Poker Psykologen - Del 9 - Hvad er poker psykologi 3?

Poker Psykologen - Del 9 - Hvad er poker psykologi 3? 0001

I to foregående artikler har jeg talt om brugen af psykologi i poker. Vi ved alle at bedrag er en stor del af pokerspillet, og er man ikke ligefrem amatør, så ved man også, at det at afgive falsk information til modspilleren er en del af spillet. Men vi ved også at falsk information ikke er en velbevaret hemmelighed. Hermed står vi over for det som ofte kaldes omvendt psykologi.

Omvendt psykologi beskriver udfaldet, hvor forsvar af en fremgangsmåde overbeviser en anden til at gøre det modsatte. (Wikipidia.com)

Dette er præcis hvad vi gør, når vi misinformerer modspilleren. Vi regner med at spillere, som er i stand til at opfange ledetråde og aflæse andre spillere, vil ligge mærke til vores falske signaler og derved foretage forkerte tolkninger af vores hånd. Eller det at vi i billige hænder spiller på en måde, som skal få folk til at tro at vi har en bestemt spillestil – med håb om at kunne anvende den "plantede" falske information til senere at vinde en stor hånd.

Begge disse aspekter af et solidt pokerrepertoire hører under kategorien omvendt psykologi. Lad os se på et eksempel inden for begge aspekter. Først "falsk" spil som skal afsløre din spillestil, som du senere vil vende op og ned på.

I går aftes spillede jeg ved et $4/$8 bord på Gold Strike i Tunica, da en spiller, som jeg kendte, satte sig ved bordet på min højre side. Jeg kendte ham, da jeg havde set ham vinde et armbånd og nået langt i mange andre store turneringer. Så ja, jeg var meget overrasket over at han ville tage en plads på et $4/$8 bord, men han sagde da også straks, at han blot slog tiden ihjel indtil der blev en plads ledig ved et no-limit bord.

Han spillede de første 6 hænder han fik, tabte 5 og vandt én. I alle 6 tilfælde viste han sine kort. Dernæst trak han sig lidt tilbage, for efterfølgende at vinde $350 på kun nogle få runder. Alle ved bordet (med undtagelse af mig selv, husk på jeg så ham vinde et armbånd) var ude efter hans chips. Da det hele var overstået, og alle foldede til mit raise på tre gange big blind med et par konge på hånden, lænede han sig over til mig og sagde:

"Du ved nok, at hvis du ofrer en $30-40 når du sætter dig ved bordet, så vil disse drenge kalde dit par konge."

Et perfekt og simpelt eksempel på omvendt psykologi. Vis en spillestil, som ikke er din egen, og vis den når alle kigger på den nye spiller ved bordet. Disse tidlige signaler har en tendens til at holde ved, selv længe efter at du har ændret din spillestil.

Den anden brug af omvendt psykologi er en smule mere kompliceret, om end ikke mere hårfin. I denne udgave skal du faktisk afgive en ledetråd, som de fleste spillere ved bordet vil opfange, men du skal afgive den i den modsatte situation end hvad der forventes. Simpelt eksempel: De fleste af os ved, at når en spiller kigger på floppet, og umiddelbart herefter kigger væk, så har han ramt på floppet. Spillere vil rent instinktivt kigge væk, da de tror at det at kigge på floppet betyder at man er godt tilfreds. Så hvis du hurtigt fjerner dit blik fra floppet, så vil nogle spillere opfatte dette som om du har en stor hånd.

Her er dog problemet med omvendt psykologi. Hvis modspilleren kender til falske fingerpeg, så vil de måske aflæse dig til at bruge omvendt psykologi. De vil måske aflæse dig som "stærk", når du usandagtig signalerer svaghed, da de tror at du er en god nok spiller til at afgive falske fingerpeg. Så de tror, at du tror, at de tror, at du ville tro og hvis de vidste at......

Men det er så simpelt. Alt hvad jeg skal gøre er at spå ud fra hvad jeg ved om dig. Er du den type af person som vil putte giften i dit eget vinglas eller i din fjendes? En klog mand vil putte giften i sit eget vinglas, da han vil vide at kun et stort fjols vil tage imod det der tilbydes en. Jeg er ikke et stort fjols, så jeg kan åbenlyst ikke vælge vinglasset foran dig. Men du måtte have vidst, at jeg ikke var et stort fjols, det måtte du have regnet med, så jeg kan heller ikke tage vinglasset foran mig.

Ingen sagde at dette skulle være nemt. I næste uge en række afsluttende ord om psykologi, omvendt psykologi og poker.

Redaktionel note: Poker blomstrer på Mansion Poker

More Stories

Hvad mener du?