Online gambling - flere lovforslag på vej

Online gambling - flere lovforslag på vej 0001

England overvejer at gøre Storbritannien attraktivt for spilfirmaer

Ifølge avisen The London Times overvejer England at indføre en lovgivning der vil gøre det meget nemmere for online spilvirksomheder at slå sig ned i Storbritannien. P.t. har de fleste online spilvirksomheder, som Party Gaming, base i f.eks. Gibraltar. Lokaliteter som denne giver firmaerne mulighed for at nyde godt af de mange privilegier et EU-land har, mens de samtidig har meget fordelagtige skatteregler.

The Times er tilsyneladende kommet i besiddelse af et dokument udstedt fra regeringen, hvori det bliver foreslået at skabe et "sikkert, velreguleret miljø" for online spilvirksomheder. Bliver lovforslaget vedtaget vil det være gældende for alle firmaer der er noteret på den engelske børs (London Stock Exchanges), heriblandt Party og 888 Holdings (Pacific Poker). Lovforslaget vil samtidig bane vejen for specielle regler på skatteområdet. Udgifterne ved at have virksomheden beliggende i Storbritannien ville kunne sidestilles med udgifterne i meget lavt beskattede lokaliteter som f.eks. Malta og Gibraltar.

Den nye lov i USA strider mod WTO' s regler.... men virker USA bekymret?

For knap et år siden afgjorde WTO (Verdenshandelsorganisationen) at USA brød de internationale regler, idet de direkte overførte lovgivningen fra "The Wire Act" til også at være gældende for spil på nettet. (The Wire Act; lov fra 1961 der forbyder alle former for placering af væddemål over telefonlinier).

Lilleputnationen Antigua indgav en klage og fik medhold, og USA blev pålagt at ændre visse forhold. Imidlertid er der ikke blevet ændret noget som helst, og tilsyneladende reagerer den amerikanske regering heller ikke længere på henvendelserne.

Ifølge størstedelen af eksperterne indenfor international handel, vil den seneste lov ("Unlawful Internet Gambling Act") betyde, at de internationale handelsregler overtrædes yderligere. Dette vil betyde, at andre medlemslande af WTO vil stå stærkere i eventuelle klagesager.

Det store spørgsmål ser ud til at være, om den amerikanske regering overhovedet er bekymret eller har tænkt sig at komme med nogen respons ved yderligere sanktioner. Den amerikanske regering har nemlig tendens til at støtte op omkring WTO, når den amerikanske politik favoriseres, og ignorere WTO, når afgørelserne går imod dem. Eksperter indenfor spil-verdenen venter nu spændt på at se om noget er ændret...

More Stories

Hvad mener du?