Poker Psykologen - Del 6 - Lær at kontrollere din frygt ved pokerbordet

Poker Psykologen - Del 6 - Lær at kontrollere din frygt ved pokerbordet 0001

Lad os afslutte vores tema omkring frygt og angst ved pokerbordet med at huske på, at langt de fleste fysiske og psykiske gener, der opstår som følge af frygt, er ufrivillige. Man forøger ikke bevidst sin hjerterytme, og det er heller ikke med vilje, man bliver rød i ansigtet i samme øjeblik det perfekte kort bliver vendt på bordet. De fleste ufrivillige reaktioner er dog til en vis grad kontrollerbare ved hjælp af lidt øvelse og erfaring. Fysiske forandringer såsom muskelspændinger og udvidelse af brystet forekommer på grund af forhøjet vejrtrækning, der til gengæld skyldes hjertebanken, udvidelse af pupillen og smalle øjenlåg. Når en pokerspiller brænder inde med en god hånd, vil denne person typisk være parat til at konfrontere sine medspillere og dermed udvise nogle af disse karakteristika. Dette kaldes 'fight'-mekanismen. Du kan også forvente, at en spiller agerer nervøs under et bluff, hvorimod spillere der har i sinde at trække sig, såfremt der bliver forhøjet, højst sandsynlig vil udstråle ro. Dette kaldes 'flight'-mekanismen.

Efterfølgende er en liste over de træk eller adfærdsmønstre, som du skal lede efter hos modstanderen, samt de mekanismer du selv skal lære at kontrollere i eget spil.

1) Ansigt og øjne

Det kan godt være, at øjnene afslører sjælen, men solbriller skjuler de mest øjensynlige reaktioner. Kig i stedet for på din modstanders ansigt. Det meget famøse pokeransigt er ikke alene vanskeligt at udføre og udholde. Det forsvinder tilmed hos selv de mest garvede pokerspillere, hvis de er underlagt en høj stressfrekvens. At tale med modstanderen vil ofte ødelægge deres rolige ansigtsudtryk. Hvis udtrykket i sådanne tilfælde viser sig at være skrøbeligt, hvad siger det så egentligt om deres hånd? En medfødt egenskab til at registrere ansigtsudtryk gør det muligt at aflæse og kategorisere de forskellige varianter. Du ved, hvordan tristhed og nervøsitet manifesterer sig. Hvis du ikke er sikker i din sag, så google 'ansigtsudtryk' og anskaf dig en basisviden herom. End ikke solbrillebeskyttede øjne er i stand til at skjule, når man drejer hovedet væk fra floppet, eller når man retter blikket nedad på kortene. Stress, angst eller frygt kan ubevist få spillere til at kigge væk fra det store flop og ned på deres chips, før de selv ved, om de vil satse. Tegnene er meget subtile – både når det gælder andre spillere og dig selv.

2) Hænderne

De fleste spillere, der næsten har lært at administrere et pokeransigt til fulde, har på den anden side ingen kontrol over deres hænder. Ikke alene ryster eller kradser de nervøst med hænderne, men disse spillere vil ofte bevæge deres hænder på en fuldstændig anderledes facon i de tilfælde, hvor de brænder inde med en god hånd i modsætning til, når de trækker sig eller bluffer. Hold dog godt øje med rystende hænder. Som ved de fleste tegn på stress og frygt ryster de fleste spillere, når de er bange, men en stor del af disse ryster også i ren spænding for at få den helt store hånd. Du bliver derfor nødt til at opfange signalerne og derefter efterprøve gyldigheden af deres mening. Det er endnu vigtigere, at du ikke antager, at alle der ryster på hænderne er nervøse blot fordi dette gør sig gældende for dit eget vedkommende. Åh, og én ting mere. At ryste på hænderne er en af de vanskeligste handlinger at efterligne. Det er utroligt svært at ryste på kommando. Prøv selv.

3) Kropssprog

Dine øjne er en del af dit ansigt. Dine hænder er en del af dine arme. Dine øjne, hænder, ansigt og alt andet, som din modstander kan iagttage hos dig alt imens du sidder ved bordet, er en del af din krop. Hvis du vil kontrollere, at dine modstandere ikke kan spore frygt eller angst hos dig, så skal du først og fremmest kontrollere din krop. Der er to måder, hvorpå du kan gøre dette. For det første skal du være klar over, hvad du foretager dig ved bordet, hvilket betyder at du har brug for en makker eller to, der kan aflæse dit kropsprog. Du kan ikke 'aflæse' dig selv. Jeg vil foreslå en holistisk tilgang, efter de har givet dig nogle råd om din potentielle afslørende opførsel: Lær at håndtere dine psykologiske reaktioner på frygt og stress ved at erkende dem, og arbejd med de fysiske signaler ved at slappe af i din krop. Det er meget nemmere at holde dig selv afslappet end at forsøge at afdæmpe din hjerterytme eller beherske dine nervøse øjne.

Åbenlyse forandringer i posituren såsom sammenfaldende skuldre eller hvis man modsat sidder meget stift oprejst, kan skyldes en reaktion på kortene. Når en spiller læner sig forover skyldes det som regel, at vedkommende bluffer. Derimod indikerer en tilbagelænet stilling styrke. Men disse eksempler er almindelige kropsreaktioner på frygt og glæde. Mange spillere er klar over disse signaler og bruger dem bevidst til at lokke andre i fælden.

Den bedste opskrift på, hvordan man kan overkomme sin frygt ved pokerbordet er i virkeligheden ret simpel. Spil mere. Jo oftere du oplever store hænder, jo oftere vil du undgå risikable bluffs. Des mere rutine du får med de store hænder, des mindre reagerer din krop og din hjerne på frygten. I dette tilfælde er erfaring uden tvivl den store behandler.

Redaktionel note: Få erfaring med poker online. Registrer dig idag på Paradise Poker og ha' det sjovt. Er det ikke på tide at more sig lidt?

More Stories

Hvad mener du?