Poker Psykologen - Del 10 - Reaktioner på den nye amerikanske lov om internetspil

Poker Psykologen - Del 10 - Reaktioner på den nye amerikanske lov om internetspil 0001

Hvor tit har du ikke set en eller anden råbe efter sin mand, kone, kæreste eller børn og tænkt: "Han er sindssyg" eller "den kvinde er gak"? Vi har alle en tendens til at identificere og stemple opførsel som enten er for "højlydt", for "bizar" eller for "et eller andet". Ser du, vi har alle en ganske ensartet definition af hvad der er normalt og derfor også hvad der er unormalt. Langt størstedelen af folk er normale og ikke mentalt forstyrrede, men vi agerer alle til tider uden for normen.

"Det var en sindssyg dag".

"Jeg bliver skør, når hun taler sådan".

Nu mener vi jo ikke rigtig at vi (os selv) er klinisk mentalt forstyrrede. I hvert fald ikke det meste af tiden. Men nogle gange opstår der begivenheder hvor en del af os, eller en stor del af os, bliver en smule vanvittige på samme tid - og ofte af samme grund. At den amerikanske kongres vedtog den nye lov om spil via Internettet er et af disse tidspunkter for pokerspillere. Der var to ekstreme reaktioner på godkendelsen af lovforslaget og begge førte til en opførsel, som i det mindste nogle af os, måske vil genoverveje.

Den første reaktion burde være velkendt for enhver som læser denne artikel, Internettet gik amok! Forums, blogs og hjemmesider flippede ud. Ikke kun over godkendelsen af lovforslaget, men også over måden hvorpå man politisk formåede at få bragt forslaget til afstemning. Gennem den første weekend brugte jeg mange timer hver aften på at "lure" i forskellige online spillerum, ved at læse chatten ved bordene omkring lovforslaget. Reaktionen var altid "højrøstet" og enstemmig og i de fleste tilfælde havde det lidt eller intet at gøre med hvad lovforslaget egentlig omhandlede. Endnu engang anvendte vi det anonyme Internet til at gå kollektivt amok, med meget begrænset information og med en endnu mindre forståelse af de egentlige begivenheder

Jeg opholdt mig tilfældigvis i Tunica, Mississippi, da lovforslaget blev godkendt, og overhørte derfor også diskussionerne ved pokerbordene i turneringen. En uformel rundspørgen viste at over 90 % af alle havde misforstået indholdet af lovforslaget. Retfærdigvis må det siges, at der også var velbegrundede analyser og kommentarer.

Det psykologisk spørgsmål lyder: Hvorfor reagerer vi på denne måde? Svaret er ganske simpelt; vi mennesker er ikke tilhængere af forandring, og specielt ikke når forandringerne formindsker vores muligheder og ændrer et eksisterende adfærdsmønster. Det psykologiske term for dette er "homeostasis" (modstand mod forandring). Vil du spille poker online; så spiller du poker online. I denne situation lyder det: Du vil spille poker online; der vedtages en lov der medfører at du ikke kan, - og vi bliver vanvittige!

De følelsesmæssige reaktioner, på et event der muligvis ikke har nogle fremtidige konsekvenser, er uheldige, men stadig øjeblikkelige og baseret på misinformation. Min mening er, at reaktionerne ikke alene er uheldige, men også repræsenterer en upassende adfærd for ellers professionelle, cool, og eftertænksomme pokerspillere. Det gamle poker aksiom er værd at huske her: "Leave your emotions at the door".

Denne overreaktion er ikke det eneste psykologiske syndrom i balladen om lovforslaget. Ligeså mærkværdig er en "underreaktion" i forhold til forandringer eller traumer. Enkelte af online spilstederne gik en smule amok, og faktisk udelukkede adskillige sider amerikanere allerede inden lovforslaget blev vedtaget. Modsat er der sider der stadig proklamerer at de ikke vil udelukke nogen. Besynderligt nok blev der ikke gjort meget fra den samlede gruppe af online poker sider for at påvirke kongressen. Man kan undre sig over hvorfor disse virksomheder forblev passive overfor denne åbenlyse trussel af deres fremtid. I dette tilfælde kan overreaktionerne koste søvnløse nætter og irritation hos spillere, mens "underreaktionen" kan koste virksomhederne millioner af dollars i fremtidig indtjening.

Mon ikke en mere proaktiv reaktion havde været sundere for alle parter tæt associeret med online poker – både økonomisk og psykologisk. For yderligere rådgivning om "underreaktioner" kan online poker ejere sende en e-mail til: pokershrink@hotmail.com

Redaktionel note: "Homeostasis???" Vil du bare spille poker så prøv Ultimate Bet og læs anmeldelsen på PokerNews.

More Stories

Hvad mener du?