Anmeldelse af pokerbogen "Read 'Em And Reap"

Anmeldelse af pokerbogen "Read 'Em And Reap" 0001

Kun få af de bøger, der handler om poker, beskæftiger sig med de såkaldte poker-tells, de signaler man fysisk udsender ved bordene, og hvordan de afsløres. En af de skelsættende bøger om emnet er selvfølgelig "Book Of Poker Tells" af Mike Caro. Den er der simpelthen ingen, der når til sokkeholderne, hvad angår detaljer og analyse af spillerne ved bordet. Nu er der udgivet en bog, der udfordrer denne førerposition, denne gang forfattet af en tidligere FBI-agent.

Joe Navarro, tidligere FBI-agent og anerkendt efterretningsekspert med særligt fokus på kropssprog og adfærdsanalyse, er gået sammen med Marvin Karlins og den professionelle pokerspiller Phil Hellmuth for at lancere "Read 'Em And Reap", en bog på 200 sider, der får Caros værk op på et helt nyt niveau. Joe fik sin debut i pokerverdenen på Discovery Channel, da han stillede op mod den professionelle pokerspiller, Annie Duke, og en række løgnedetektorer for at finde ud af, hvem der kunne finde de fleste løgne hos deres forsøgspersoner (overraskende nok løb både Duke og Navarro af med sejren og slog løgnedetektorerne!). Efterfølgende har Navarro været en af de mest populære foredragsholdere på Camp Hellmuth (Phils pokerlejr) omkring det at kunne læse sine modstandere ved bordet. Foredragene er blevet slugt af både ivrige elever og spirende pokerspillere. (Han nævner i sin bog, at både Hellmuth og T. J. Cloutier griflede løs under hans foredrag!). Bogen er et naturligt skridt at tage for Navarro, og en absolut nødvendighed for alle, der vil have større succes ved pokerbordene.

"Read 'Em And Reap" (kan bestilles på Amazon.com) indledes med et forbløffende udsagn. Navarro skriver, at ALLE udsender signaler ved pokerbordet - fra de største professionelle spillere til de mest grønne amatører. Det understreger han gennem en letforståelig opdeling af menneskets psykiske væsen, som har været en del af vores eksistens fra tidernes morgen. Navarro fremhæver, at observation af enkeltpersoner er nøglen til at udlede disse signaler, og fortsætter derefter med at definere, hvordan man kan afdække disse bestemte indikatorer.

Joes bog fokuserer på alle legemsdele, selv dem under bordet, da fødder og ben ifølge Navarro er de legemsdele, der sladrer mest. Han grupperer hver del af kroppen for at analysere fysiske reaktioner, om de afslører "stor selvtillid" (en god hånd) eller "lav selvtillid" (en dårlig hånd). Bogen indeholder mange fabelagtige eksempler på disse signaler, illustreret med fotos, og Phil Hellmuth støtter op om Navarros bog ved at vise, hvordan han har brugt den tidligere FBI-agents instruktioner ved bordene med overraskende træfsikkerhed. Marvin Karlins, forfatteren der har samlet alle oplysninger, gør et glimrende arbejde med at fortolke de utallige oplysninger, uden at kvaliteten af instruktionerne lider skade.

Bogen er uvurderlig på mange punkter. For det første var den nyttig, når jeg skulle afdække ting, jeg foretager mig ved bordene, og som ganske rigtigt faldt helt i tråd med det, Navarro sagde. I hans beskrivelse af "flight" tells (et af de områder i hjernen, hvor man har svært ved at kontrollere sine reaktioner), gik det op for mig, at mine egne fysiske udfoldelser afspejler nogle af de ting, han skriver. Ved at læse bogen kan jeg i det mindste forsøge at begrænse disse udfoldelser, som mine modstandere kan opfange som signaler ved bordene. Alene derfor betaler man gerne det, bogen koster.

For det andet er de ansigtssignaler, han beskriver, meget præcise. Jeg har afprøvet disse teorier under en udsendelse af "Professional Poker Tour", og til min overraskelse rammer Joes udsagn og observationer lige i øjet, selv når det gælder nogle af verdens bedste spillere. Hvis de oplysninger, som Navarro giver der, kan passe på den professionelle pokerverden, så tænk over, hvor præcise de kan være, når du spiller poker derhjemme næste gang.

Endelig er en bog, som du kan læse igen og finde ting, du har overset første gang, helt klart et værktøj, du løbende kan lære af. "Read 'Em And Reap" er netop sådan en bog. Selvom jeg har læst bogen adskillige gange, finder jeg stadig nyttige oplysninger, der forbedrer mine evner ved bordene, når det gælder aflæsning af mine modstandere. Det gør den uvurderlig.

Med "Read 'Em And Reap" har Navarro, Karlins og Hellmuth skabt er værk, der kan sammenlignes med (hvis den da ikke overgår) Mike Caros bog. Billederne, de detaljerede oplysninger underbygget med Hellmuths beviser (ikke at forglemme mine egne eksperimenter med bogens data) giver bogen en fantastisk stor troværdighed. Den bog kan kun forbedre kundskaberne ved bordene og dermed øge din bankkonto. "Read 'Em And Reap" bør være en bog, som enhver seriøs pokerspiller bare må læse – hvis ikke købe, for løbende at få indsigt i modstandernes mentalitet.

More Stories

Hvad mener du?