CBS indleder The Ultimate Blackjack Tour

CBS indleder The Ultimate Blackjack Tour 0001

Med de talrige pokerprogrammer, der bliver vist rundt omkring i fjernsynet, skulle man tro at de andre kasinospil måske også kunne tage del i disse løjer. Det, der er tiltrækkende ved mange kasinospil er jo netop elementerne af spænding, drama og action. SpikeTV prøvede at gøre netop dette tidligere på året med deres "King of Vegas" show, og nu vil et andet stort amerikansk TV-netværk gøre det samme.

CBS planlægger at starte den første sæson af det, der af mange bliver betegnet som "det næste store" indenfor sportsunderholdning med præmieren på The Ultimate Blackjack Tour. Skønt det kan se ud som om, at CBS var bagud, da det kom til pokerfeberen (selvom de dækkede højdepunkterne ved The World Series of Poker i slutningen af 1970erne, er deres eneste nylige bidrag til TV-transmitteret poker det nyligt overståede Intercontinental Poker Championship), har de bestemt ikke tænkt sig at lade det gå deres næse forbi, når det kommer til blackjack. Ikke nok med, at de har indvilget i at følge den første sæson, som starter den 16. september kl. 14 ET, men også til den anden sæson, som starter i foråret 2007.

"CBS er den perfekte partner til dette foretagende," siger den administrerende producer hos Ultimate Blackjack Tour, Houston Curtis. "Efter at have mødtes med toppen indenfor TV-transmissioner og kabelnetværk i landet, føler vi det som den ultimative verifikation af vores koncept at blive associeret med en af verdens førende stationer indenfor sportsprogrammering."

Selve konceptet af spillet er det, som bliver kaldt for "Elimination Blackjack", der parrer evner indenfor blackjack spillet med elimineringsfaktoren indenfor poker. For hver otte hænder, der spilles, bliver en af deltagerne eliminerede fra bordet, hvilket afføder en vigtighed af aggression og strategi som turneringen udfolder sig. Når bordet er blevet skåret ned, bliver der i finalen et "hemmeligt væddemål", som bestemmer vinderen af hvert enkelt stadie af turneringen. På højkant i denne begivenhed er der en saftig præmie på $1.000.000.

"Poker er blevet vanvittigt," sagde Phil Hellmuth, der er 10-dobbelt WSOP Mester. "Nu har vi endnu et turneringsspil om evner. The Ultimate Blackjack Tour bliver enormt." Annie Duke så også ganske entusiastisk ud omkring denne nye udfordring, da hun udtalte at "The Ultimate Blackjack Tour har fundet en måde at gøre blackjack interessant nok til TV, og jeg er så absolut grebet af det. Det var en fornøjelse at spille, og ligeså spændende at se på."

De ti episoder, som starter i september, vil indeholde ikke kun de bedste blackjack spillere fra hele verden, men vil også benytte sig i hobetal af pokerspillere verden over. Blackjack mesteren Ken Einiger bliver fuldt af andre professionelle blackjack spillere som "Hollywood" Dave Stann, Anthony Curtis og Monica Reeves, og de har et meget svært felt af spillere at kæmpe sig vej igennem. De professionelle pokerspillere bliver en stor del af turneringen, som inkluderer tidligere verdensmestre som Russ Hamilton og Phil Hellmuth, Phil "The Unabomber" Laak, Jennifer Tilly og Annie Duke.

I den anden sæson af The Ultimate Blackjack Tour er der planer om at lave det til et rigtigt turneringsmesterskab. Spillere kan lære spillets regler (hvis de ikke er indviet i blackjack spillet) hos playubt.com, og den almene borger vil være i stand til at tilegne sig retten til at deltage i den anden sæson af The Ultimate Blackjack Tour. Der er endvidere tanker om, at dette kunne udvikle sig til en World Poker Tour lignende serie, men der er potentielle blokader, som står i vejen for dette.

Den 10. august indgav The Ultimate Blackjack Tour et sagsanlæg mod kabelnetværket GSN i henhold til de ændringer, som de lavede ved deres "World Series of Blackjack" serie. Angiveligt skulle GSN, efter en præsentation hvori The Ultimate Blackjack Tour havde fremvist deres innovationer, have brugt nogle af disse elementer, selvom The Ultimate Blackjack Tour havde patent på dem. The Ultimate Blackjack Tour vil gerne blokere GSN for at producere et hvilket som helst blackjack materiale, men indtil videre er der ikke fundet en løsning på dette potentielle problem.

Selv med de nuværende beskyldninger vil The Ultimate Blackjack Tour ramme TV-kanalen den 16. september, hvilket kunne blive en ganske underholdende serie. Tidlige smugkig har vist masser af hurtig action (specielt med "Hollywood" Dave og Hellmuth), der kan blive sprængfarligt! For mere information omkring showet, se hjemmesiden playubt.com.

More Stories

Hvad mener du?