Landbaseret Poker

Alle spørgsmål og svar vedrørende landbaseret, også kaldet for B&M, poker.

  1. Hvilket Las Vegas kasino er det bedste når man vil spille poker?
  2. Hvad er kasinopoker?
  1. Hvilket Las Vegas kasino er det bedste når man vil spille poker?

    Med det pokerboom, der er sket indenfor de sidste par år, kan man nu finde poker i næsten hvert eneste rum i Vegas, men de tre bedste rum efter flest folks opfattelse er The Mirage, The Wynn og The Bellagio.

  2. Hvad er kasinopoker?

    Poker har været spillet på kasinoerne i mange år efterhånden, selvom det ikke er alle kasinoerne, der har taget hånd om deres pokerspillere. De fleste af disse er dog begyndt at få øjnene op for den stadigt voksende popularitet, som poker nyder, og ser derfor velkomment på de professionelle såvel som amatørerne. Kasinopoker spilles dog i et langt lavere tempo end det gør sig gældende online, da kortene bliver uddelt af en rigtig person, og ikke en hurtig maskine, og pga. mere afslappede tidsbegrænsninger når man skal beslutte sig. Omgivelserne skifter fra kasino til kasino, hvor nogle har indført en ikke-ryger politik, mens andre har meget strikse regler for hvad man kan, og ikke kan, sige under spillet, mens andre igen har et mere afslappet miljø, der især gør sig gældende hvis det er for begyndere og novicer.

    Vi kan føre kasinopoker helt tilbage til de allerførste kasinoer, men spillet tiltrak sig dog størst opmærksomhed tilbage i 1949, da den etablerede gambler Nicholas "Nick the Greek" Dandolos henvendte sig til Benny Binion med en usædvanlig opfordring – at udfordre de bedste i en pokermaraton med høje indsatser. Binion gik med til at opstille en match mellem Dandolos og den legendariske Johnny Moss på den betingelse, at spillet ville blive vist for åbent skue. Denne maraton varede i fem måneder, hvor den eneste pause var for at sove, spise og til toiletbesøg. De to spillere spillede enhver tænkelig form for poker, da Dandolos til sidst tabte sin sidste pulje og forlod Johnny Moss med næsten $2.000.000 til gode. Han rejste sig op og ytrede de nu famøse ord: "Hr. Moss, jeg er nødt til at forlade Dem nu".

    I 1970 startede Binion the World Series of Poker, hvor de bedste pokerspillere fra hele landet var samlet for at dyste mod hinanden, og endnu engang tilfaldt æren Johnny Moss. Den dag i dag er arven, som Benny Binion efterlod sig, anerkendt som en af de ældste, største og mest prestigefyldte konkurrencer i verden. Nogle af de mest prominente navne fra kasinoernes pokerrum, både fra de gamle dage og fra de nyere tider, er folk som Stu Unger, Doyle "Texas Dolly" Brunson, Thomas "Amarillo Slim" Preston, Phil Hellmuth, Howard Lederer, Phil Ivey, Gus Hansen, Phil Gordon og vores helt egen Tony G.

    Selv den dag i dag er der stor forskel på kasinopoker fra by til by, og fra land til land. Texas Holdem er langt den mest populære variant, hvor no limit er det, der spilles mest rundt omkring i verden, skønt pot limit og fixed limit stadigvæk tiltrækker en god skare. Stud turneringer spillers stadig ved hver større turnering, og selvom 5-card versionen er så godt som død, lever 7-card versionen stadig videre i bedste velgående. Af mere udsædvanlige spil kan nævnes Omaha, der er populært i Europa, og stiger i popularitet i Amerika, samt Razz, som mange professionelle hævder de ikke kan lide (skønt de stadigvæk spiller det), pga. spillets vilde natur.

    En står del af kasinopoker går også ud på social omgang med andre mennesker, og mange gode venskaber er blevet knyttet over det grønne bord. Et andet område hvor kasinopoker adskiller sig fra online poker er, at man kan bedre læse ens modstanderes "tells". Kropssprog spiller en stor rolle i kortklubber rundt omkring i hele verden, og inkluderer alt lige fra nervøse hænder til svedige øjenbryn, og de bedste spillere støvsuger denne viden til sig, som de kan drage nytte af senere hen. Mange professionelle forbliver stille under hele spillet, mens andre foretrækker at få udløst deres nervøse energi ved at snakke, fortælle vittigheder eller gå rundt omkring.

    Det er muligt at spille i lang tid for selv et beskedent indskud i et kasino. F.eks. kan et $30 buy-in i en turnering nemt betyde du kommer til at spille i 8 timer i et kasino, og de samme penge vil sjældent række lige så langt online. Slutteligt er en af de største fordele ved at spille kasinopoker prestigen ved at vinde en af de større turneringer, som f.eks. WSOP og WPT, der begge bliver vist på TV, og forvandler anonyme ansigter om til almenkendte navne på et splitsekund.

    Sikkerheden under en pokerturnering på et kasino er meget striks, og hvis den bliver vist på TV, der snyd et uhørt element. Tidligere sager om snyd blev fremhævet og snyderen blev diskvalificeret, og selvom der stadig fra tid til anden bliver fremlagt beviser på snyd, er det oftest af så lille karakter, at det ikke ville ændre på udfaldet alligevel. Mere almindeligt på det seneste er samarbejdet mellem en gruppe af venner, der alle spiller med i den samme turnering med det formål at spille så en af dem, eller dem alle, har en god chance for at slutte i den højere ende af pengepladserne. Dette kan foregå ved at smide kortene når deres venner satser (soft play), at forhøje indsatserne kraftigt for derefter af smide kortene når en af vennerne på ny forhøjer indsatserne (chip dumping). Kasinoerne anerkender dette problem, og de slår hårdt ned på det. Desuden forbedrer kasinoernes ry sig også i dagens samfund stille og roligt. Borte er de mørke, tilrøgede dage hvor kasinoerne var fyldt af svindlere, drankere, narkomaner og prostituerede. Dagens kasinoer er velbelyst, har aircondition og stiler efter at kunne tilfredsstille en så bred række af den almene befolkning. Med en mere afslappet spillelovgivning, der er ved at blive indført i flere lande, senest i England, ser det ud til at dagene for kasinoerne og kortklubberne kan man gå ind i, i stedet for at gå online efter, ikke er talte endnu.

Spørgsmål? Kommentarer?