Mennesket og maskinen

Mennesket og maskinen 0001

Lige siden computeren blev opfundet, har teknologien langsomt sneget sig ind i næsten alle facetter af det moderne liv. I dag kan computere på få minutter udføre samme arbejde, som det vil tage dets menneskelige forgænger en hel dag at klare. Med fremkomsten af de elektroniske pokerborde vil den elektroniske tidsalder tilmed snart snige sig ind i pokerrummene – og dermed også overtage dealernes job.

Et af de helt store kritikpunkter ved online poker er, at man ikke kan se sine modstandere. Man kan hverken se dem i øjnene eller iagttage deres fremtræden, når de satser. Begge vigtige forudsætninger for et succesfuldt 'live' pokerspil.

I løbet af de sidste par år har vi oplevet tilsynekomsten af elektroniske pokerborde såsom Pokertek's 'Poker Pro' model, der ikke alene dealer kortene (elektronisk), men faktisk gør det muligt for spillere – uden nogen form for menneskelig involvering – at gøre næsten alt det nødvendige for at spille poker.

Bordene har været i brug på enkelte udvalgte kasinoer, og efter en lidt tøvende start ser det nu ud til, at spillerne er hoppet med på vognen. The Hard Rock Seminole i Florida har haft dem i brug, og Seminoles pokermanager, Henry Funke, har kaldt bordene for 'den nye bølge indenfor poker'.

Men kan disse borde overhovedet vinde fodfæste? Det mener turnerings-direktør Matt Savage, men han mener også, at forandringen ikke kun er til det bedre. "Ja, (elektroniske pokerborde) er i høj grad et levedygtigt projekt, hvilket er uheldigt for de personer, der arbejder i pokerindustrien såsom dealere og floormen. Efter min mening fratager de imidlertid pokerspillet meget af dets færdigheder og finesser. Chip tells og betting mønstre er en stor del af spillet på det højeste niveau, og jeg ønsker ikke, at dette forandres."

Hvad så med dealerne? Man kan forestille sig, at de vil opleve bordene som en trussel. Funke mener imidlertid ikke, at der er nogen rigtighed i den forudsigelse, hvilket han omtalte i et interview på PokerTek's hjemmeside "Det, der foregår på bordene nu, er spil, som dealerne alligevel ikke har interesse i at arbejde med. Disse borde er meget effektive ved low-limit, single-table turneringer, og dermed berører de i virkeligheden ikke dealerne og deres nettoløn."

Så måske kan disse borde finde deres niche i pokerverden, og alle kan leve lykkeligt med overgangen. Kathy Raymond, tidligere pokerdirektør hos Foxwoods og nuværende pokerdirektør på The Venetian, er enig i, at den aktuelle brug af singlespil på bordene er den mest praktiske løsning.

"Jeg overvejede at købe et par af bordene, da jeg arbejdede på Foxwoods Casino." Raymond gør yderligere opmærksom på, at "mine bagtanker var, at de ville fungere rigtigt godt ved mini poker-turneringer (satellites) og single table sit and gos."

Efter jeg selv har prøvet at spille på et elektronisk bord, må jeg dog ærligt indrømme, at begivenheden ikke levede fuldstændig op til den 'rigtige' pokeroplevelse. Men jeg må også indrømme, at jeg ville overveje at sætte mig ved et elektronisk bord, hvis målet var at spille mig frem til en mindre turnering, eller hvis jeg blot ville spille lidt for sjov med mine venner. Måske har de elektroniske borde en plads i fremtidens poker uden at udvande den oplevelse som for mange mennesker er hovedårsagen til, at de rejser til deres lokale spillested for et slag poker.

Redaktionel note: Oplev "elektroniske dealere" allerede nu på Titan Poker

More Stories

Hvad mener du?