PokerProfilen: Chris Moneymaker - Begyndelsen på en ny slags spiller

PokerProfilen: Chris Moneymaker - Begyndelsen på en ny slags spiller 0001

Det var som en historie taget direkte ud af en gammel western fra Hollywoods hvide lærred. Den unge, ukendte pistolmand, der chokerer den støvede by, da han slår alle, der udfordrer ham i duel, indtil han bliver områdets konge. Der er dog mere end det at fortælle om Chris Moneymaker.

Han er født i Atlanta, Georgia, i 1975, og bor nu i Nashville, Tennesee. Moneymaker var en ung revisor med en kone, da han for første gang lærte spillet Texas Holdem i 2000. Han spillede private spil med nogle venner og her var det dealeren, der valgte, hvad der skulle spilles, og en af medspillerne valgte altid Texas Holdem. Chris kunne ikke lide spillet, da han fandt det langsomt og vennen, der altid valgte det, var som regel også ham, der vandt. Det afholdt ham dog ikke fra at forsøge at blive bedre til spillet. Under en tur til et kasino prøvede han igen spillet, og selvom han tabte hele sin beholdning ved den lejlighed, var han fanget af spillet.

Da Chris kom i kontakt med Texas Holdem var online poker i opstartsfasen. Starten på det 21. århundrede var også starten på online poker, hvilket gav alle adgang til spillet fra deres eget hjem, og Moneymaker med sit 9-17 job, kone og et barn på vej, fandt sin vej til online poker ved Pokerstars. Det var en vej, der til sidst ville føre ham til enorm succes.

Han var i stand til at hente en fin ekstra sum penge fra spillene, men ikke noget der ville blive beskrevet som rystende beløb. I 2003 spillede han en supersatellite, der gav pladser til hovedturneringen i 2003 World Series of Poker. Kun de tre sidste spillere ved finalebordet ville få en billet til verdensmesterskabet fra den turnering, men Chris var mere interesseret i de økonomiske muligheder end en tur til Las Vegas. Imens der blev spillet ved finalebordet, var Moneymaker villig til at lave en aftale og tage de $8.000 som fjerdepladsen fik. Han følte, at de penge var mere vigtige for hans nye familie end en minimal chance for at vinde noget i turneringen over dem alle. Men da de ikke kunne blive enige om en aftale, endte Moneymaker med at vinde en plads, som han ikke ville have, ved 2003s hovedturnering.

Af de 2.576 spillere der deltog i turneringen i maj 2003, var Moneymaker nok en af dem med mindst chance for at vinde. Det var den første turnering, han spillede live, og han havde aldrig læst en pokerbog i sit liv. Men skæbnen ville det anderledes: Chris blev forbillede for internetgenerationen, da han kæmpede sin vej igennem det, der på det tidspunkt var det største deltagerfelt nogensinde. Med sin uortodokse og uforudsigelige stil (noget, der var typisk for de online spillere, der havde hævet deltager antallet så drastisk), klarede Moneymaker sig til finalebordet og i et utrolig slag med den rutinerede professionelle Sam Farha, vandt Moneymaker titlen 2003 World Champion of Poker og den rekordstore førstepladspris på $2,5 millioner.

Livet har ikke været det samme siden da for den tidligere revisor. Han har vist, at sejren ved World Series ikke var et rent lykketræf, ved at fortsætte med at spille turneringer rundt omkring i verden og har vundet præmiepenge i fem turneringer siden da, inklusive en andenplads ved World Poker

Tour. Han er en person, der har været som skabt til tv-transmitterede pokerproduktioner og kunne opgive det daglige sejpineri som revisor for at være pokermester i stedet.

Chris har også sit forretningstalent fra da han var revisor. Han har omsat sin sejr i World Series til en lukrativ kontrakt med sit online hjem, PokerStars, og har lånt sit navn og ansigt til et computerspil, Chris Moneymaker's Poker Championship. Han har også startet sit eget firma,

Moneymaker Gaming, der tilbyder pokerudstyr og har kunnet lave eksklusive salgsaftaler med NASCAR kørere, Death Row Records og Playboy.

Selvom han er blevet et af de mest kendte ansigter i poker, har Moneymaker ikke afveget meget fra sin ydmyge begyndelse. Han spiller stadig tit online og er en af de mest populære spillere ved enhver turnering. Det som startede med et $40 buy-in til en online satellit, har givet ham et liv i

Rigdom. Chris Moneymaker har fortjent, og lever op til, sin rolle som en ambassadør for poker og betragtes som "faderen" for alle de spillere, der er opflasket online!

More Stories

Hvad mener du?