PokerProfilen: Dan Harrington - 'Action' ved pokerbordet

PokerProfilen: Dan Harrington - 'Action' ved pokerbordet 0001

Af alle de mænd, der har vundet en Championship Event ved World Series of Poker, er 1995's mester, Dan Harrington, den måske mest interessante person af dem alle. Selvmodsigende kaldet "Action Dan" på grund af sin tendens til tålmodigt at vente på den bedste hånd, før han spiller. Harrington har været i stand til at føre den spillestil frem til stor succes indenfor poker. Han har også haft succes indenfor alle andre områder i sit liv.

Født som han er i 1945 i Cambridge, Massachusetts, USA, ser det ud til, at Harrington har en magisk evne når det kommer til spil, der kræver viden og evner. Han var Massachusetts Stats skakmester i 1971, og gik så derfra videre til at vinde World Cup i Backgammon ni år senere. Hen ad vejen fandt han også tid til at få en juragrad fra Suffolk University og blev en meget succesfuld konkursadvokat.

Det var også på det tidspunkt i livet, at hans lyst til at få succes i poker blomstrede.

Han spillede i "undergrunds" kort-rummene i New York City, mest opsigtsvækkende i Mayfair Club, der var fødestedet for bl.a. spillere som Erik Seidel og Howard Lederer. Han spillede i Side Game Action ved World Series of Poker i et par år, før han vandt sin vej ind i 1987 WSOP Championship Event via en Satellite, hvor han til sidst endte som nummer seks. Harrington sad på krogen og fortsatte med at vende tilbage til World Series, hvor han skulle vinde sit største mesterskab.

I 1995 kom Harrington til World Series og hev sit første armbånd hjem, da han vandt mesterskabet i $2,500 No limit event den 12. maj. Næsten uden tid til at slappe af i og nyde sejren, startede Championship Eventet den næste dag og Harrington deltog i slagteriet. To dage senere havde Harrington tilføjet et ekstra armbånd til sin samling, da han vandt det største pokermesterskab af dem alle og blev en legende i pokerverdenen.

Efter det besluttede Dan at fokusere mere på sine forretningsinteresser end på poker. Han arbejdede med aktiemarkeder og i låneindustrien i nogen tid, før World Poker Tour tændte konkurrencementaliteten i ham igen i 2003. Den smarte veterans tilbagekomst ville endnu engang blive et mindeværdigt øjeblik i pokerspillets historie.

I 2003, imod det største felt nogen sinde (837 tilmeldte), var Dan Harrington endnu engang i stand til at arbejde sig vej til Championship Eventets finalebord og kæmpede bravt, før han faldt for hånden af den senere mester Chris Moneymaker med Sam Farha på andenpladsen og sluttede som nummer tre. Året efter, mod et skræmmende felt på 2.519 modstandere, var der ikke mange, der gav de professionelle mange chancer. Harrington på sin side beviste, at de alle tog fejl, da han endnu engang sad ved Championship Event finalebordet og sluttede som nummer fire. Selvom han ikke vandt turneringen, bliver de to finaleborde i træk betragtet som en af de største bedrifter nogensinde i World Series of Poker, fordi det var de to største turneringsfelter i pokerspillets historie.

Selvom han ikke har fået føjet noget til sin armbånds samling siden sit World Championship i 1995, forbliver Harrington en magtfaktor i turneringsverdenen. Han spiller kun Main Events i de fleste turneringer, og er blevet en pålidelig finalist ved disse begivenheder, indkasserer tit pengene, men når ikke finalebordet. Det sidste finalebord Harrington var med ved, var i oktober i 2005, da han blev nummer to efter Minh Ly ved Doyle Brunson North American Poker Championship på Bellagio i Las Vegas i fjerde sæson af World Poker Tour.

Harrington har også givet sine meninger til pokersamfundet gennem sit to binds set "Harrington On Hold'em", som af mange bliver betragtet som den perfekte strategi-guide til at spille No Limit turneringer. I disse bøger detaljerer han meget af sin stil, hvilket er tålmodigt at vente på, at de

gode hænder kommer og så maksimere værdien af disse. Når det er sagt, har han også evnen til at bruge sit "sten"-image til sin fordel og tvinge folk ud af puljer, når han har en dårlig hånd. Den måde at spille på, gør Dan til en formidabel modstander ved bordet, fordi der altid er spørgsmålet, der kører igennem modstanderen hoved: "Har han den eller ej?"

Harrington er en af de mest bemærkelsesværdige spillere ved enhver turnering på grund af sin grønne Bosten Red Sox hat, der fejrer hans irske arv og hjembyens troskab. Han er en stille mand, der gerne under pauserne vil tale med sine fans omkring bordene, og ser ud til at være mest afslappet, når han sidder ved bordet og konkurrerer mod de bedste pokerverdenen har at tilbyde.

Selvom han nok er en del af seniorerne i pokerverdenen, er Dan Harrington meget ligesom Doyle Brunson ved at vise, at alder og visdom vil slå ungdommelighed og entusiasme! Vi kan regne med at se Dan fortsætte med at spille de største turneringer i mange år endnu og muligvis føje mere til legenden om ham.

More Stories

Hvad mener du?