oplevede man noget højest usædvanligt for en pokerturnering, man startede med ni spillere og ville stoppe spillet så snart tre spillere var faldet fra. Derfor blev det en ekstremt kort dag, hvor de tre short-stacks som ventet blev slået ud.
Nu er der så lagt op til en spændende finale, hvor Erik Seidel altså er i front, det bliver hans andet finalebord i WPT-regi og med den pengepræmie han allerede er garanteret runder han den første tjente million dollars i WPT-turneringer, Seidel er også indehaver af
syv WSOP bracelets, så han er langt fra nogen novice. Bag sig har han dog en endnu mere garvet spiller i WPT-sammenhæng, nemlig Ted Forrest, der har siddet ved fire WPT-finaleborde tidligere, hvoraf han har vundet et enkelt af dem. Mange forudser at det bliver en dyst mellem de to spillere på Foxwood i Connecticut.
Stillingen før finalen er som følger:
Erik Seidel 3.820.000
Ted Forrest 2.347.000
Adam Katz 2.311.000
Andrew Barta 1.522.000
Robert Richardson 526.000
Frank Cieri 403.000