To uheldige pokerrelaterede tragedier

To uheldige pokerrelaterede tragedier 0001

Poker er en af de store fornøjelser livet byder på. Det bringer mennesker sammen i glæde og konkurrerende ånd, og kan samtidig være en hjælp til indsamling af penge til diverse velgørende formål. Desværre kan der også være en bagside af medaljen, og netop dette blev demonstreret ved et par uafhængige tilfælde i den forgangne tid.

I anledningen af Labor Day i weekenden, afholdtes der et "poker run" ved Lake Texoma i Oklahoma.. For dem der aldrig har deltaget i et "poker run" kommer her en hurtig forklaring. Ved et "poker run", eller et pokerløb som man nok vil kalde det på dansk, betaler deltagerne et tilmeldingsgebyr, og rejser så mellem forskellige destinationer, efter et fastlagt skema. Ved hvert stop på turen får spillerne et kort, og det gælder som om at samle den bedste pokerhånd. Pokerløb afholdes normalt af motorcykelklubber, hvor det er en meget populær måde at indsamle penge på, når et medlem afgår ved døden.

Ved dette tilfælde i Oklahoma, skulle deltagerne sejle til forskellige destinationer for at indsamle deres kort. Uheldet var ude, to både kolliderede under løbet, og 5 mennesker blev dræbt. Episoden bliver nu rekonstrueret for at fastlægge nøjagtigt, hvad der skete, men det forlyder at 4 mennesker blev dræbt på stedet, da den ene båd ramte den anden, mens den 5. person omkom efter at være fløjet til et hospital i Dallas. En 6. person blev ligeledes indlagt i Texas.

Et andet tragisk tilfælde fandt sted i South Carolina, juli 2005, hvor en mand blev idømt 30 års fængsel efter at have skudt, og dræbt, en poker medspiller. Den 31. august voterede juryen i 6 timer, før de besluttede at dømme den 50-årige Freddie Edwards fra Greenwood.

Ifølge retsbogen kom Edwards i skænderi med den anden pokerspiller om husets regler for, hvordan man kommer penge i puljen. Edwards gik efterfølgende hjem og hentede en pistol, og vendte tilbage for at gøre regnskabet op med Freeman. Freeman forsøgte at flygte, men han snublede, og Edwards dræbte ham med ét skud i hovedet.

Med dommen følger ikke nogen prøveløsladelse, hvorfor Edwards skal afsone hele sin straf, (tvivlsomt, da han så vil være 88 når han bliver løsladt). Anklageren pointerede at begge mænd var lovlydige borgere som "overreagerede i et øjebliks vrede", hvilket foranledigede skudepisoden. "Sommetider begår gode mennesker fejl", udtalte anklageren Jerry Peace.

Ved begge sager blev det ikke kommenteret om indtagelse af alkohol havde haft betydning. Det viser sig altså, at der selv ved et venskabeligt pokerspil, kan sidde en spiller med en skjult side, såvel som skæbnen kan spille dig et meget uheldigt puds. Husk på at poker er et spil, - men ikke et spil hvor dit liv er værd at satse.

More Stories

Hvad mener du?