Spilleregler til sjov hjemmepoker - Follow the Queen

Spilleregler til sjov hjemmepoker -  Follow the Queen 0001

Her på dk.PokerNews.com synes vi, at vi på det seneste er gået lidt for meget op i den alvorlige side af pokerverdenen. Derfor gør vi stoffet lidt lettere cirka en gang om ugen ved at introducere (eller genintroducere) Jer, vores højt skattede læsere, for nogle af de mindre alvorlige pokerspil, som vi alle sammen har spillet (og måske muligvis stadig spiller), mens vi voksede op. Mor dig med den første udgave – Follow the Queen.

For cirka et års tid siden blev der udgivet en pokerbog. Den opfordrede alle pokerspillere, der spillede derhjemme, og som plejede at spille Dealer's Choice, til at gå over til "alvorlige" kasinoagtige pokerspil som hold 'em og stud. Forfatteren mente, at alt andet end disse spil faktisk var spild af tid.

Den opfattelse ser desværre ud til at være trængt igennem i pokerverdenen. Hvis man ikke spiller hold 'em, stud eller Omaha, mener mange i dag, at det ikke er ægte poker.

Med al respekt er jeg uenig. For mig er poker et sjovt spil med uendelige variationer, der kan læres, varieres, ændres og veksles imellem for at imødekomme de impulsive, lunefulde og legitime interesser hos spillerne. Nogle mener, at 7-card stud og Texas hold 'em er uomgængelige standardpokerspil, men lad mig lige minde dem om, at indtil 1970'erne blev disse spil anset for at være vilde variationer af kasinostandarderne 5-card draw og 5-card stud. Det, der anses for traditionelt i dag, var engang blot en variation af et andet spil.

Poker udvikler sig hele tiden. I udviklingens interesse (en udvikling, nogle mener, snarere er en degeneration af spillet) vil jeg opstille en række Dealer's Choice-spil, som jeg har lært at more mig med – eller i det mindste sætte pris på. Denne artikel er tilegnet det sjove ved poker, og de seriøse, strategiske overvejelser er stillet i bero lige nu. Lad os få lidt sjov i gaden!

Follow the Queen

Jeg spillede dette spil for første gang i gymnasiet. Vi spillede det med en indsats på 5 cent og en maksimal indsats på 25 cent. Mine venner og jeg var vilde med det. Men i dag undgår de fleste af mine venner at spille det, fordi det har wildcards. Efter min mening var - og er - det et fantastisk spil. Det spilles sådan.

Spil Follow the Queen på samme måde, som du ville spille 7-card stud. Begynd med en indsats. Du kan enten lade hver spiller gøre sin indsats eller lade dealeren gøre en indsats for bordet. At gøre en indsats for bordet sparer tid og ender med at koste alle samme beløb ved afslutningen af spillet, da man skiftes til at være dealer, og det udelukker forvirringen om, hvem der har gået glip af deres indsats. Men det kan irritere nogle purister, der bedst kan lide, at alle starter hvert spil ud med en indsats i puljen. Du bestemmer, hvad der skal ske. Men start med en indsats.

Dealeren giver så hver spiller to lukkede kort og et åbent kort. Du kan spille sådan, at det laveste kort skal starte indsatsrunden – som de gør på et kasino – eller give spilleren med det højeste, viste korte muligheden for at satse eller checke. Jeg kan godt lide den tvungne indsats, fordi den sætter liv i kludene ved at starte med en satsning. Vælg, hvad du vil – det er dit venskabelige pokerspil.

Follow the Queen adskiller sig fra 7-card stud, når en dame gives som et åbent kort. Det er, fordi kortet, der gives efter damen med billedsiden opad, betragtes som et wildcard. Det samme gælder for alle andre kort med samme værdi. Hvis dealeren f.eks. uddeler hånden nedenfor, er alle 5'ere wild.

Med uret rundt om bordet

Spiller A: (x – x) Jd

Spiller B: (x – x) Qh

Spiller C: (x – x) 5s * dette er så et wildcard

Spiller D: (x – x) 9c

Spiller E: DIG {7-Diamonds}{8-Diamonds} 5d

Spiller F: (x – x) Ts

Spiller G: (x – x) Ac

Som du kan se, er det kort, der falder efter damen, en 5'er. Dermed bliver 5'ere wild. Så din ruder 5 er altså wild, så du har tre kort til en straight flush, tre til en flush med es som højeste kort (Ace-high flush), et par 8'ere og et par 7'ere.

Der er en indsats-runde efter denne uddeling, og derefter er gives endnu et åbent kort. De samme regler gælder. Hver gang endnu en dame gives, bliver et nyt kort til wildcard, og det gamle wildcard ophører med at være et wildcard. Hvis spillet så f.eks. fortsætter som vist nedenfor, er 5'ere ikke længere wild. I stedet er 7'ere wild.

Spiller A: (x – x) Jd 9c

Spiller B: (x – x) Qh 6c

Spiller C: (x – x) 5s Ad

Spiller D: (x – x) 9c Qd

Spiller E: DIG {7-Diamonds}{8-Diamonds} 5d 7s * Nu er det et wildcard

Spiller F: (x – x) Ts Kh

Spiller G: (x – x) Ac 2c

Som du kan se, blev en dame givet med billedsiden op til Spiller D. Det kort, der fulgte umiddelbart bagefter, og som viste sig at være dit kort, var en 7'er. Det betød, at alle 7'ere bliver wild – også dit nye åbne kort, og din 7'er som lukket kort. Din heldige kartoffel. Du har to wildcards!

Samtidig er alle 5'ere ikke længere wildcards. Du vidste ikke, om det var en hjælp for de andre spillere – fordi du ikke kunne se deres lukkede kort. Men du er stensikker på, at det hjalp dig. I stedet for at have kun et wildcard, havde du to – hvilket gav dig fire til en open-ended straight flush, tre 5'ere eller tre 8'ere. Du havde allerede tre ens og var godt på vej til at få fuldt hus, fire ens, en flush, en straight eller endda en straight flush.

Hånden fortsætter som i 7-card stud. Et tredje åbent kort deles ud, efterfulgt af en indsatsrunde efter de samme regler, der gælder omkring kort, der er givet efter en dame. Et fjerde åbent kort gives efterfulgt af en indsatsrunde og endelig gives et lukket kort efterfulgt af en indsatsrunde.

Der plejer at være rigtig gang i den i dette spil. Spillerne synes, at det er spændende, at wildcards kommer og går i deres hånd. Håbet er lysegrønt, mens spillerne venter på damen og dermed et wildcard, der får værdien af deres hånd til at øges drastisk.

Der er én til regel, der skal forstås og opnås enighed om. I det spil, jeg spiller, hvis en dame gives i Sixth Street (den sidste runde med åbne kort) til den sidste spiller som dennes åbne kort – så ingen åbne kort kan følge efter damen – så er damerne wildcards og ikke andre – og der er ingen wildcards.

Med udgangspunkt i ovennævnte eksempel viser jeg en fuldstændig deal for at give jer en fornemmelse af, hvordan spillet kan udvikle sig. Lad os antage, at dette er et spil med en indsats på 50 cent/1 dollar med en dealer-indsats på 1 dollar, og at alle er med i hånden, indtil Fifth Street, der spilles, som følger:

Spiller A: (x – x) Jd 9c 3c fold'er

Spiller B: (x – x) Qh 6c 3d fold'er

Spiller C: (x – x) 5s Ad As Satser 1 dollar

Spiller D: (x – x) 9c Qd 8c fold'er

Spiller E: DIG {7-Diamonds}{8-Diamonds} 5d 7s 8h call'er 1 dollar

Spiller F: (x – x) Ts Kh Ks raiser 2 dollar

Spiller G: (x – x) Ac 2c 4c call'er

7'ere er wild, som vi har set, da en 7'er fulgte efter den sidste dame, der blev givet. Du har derfor to wildcards, hvoraf det ene er åbent. Men alligevel viser du ikke din high hand. Indsatsrunden begynder med et par esser fra Spiller C. Han satser 1 dollar. Spiller D fold'er. Nu er det din tur. Du har fire 8'ere. Du kunne øge. Der er god grund til at gøre det. Du kan slå et par spillere ud – hvilket er en god ting, når du har et wildcard i dette spil, da det betyder, at der er mindre chance for, at en af de andre får en dame i de efterfølgende runder, hvilket bevarer dit wildcard. Du kunne også opbygge puljen. Men du beslutter at gå langsomt til værks for at fastholde de andre spillere i spillet. Derfor matcher du kun beløbet i potten, dvs. call'er.

Men Spiller F, der sidder med et åbent par konger, øger indsatsen. Du forestiller dig, at han må have mindst tre konger, eller at det sidste kort måske gav han en stor straight flush. Under alle omstændigheder call'er Spiller G ham, for han har tre kort til en straight flush. Spiller A og Spiller B fold'er. Spiller C med de åbne esser call'er. Det gør du også. Fire af jer ser Sixth Street, der er, som følger:

Sixth Street

Spiller C: (x – x) 5'ere Ad As Kd

DIG {7-Diamonds}{8-Diamonds} 5d 7'ere 8h 8c

Spiller F: (x – x) Ts Kh Ks 7c

Spiller G: (x – x) Ac 2c 4c Jc

Din første tanke er, at du er glad for, at ingen dronning faldt, så dine 7'ere forbliver wild gennem hele spillet. Så ser du, at du har fuldt hus – tre 8'ere og to 7'ere. Men vent lige lidt!! Dine 7'ere er wild, så du har en helt fantastisk hånd med fem 8'ere!!!!! Fem ens. For jer, der ikke spiller wildcard-spil, er det den stærkeste hånd, man kan have. Den slår endda en straight flush. Så medmindre en eller anden får en højere fem ens, har du den bedste hånd.

Du lægger også mærke til, at Spiller F reddede sig et wildcard – det gav ham mindst tre konger. Han kan også have en flush. Men du regner stadig med at føre.

Fjerde indsatsrunde er, som følger:

Sixth Street

C: (x – x) 5'er Ad As Kd

{call'er, fold'er derefter}

DIG {7-Diamonds}{8-Diamonds}5d 7s 8h 8c

{øger til $2 – øger til $4}

F: (x – x) Ts Kh Ks 7c

{satser 1 dollar – øger til 3 dollar – call'er 4 dollar}

G: (x – x) Ac 2c 4c Jc

{call'er 1 dollar – call'er 3 dollar – call'er 4 dollar}

Spiller F sad med tre konger og satser 1 dollar. Spiller G call'ede. Spiller C call'ede først, men trækker sig senere, når øgningen af den foregående indsats går i gang. Du har fem 8'ere og øger. Spiller F, som du nu mener, har fire konger, øger igen. Spiller G call'er. Spiller C går ud. Du tager den sidste raise (reglen med, at man kun kan raise tre gange, gælder). Og Spiller F og G bliver i spillet til den bitre ende. Tre af jer ser det sidst uddelte kort i alle spil - the River.

I River'en fik du spar dame {Q-Clubs}. Du kan ikke gøre det bedre med dine fem 8'ere, så du er ligeglad. Og the damen har alligevel ingen særlig værdi som sidste lukkede kort. Derfor ændrer værdien af din hånd sig ikke. Indsatsrunden fortsætter, som følger.

DIG {7-Diamonds}{8-Diamonds}5d 7s 8h 8c

{øger til 2 dollar – øger til 4 dollar}

F: (x – x) Ts Kh Ks 7c

{satser 1 dollar – øger til 3 dollar – call'er 4 dollar}

G: (x – x) Ac 2c 4c Jc

{call'er – call'er 3 dollar – call'er 4 dollar}

Player F, der uden tvivl tror, han har de bedste kort på hånden, starter indsatsrunden. Du og han udfordrer hinanden med at raise, mens Spiller G call'er, indtil indsatsloftet er nået. Du viser din hånd ved afslutningen på indsatsrunden - showdown. I afslører alle følgende: DIG: 7d 8d 5d 7s 8h 8c Qc fem 8'ere

SPILLER F: Js 7h Ts Kh Ks 7c 6d royal straight flush

SPILLER G 5d 3c Ac 2c 4c Jc Jh Ace high flush

Du vinder! De øvrige spillere sidder også med stærke hænder – hænder, der formentlig næsten altid vinder i et typisk 7-card stud-spil. Spiller F havde de andre to 7'ere – hvilket sker yderst sjældent. Men det gav ham den store straight flush. Spiller G skulle altså have fold'et. Med dine tre ens og din aggressive øgning af indsatsen burde han have gættet, at du mindst havde fuldt hus. Men der sker vanvittige ting i dette spil. Så du er glad for at tage puljen. Og glad for at spille det fantastiske spil igen! Er der noget ved det, man ikke bryder sig om?!

More Stories

Hvad mener du?