Italien legaliserer online poker og gambling

Italien legaliserer online poker og gambling 0001

Italien har haft et interessant forhold til online spil. I februar forsøgte landet at forbyde alle IP-adresser, som havde forbindelse til online spillesteder, men efter forlydende skulle landet et par dage senere have forsøgt at indgå en "eksklusiv" aftale med et online poker-rum, givetvis for at få del i overskuddet.

Nu følger Italien så i Englands, og mange andre landes fodspor, med et regelsæt for industrien. Fra 1. januar 2007 vil det være lovligt for italienere at spille online. Det nye regelsæt lovliggør samtidig almindelige sportsvæddemål og bingospil.

Denne form for lovgivning ophæver kontrollen med alle "færdighedsbaserede og aftalte spil aktiviteter", som poker så indlysende falder ind under. Den italienske plan er åbenlyst at kopiere den engelske model, dog med hensyntagen til hvorledes man som forretningsmand i Italien bliver reguleret. En ting skal nævnes: Hvis en virksomhed gør forretning med italienske forbrugere, så vil regeringen pålægge en skat på 3 % på alle spille-baserede indtægter som virksomheden måtte få.

Dette synes at være vejen at gå for mange lande rundt om i verdenen, da den engelske model fremstår som stabil og bæredygtig.

Med denne nye lov spekuleres der meget i, om ikke online spilleindustrien vil igangsætte en intens markedsføring i et forsøg på at opnå markedsandele i et helt nyt og uberørt marked. Hvordan siger man "guldjagt" på italiensk?

Det store spørgsmål indenfor online spilleindustrien er: Hvad gør man i USA?

Indenfor de sidste par dage er det blevet mere og mere klart, at det amerikanske senat ikke vil være i stand til at godkende et Internet spilleforbud i nogen som helst form, før senatet holder valgpause om et par dage. Historien har vist os, at kongressen er tilbageholdende når der skal diskuteres et fremsat lovforslag, som allerede debatteres hedt i offentligheden, og specielt når der er knyttet meget komplekse problemstillinger til forslaget.

Fra den 1. januar 2007 vil det italienske folk lovligt kunne spille poker foran deres computerskærm. Vi vil fortsætte med at holde øje med, hvordan andre lande rundt om i verdenen vil takle dette ømtålelige emne.

Redaktionel note: Tuttobene! Registrer dig idag på Poker Ocean.

More Stories

Hvad mener du?