Da jeg satte mig ved bordet, var det første, jeg lagde mærke til, ved denne ”deep stack” turnering antallet af chips. Eller rettere den første ting, jeg lagde mærke til, var manglen på chips. Selvom vi startede med over 300 i big blind, var antallet af fysiske chips i spillet ret lille. En enkelt modstander gjorde opmærksom på manglen på chips, men jeg tror de fleste medium stakes spillere ikke forstår den effekt dette har på et bord.
Det er en af de sindssyge bord-dynamikker, som jeg har set demonstreret før: mange chips giver tilsvarende store pots. Når spillere er tildelt færre chips, så better de det, som ligger foran dem. Vores bord beviste hurtigt denne påstand, da over betting ledte til to hurtige elimineringer. Det er et koncept, som nemt bliver overset, når spillere diskuterer turnerings strategi. Jeg har læst masser af artikler om størrelser på bets, ”genstjælning” og tells – Jeg har endda været forfatter til min del af dem. Men jeg har ikke hørt meget til en rigtig diskussion om mange-chips-psykologien.
Jeg behøver ikke sige, at dette ikke var noget, jeg forventede at se til 2008 WSOP Main Event. Mens ME fremviser den bedste pokerturnerings struktur i hele universet, så krøb følelsen af ubehag ned i min mave, mens jeg gik gennem Amazon Room på Dag 1. Så snart jeg begyndte at tælle mine chips, vidste jeg, det kunne blive en hård dag. På trods af der var over 200 i big blind ved begyndelsen af spillet, så var størstedelen af 20.000 stacken bundet op i to orange og en håndfuld gule chips.
Jeg tror Wayne Newton stadig var i gang med at råbe “Bland og del ud”, da det første 8x raise ramte filten på vores bord. Der er intet som et raise til 800, når blinds er 50/100, til at sætte standarden for dagen… dette var bare super dårligt nyt for enhver, som gik efter en undskyldning til at spille de fleste hænder.
Der er ofte små ændringer, der kan foretages, når sådanne ting sker. I dette tilfælde vidste jeg, jeg hurtigt måtte lave et mere venligt åbnings-raise. I næste hånd åbnede jeg med et hijack til 250. På tredje hånd åbnede jeg også med 250, Og igen på den fjerde. Der gik ikke lang tid, før en anden spiller ved bordet åbnede med det samme båd; vi kom ikke langt over 3X mærket resten af Dag 1.
Selvfølgelig er der masser af andre måder at sørge for et bord dropper big chip mentaliteten. Ved deep stack eventen, jeg nævnte tidligere, skruede en respekteret professionel charmen på. Han gjorde simpelthen bare opmærksom på, at åbningsbudene var noget i overkanten i forhold til pot størrelsen. ”Jeg er her for at have det sjovt i dag; hvorfor finder nogle så på at raise så meget?” Han smilte stort, og fortsatte med:
”Kom nu drenge… lad os se nogle flops!”
Vær venligst opmærksom på, at jeg ikke kritiserer en anden spiller ved bordet. Jeg er ikke den store fan af, at få andre til at føle sig dumme over deres handlinger, når alt der skal til er lidt venlig opfordring. Denne spiller vidste virkelig, hvordan man styrede bordet; lidt venlig brokken var alt der skulle til, for at de slappede af.
Hvis en spiller pludselig står ved et big-chip/stor pulje bord, så kan de med fordel kombinere disse to fremgangsmåder. Under WSOP 2009 kan du nemt se mig i samme situation. Men i stedet for at åbne fire hænder i træk, så kan du måske nøjes med en. Hvis du lægger mærke til en af de der bizarre 8x raises så spørg høfligt: ”Mente du virkelig, du ville tage de fire chips?” (en blå 500 og tre sorte 100), mens du selv smider to sorte og to grønne chips ind til en værdi af 250. Skrue charmen på og etabler standard raiset ved denne enkle handling.
Ingen kommentarer
Tilføj din kommentar