PokerProfilen: David Williams - Fra næstbedst til pokermester

PokerProfilen: David Williams - Fra næstbedst til pokermester 0001

Når samtalen falder på en begivenhed som World Series of Poker $10,000 mesterskabet, er alle i stand til at huske navnene på de pokerlegender, det har vundet titlen 'verdensmester'. Hvad folk sjældent husker er derimod navnene på de spillere, som var lige ved og næsten, men som ved en uheldig satsning eller fejltagelse endte som nummer to – den næstbedste. Navne som McBride, Harthcock og Van Horn er alle eksempler på spillere, som sluttede næstbedst i verdens største pokerturneringer, og som hurtigt er havnet i glemmebogen efter deres korte ophold i berømmelsens søgelys. Den professionelle pokerspiller David Williams har derimod nægtet at ville ende som et 'one hit wonder', og han har i stedet for brugt sin første oplevelse i rampelyset som en karriereopstart, der siden har bragt ham ind i pokerspillets superliga.

Williams er opvokset i Dallas, Texas, men er nu bosat i Las Vegas. Han var en intelligent collegestuderende, der var mester i det fascinerende Magic: The Gathering kortspil. David opdagede imidlertid ligheder omkring strategier i henholdvis pokerspillet og Magic-spillet. På dette grundlag begyndte han at eksperimentere med pokerturneringer, hvor han udnyttede sine tiltagende evner inden for spillet til at vinde adskillige turneringer. Men det var ikke før 2004, at pokerverdenens spotlys for alvor blev rettet mod Williams – og sådan har det været lige siden.

I foråret 2004 blev Willams betragtet som en 'dead money'-kombatanter blandt de i alt 2,576 spillere, som deltog i World Series mesterskaberne. Han demonstrerede dog enestående pokerevner, efterhånden som han avancerede i turneringen. Samtidigt udviste han stor interesse for at lære spillet bedre at kende, da han under turneringen blev gode venner med den europæiske pokerlegende Marcel Luske, der ligeledes blev hans lærermester. Pokerlektionerne viste sig at være af stor værdi, idet han spillede sig frem til finalebordet. Her sad han over for giftige spillere såsom den tidligere verdensmester Dan Harrington, Josh Arieh og Al Krux, men Williams overlevede yderligere sin egen mentor, Luske, i jagten på de $5 millioner i førstepræmie. Williams opnåede sit første betydningsfulde turneringsresultat, da han sluttede på andenpladsen lige efter Greg Raymer og inkasserede $3,5 millioner for sine anstrengelser.

Efter denne kæmpe succes ville det nemmeste for David Williams have været at opgive spillet fuldstændigt. Til hans egen fortjeneste (og til pokerverdens fornøjelse) har han efterfølgende oplevet endnu større stjernestatus siden den dag i maj 2004. Kun et par måneder efter succesen i World Series, fortsatte han sit spil i World Poker Tour'en, hvor han igen sluttede på andenpladsen efter Daniel Negreanu i Borgata Poker Open 2004. Efter denne begivenhed var det ikke længere et spørgsmål om, hvorvidt Williams nogensinde ville vinde et betydningsfuldt mesterskab, men et spørgsmål om hvornår.

2006 blev året, hvor Williams endelig scorede en stor titel. Efter han i marts sluttede som nummer fire ved WPT Shooting Star begivenheden, sikrede han sig sin første betydningsfulde H.O.R.S.E turneringsdeltagelse under World Series of Poker Circuit på Caesars i Las Vegas. Derefter vendte han tilbage til Rio for at kæmpe mod de bedste i verden. Den 37. gentagelse af World Series of Poker blev den skelsættende begivenhed for David, der vandt sit første bracelet i Seven Card Stud, mens han næsten opnåede sin anden af slagsen med andenpladsen i Deuce to Seven lowball. I løbet af Williams korte karriere har han således medvirket i 30 turneringer og tjent mere end $5 millioner – plus det enestående gold bracelet fra World Series of Poker turneringen.

David besidder en meget kompliceret spillestil, der gør det svært for modstanderen at aflæse, hvad han egentlig foretager sig ved bordet. Han kan svinge fra en ekstrem aggressiv stil til en meget kontrolleret stil, der skjuler hans intentioner. Disse 'gearskift', der er nødvendige redskaber for enhver spiller, er langt mere bemærkelsesværdige og tydelige hos Williams og måske er de – som følge af hans timing – til hans egen fordel. Ingen kan imidlertid stille spørgsmålstegn ved hans analytiske evner – han vil ikke foretage en handling, før han har overvejet alle mulige aspekter ved en hånd.

David er meget en populær person hos pokerfansene, og det er især de unge fans – måske på grund af hans egen unge alder – der har taget en interesse i ham. Han er hurtig til at smile og grine og det lader til, at han virkelig nyder pokerspillet til fulde. Mens han kunne have været et stjerneskud i pokerstratosfæren, der for et kort øjeblik lyser op i rummet for blot at brænde ud igen, så har David Williams i stedet for bevist, at han vil forblive en stjerne i pokerspillet i fremtiden.

More Stories

Hvad mener du?