Poker i Asien - den sidste kolonisering

Poker i Asien - den sidste kolonisering 0001

Pokerspillet har i over to århundreder været en del af den konkurrerende kortverden og har i den grad gennemsyret det meste af planeten: fra historiens flodpramme og barerne i det vilde vesten til vores tids luksuriøse kasinoer og multi-borde pokerrum verden over. Hvad enten der er tale om USA, Europa eller endda Latin- og Sydamerika, så er der ingen tvivl om, at pokerspillet er eksploderet i det 21. århundrede. Med dette sagt er der stadigvæk en "sidste kolonisering", som man vil forsøge at overvinde de kommende år, og som potentielt kan betyde en yderligere udvidelse af pokerspillet med op til 10 millioner nye spillere.

Den "sidste koloni" refererer i dette tilfælde til Asien. Med en billion indbyggere i Kina, en anden billion i Indien og endnu en potentiel billion spredt ud over resten af kontinentet, er der her tale om et uudnyttet marked, der først nu bliver betragtet af mange som at udgøre den manglende brik i pokerspillets dominans som et verdensomspændt fænomen. Nylige aktiviteter tyder i hvert fald på, at Asien er godt på vej til at blive fortrolige med termer som "redraw", "the nuts" og "pocket rockets" på dette tidspunkt næste år.

Online-virksomheder har længe tørstet efter Asiens store markedspotentiale (især Kinas), men disse planer er i lang tid blevet modarbejdet af enten regeringens kontrol over Internettet eller de traditionelle holdninger til gambling. Indien har traditionelt set anskuet spil som en mindre ønskværdig beskæftigelse (selvom der er seks kasinoer i landet) og Kina, med deres værtskab for de Olympiske Lege i 2008 og en mere moderat regering, har også slækket lidt på deres mangeårige forbud hvad angår Internettet. Med disse aktiviteter synes det ganske naturligt at spilleverden vil følge lige i hælene og dermed bringe Asien ind i pokerindustriens verden.

Hotel- og kasinomesteren Steve Wynn er parat til bringe hans glitrende og glamourøse stil til det asiatiske marked. The Wynn Macau åbnede den 5. september og tilførte dermed det asiatiske kontinent lidt Las Vegas luksus i form af et 600-værelses hotel og kasino. Et kompleks, der i særdeleshed inkluderer de spil og pokermuligheder, som mange mennesker over hele verden vil forvente af en typisk Wynn-ejendom. Det tyve etagers hotel er designet til at ligne The Wynn Las Vegas og yderligere udvidelsesplaner for flere bordspil er allerede under opsejling.

Fjernsynsmediet har ligeledes bragt turneringspoker til det asiatiske marked. The World Poker Tour har for nyligt givet tilladelse til tv-kanaler i Macau og Singapore om at vise den første sæson af WPT til seere i Asien. Men kontinentet er også ved at gøre sig klar til selv at afholde mange pokerturneringer med deltagelse af store profiler. PanAsia Poker Tour har for nyligt annonceret, at de vil debutere i november med den første autoriserede turnering i Manila på Philipinerne.

Begivenheden, der bliver kaldt PAPT Philippine Open, vil finde sted fra 3. til 5. november på Airport Casino Filipino og har en $2500 No Limit Texas Hold'Em turnering som deres hovedattraktion. Turneringen, der ligeledes er autoriseret af Philippine Amusement and Gaming Corporation (PAGCOR), forventer at tiltrække toppen af berømte og professionelle pokerspillere i kappestriden om begivenhedens titel. Det er allerede planlagt, at turneringen bliver filmet til en fremtidig tv-transmission i Asien, hvilket blot illustrerer, at de asiatiske tv-seere ønsker at se pokerspillet blive spillet på eget kontinent.

PanAsia Poker Tour stopper imidlertid ikke efter denne ene begivenhed. Der er foreløbigt lagt planer for ti stop på programmet i 2007, som vil turnere rundt i kontinentet. De planlagte stop er Macau, Philipinerne, Malaysia, Hong Kong, Korea, Japan, New Zealand og Australien. Hvis arrangementet bliver en succes kan det potentielt betyde, at der kommer millioner af nye spillere til pokerfællesskabet.

Indien er også inkorporeret i den asiatiske pakkeløsning, og landet reflekterer på mange måder nogle af den asiatiske verdens tankegang. Generelt bliver der set ned på gambling og kasinoer i det indiske miljø (selvom mange gerne ønsker denne holdning ændret), og online pokersites, om end ikke forbudt, har det svært ved få markedsandele i landet – også selvom mange af disse sites bliver opereret herfra (PartyPoker har 900 ansatte i landet og betaler skat i Indien såvel som i Gibraltar, hvor deres hovedsæde ligger). Indien vil dog for alvor afsløre deres pokerbegær, når landets første pokerturnering finder sted i løbet af 2007.

The Asian Poker Classic – med præmiesum på en million dollars – vil udspille sig fra den 1. til den 3. marts 2007 på Intercontinental, The Grand Resort Goa. Det forventes, at over 200 spillere vil deltage i turneringen, og med en $7500 buy-in vil turneringen kunne tiltrække nogle af verdens bedste pokerspillere samt lokke mange berømtheder til at tage del i begivenheden. Asian Poker Classic vil endda gøre brug af en god gammel støtte, nemlig online poker-satellitter. Det er håbet, at flere spillere vil deltage i begivenheden via online pokersites og (turneringssponsor) Maharajah Club.

Pokerspillere med asiatisk nationalitet har længe været en del af spillets historie, fra Johnny Chan til Men "The Master" Nguyen og Can Kim Hua. Asiatiske spillere har gjort deres indtog i spillet, og man mærker fortsat den asiatiske indflydelse i turneringerne nu til dags. Med den sidste udvidelse af pokerspillet til det asiatiske kontinent bliver det måske muligt at udvide pokerverden med flere millioner og tilsvarende iagttage opkomsten af næste generations asiatiske pokermestre?

Besøg panasiapokertour.com for mere information omkring pokerspillets vækst i Asien og de nye pokerturneringer og turnér.

Redaktionel note: Du behøver ikke tage helt til Asien for at spille poker. Spil på PokerRoom.com i dag.

More Stories

Hvad mener du?