PokerProfilen: Amir Vahedi - En Lang og Underlig Rejse

PokerProfilen: Amir Vahedi - En Lang og Underlig Rejse 0001

Måske en af de mest fantastiske historier i pokerverdenen, og et af de største talenter i spillet, er Amar Vahedi. Mens han er bedst kendt for konstant at tygge på sin cigar og sit gode humør ved bordet, har Amirs liv før og efter han fandt ind i pokerspillet været en lang og underlig rejse, mildt sagt!

Født som han var i Teheran, Iran, var den første store kamp for Vahedi nemlig at komme til Amerika. Nu kalder han Sherman Oaks, Californien, for sit hjem. Som teenager meldte han sig ind i den iranske hær under Iran-Irak krigen i 1980'erne. Til de af jer, der ikke kender konfrontationen i verdenshistorien, så var det en meget blodig affære, der varede over ti år og uden nogen egentlig vinder. Millioner af unge mænd døde. Efter at have aftjent næsten to år af tjenesten, var Amir på orlov for at besøge sin mor, og hun sagde, at han skulle forlade militæret og Iran. Hun kendte godt til de hårde forhold og voldelige slag, og var bange for at det ville koste hendes søn livet. Efter en del diskussion gik en modvillig Vahedi, der gerne ville tjene ærefuldt, med til at følge sin moders råd og forlod Iran og drog til Pakistan med et andet familiemedlem, sin svoger.

Selv efter at han havde forladt krigens front, var det stadig problemfyldte tider for Amir. Som en mand uden et fædreland stod han overfor potentiel retsforfølgelse, anholdelse og fængsel i et hvilket som helst land, han kom ind i. Han sad rent faktisk i fængsel i Afghanistan i flere måneder, hvilket havde været et tilflugtssted efter at være rejst fra Pakistan. Efter sin

løsladelse fra det Afghanske fængsel, var Vahedi i stand til at komme til Europa ved hjælp af et forfalsket pas, hvilket fik ham ind i (på daværende tidspunkt) Sovjet Østberlin og derfra hurtigt videre til friheden i Vestberlin. Da han kom ind i Vestberlin, blev Amir politisk flygtning og efter en kort tilbageholdelse, var han fri til at fuldføre sin rejse gennem Europa (Paris og så London) til han var i stand til at slutte sig til noget familie i Californien.

Et af kendetegnene ved hans pokerspil er hans udholdenhed og gå-på-mod, hvilket hurtigt var tydeligt at se, da han først var landet i Amerika. Amir blev en rimelig succesfuld forretningsmand i en del år, før en uheldig drejning ruinerede ham. Han fortsatte med at arbejde for andre, men Vahedi fandt sin vej ind til kasinoer i Californien og sit kald som pokerspiller. Selvom han har sine største succeser ved pokerbordet, har det heller

ikke været uden kamp.

1990'erne var fødselsårene for Amir Vahedi som pokerspiller. Han vandt flere små turneringer før sin gennembruds-sejr ved Legends of Poker i 1997 og tre år senere vandt han også sit første Las Vegas mesterskab. I det nye århundrede har Amir været et hyppigt syn ved pokerturneringer og deres finaleborde, og har vundet 85 pengepræmier i turneringer fra Californien til Connecticut. I 2003, havde Amir sit bedste år ved World Series of Poker, da han vandt sit første armbånd og kom til finalebordet ved $10.000 Championship Event (sluttede som nummer seks), og satte for alvor foden indenfor som en af de store pokerspillere.

En af de ting, der gør ham til en god pokerspiller er, at Amir er klar til at spille ALLE slags poker til hver en tid. Et kig på hans turnerings-CV afslører succes både ved Holdem (både Texas og Omaha), Seven Card (Stud eller Hi/Lo), Limit, Pot Limit og No Limit ... Det er ligegyldigt! Amir spiller meget aggressivt, når han sætter sig ved et bord og er blevet tilskrevet ordsproget: "For at leve må man være villig til at dø". Denne tilgang til spillet, hvor han ikke tager fanger, passer godt til ham og gør ham til en utrolig farlig (og uforudsigelig) magtfaktor ved et pokerbord. Han har også en nærmest overnaturlig evne til at komme igen overfor sine modstandere, hvilket sætter ham i stand til at slippe ud af hænder, hvor han er slået.

En af de andre ting, der gør Amir til en fantastisk person, er hans ærlighed omkring sin historie. Han indrømmer, at han nogle gange i sin pokerkarriere har været helt nede og ramt bunden, men at han, igennem sit gå-på-mod og kampånd, altid rejser sig igen på en eller anden måde, lige som en fugl fønix fra asken. Han opfordrer mange pokerspillere til at holde sig til det, de kender (poker), og holde sig væk fra de andre fristelser, der er så mange af på et kasino.

Amir har også været læremester for nye spillere, og kan bl.a. tælle 2004 California State Poker Champion, Ben Affleck, blandt sine studenter.

Der er en lang vej fra Teherans gader til de blinkende lys i Las Vegas og Los Angeles, men Amir Vahedi er kommet igennem det hele! Han har et smil på ansigtet konstant og er hurtigt til at byde folk velkomne, hvilket gør ham til en af de mere populære spillere i dag. Alt imens han er et bevis på, at poker er et verdensomspændende spil, er det Amir Vahedi's personlige viljestyrke og talent for pokerspillet, der fra hans lange underlige rejse i livet har bragt ham dertil, hvor han er i dag!

More Stories

Hvad mener du?