Gold kan beholde halvdelen

Gold kan beholde halvdelen 0001

I onsdags vågnede parterne i dramaet omkring Golds sejr i WSOP op til et påbud om, at kun halvdelen af turneringens hovedgevinst fortsat ville blive tilbageholdt.

Dommeren i sagen, Roger L. Hunt, forventes at underskrive påbudet snarest, udtalte Richard Schonfeld, (advokat for Bruce Crispin Leyser). Ifølge påbudet skal halvdelen af gevinsten på de $12 millioner, som blev vundet tilbage i august måned, fortsat tilbageholdes. Pengene bliver tilbageholdt af Rio i Las Vegas, hvorfra Jamie Gold nu kan kræve halvdelen udbetalt. Golds advokater har indtil 15. september til at anke påbudet. Indtil videre er det uvist hvordan de vil forholde sig til afgørelsen.

I sagen, der har været et kedeligt indslag i en ellers fantastisk WSOP sæson, påstår Leyser, at han og Gold indgik en aftale, der lød på, at uanset hvor mange penge Gold måtte vinde i hovedturneringen, så skulle de deles ligeligt mellem dem. Aftalen kom i hus under deres samarbejde om at rekruttere kendte pokerspillere til at reklamere for Bodog under turneringen.

Leyser har tilsyneladende dokumentation til at bakke påstanden op. En besked på en telefonsvarer kan derfor blive afgørende i sagen. Beskeden, hvor Gold lover at holde aftalen om at dele pengene, blev indtalt samme dag som finalen blev spillet. Er dette sandt, og kan det bevises, bliver sagen en stor udfordring for Golds advokatstab.

Mr. Gold har, hvis han ønsker det, altså nu fået tilladelse til at få udbetalt $6 millioner ud af de $12 millioner. De resterende $6 millioner vil fortsat stå i banken på Rio, hvor de har befundet sig siden WSOP hovedturneringen blev afsluttet for næsten en måned siden.

I de seneste interviews Gold har givet, har han erkendt at have fået hjælp fra Leyser, og det ser nu ud som det ikke er et spørgsmål om hvorvidt han skal ha' en del af pengene, men mere et spørgsmål om hvor stor en procentdel det skal være.

Hele processen kan dog nemt trække ud, specielt med tanke på ventetiden i retssystemet. Er det mon muligt at Jamie Gold slet ikke vil være mester, når det omsider bliver afgjort hvordan pengene skal deles?

Hold dig opdateret omkring sagens udvikling - her på Pokernews.com

Redaktionel note: Du skal ikke dele din gevinst med nogen, når du spiller på Everest Poker

More Stories

Hvad mener du?