PokerProfilen: Mike 'The Mouth' Matusow

PokerProfilen: Mike 'The Mouth' Matusow 0001

I de mange turneringer på pokerscenen i dag forsøger adskillige spillere at skabe sig en karriere og fange tilskuernes interesse. Nogle gør det ved at spille fabelagtigt, andre gør det ved at vinde overraskende sejre, mens nogle helt tredje gør mærkelige krumspring til deres varemærke. En spiller, som har tiltrukket sig enten sine fans vrede eller beundring, og som har været i stand til at bruge alle disse tre modus operandi, er Mike Matusow.

Han er født i Los Angeles i 1968 og bor i Las Vegas. Hans vej til pokerbordet gik via dealerboksen, og Matusow har givet kort på The Orleans og Sam's Town i Las Vegas, men det tilfredsstillede ikke hans ambitioner at give kort til spillerne. "Når jeg arbejdede og så de andre sidde og spille, vidste jeg, at jeg hellere ville spille end at give kort", sagde han engang til mig. Efter at have finpudset både sit No-Limit og Omaha-spil i fritiden besluttede Mike at springe ud i det og leve af at være professionel pokerspiller.

Matusow tordnede første gang ind i pokerturneringerne i 1996 med en tredjeplads i en mindre turnering i Las Vegas. Den tjente kun som en introduktion til hans ankomst, da han i World Series of Poker i 1997 sluttede som nummer to efter Scotty Nguyen i $2000 Omaha Eight eller Better (Hi/Lo) turneringen. Han fortsatte med at samle på bemærkelsesværdige turneringsresultater, før han scorede sin bracelet i 1999 ved $3500 No-Limit-turneringen. Og lige siden er Mikes storhed inden for poker kun vokset.

I 2002 fik Mike sin anden World Series-bracelet i en $5000 Omaha Hi/Lo-turnering, og han er en af kun to mænd (den anden er Dan Harrington), der er nået til final table ved hovedturneringen i World Series of Poker mere end en gang i dette årti. I 2001 sluttede Matusow som nr. seks efter den endelige vinder, Carlos Mortensen, og i 2005 led han et slemt nederlag, hvor han røg ned på en 9. plads. Dog havde 2005 mere i posen til den mand, der bliver kaldt for "Munden".

På grund af hans præstation ved final table i World Series blev Mike indbudt til at spille med i WSOP Tournament of Champions i 2005, som samlede 114 af de bedste pokerspillere i verden for at dyste i en gratis pokerturnering med en præmie på $2 mio. Ved at spille måske det bedste pokerspil nogensinde blev han den første (og hidtil eneste), der har vundet 2 mio. dollar på et år, da han slog Phil Hellmuth og Hoyt Corkins og tog TOC-titlen hjem. Den titel forsvarede han et år senere, da han vendte tilbage til final table i TOC 2006, hvor han kom ind som nummer tre efter Daniel Negreanu og den endelig vinder Mike Sexton.

Matusow har også deltaget i andre tv-pokerudsendelser. Han sidder ved final table i World Poker Tour (Aruba Poker Classic 2004) og har også være med i andre tv-programmer som WPT's "Bad Boys Of Poker", Poker Superstars og "High Stakes Poker". Sammenlagt har Mike tjent næsten $4 mio. ved pokerbordene, vundet to World Series-bracelets og indkasseret 18 WSOP-turneringer, hvilket placerer ham på Top 100.

Matusows snakkesalige og aggressive stil ved bordene kan virke enten underholdende eller irriterende på hans modstandere! Hans øgenavn "Munden" kræver ingen nærmere forklaring hvad angår hans linde talestrøm ved bordene, men den dækker over en meget stærk spiller, der er i stand til at foretage de mest dristige træk uden at have noget at have det i og knuse modstanderen, når han faktisk har en hånd. Uanset om han vinder eller taber en hånd, forsætter Mike med at underholde (eller irritere) sine modspillere. Det resulterer tilsyneladende i, at han vinder oftere end han taber.

Når Mike ikke sidder ved bordene, er han et af de mest selskabelige mennesker i pokerverdenen. Han har oplevet problemer med sin generøse og vindende personlighed (navnlig i 2004), men ved World Series 2006 var det ikke udsædvanligt at se en flok mennesker følge ham rundt i Rios pokerrum – og Mike skuffede dem ikke. Han underholdt sine fans, snakkede om poker og sørgede for, at alle morede sig. Måske er det den store fornøjelse ved opmærksomheden fra pokerfansene, der er drivkraften i Mikes spil i dag.

Selvom han har indrømmet, at han har flere dæmoner end andre i pokerverdenen, fortsætter Mike Matusow med at være i allerforreste linje ved turneringerne, både som spiller og som et underholdende element for pokerfans. Når det kører for ham, er han måske en af verdens bedste spillere. Selv når han ikke lever op til sit bedste, er han stadig i stand til at gøre den alvorlige pokerverden underholdende for den afslappede fan. Mike Matusow har helt bestemt gjort sit alias "The Mouth" berømt i pokerverdenen.

Redaktionel note: Som du kan se på hans trøje er Mike een af disse Full Tilt typer. Deltag i dag og slå dig ned sammen med ham ved bordene.

More Stories

Hvad mener du?