Amerikansk lov om internetspil er trådt i kraft

Amerikansk lov om internetspil er trådt i kraft 0001

Da loven om Unlawful Internet Gaming Enforcement, der betyder lukning af adgang til online poker for amerikanske spillere, blev vedtaget i senatet og underskrevet af Præsident Bush i oktober, blev hele pokerverdenen rystet i sin grundvold. Poker Players Alliance (bakket op af flere andre, mindre organisationer) kom op af sofaen for at informere de amerikanske pokerspillere og anspore dem til at vise tænder over for dem, der var ansvarlige for at sende lovforslaget til afstemning i senatet. Hvor står vi nu efter midtvejsvalget? Hvad er der sket og hvad har vi lært af det?

Konsekvenserne for de valgte politikere har mildest talt være store. Den mest ivrige fortaler for lovforslaget, republikaneren Jim Leach fra Iowa, fik stor opbakning fra sine partimedlemmer for HR 4411 (det lovforslag, der startede forbuddet mod online-spil), men fandt ud af, at hans tilhængere ikke gik så højt op i det som politikerne selv. På valgaftenen i 2006 blev han stemt ud og måtte fratræde sit embede. Senator Bill Frist fra Tennessee, der var enig med Leach, og lovede (sammen med Leach på en kampagnetur i Iowa) at gennemtrumfe en vis form for lovgivning (hvilket han gjorde ved et bagholdsangreb for at få loven vedtaget i senatet), og gik fra at være en af de republikanske topkandidater ved præsidentvalget i 2008 til at meddele, at han ikke stiller op som præsidentkandidat.

To andre medlemmer af kongressen, der støttede lovforslaget, republikaneren Bob Goodlatte fra Virginia go senator. Jon Kyl fra Arizona, blev genvalgt. Goodlatte var i realiteten uden modkandidater i sin valgkreds i Virginia og selvskrevet til at blive genvalgt, men Kyl vandt med en langt mindre margin. De kan begge læne sig tilbage efter deres sejr, men hverken Goodlatte eller Kyl får den samme opbakning for deres tiltag til at forbyde internetspil, som de havde før valgaftenen i 2006.

Hvad betød pokerspillere for nederlagene i november, der blev delt ud til de forskellige medlemmer af kongressen? Der var helt ærligt langt mere alvorlige emner, der optog amerikanerne (f.eks. situationen i Irak, adskillige politiske og personlige skandaler i regeringen osv.), men spørgsmålet om poker må helt sikkert have haft en vis indflydelse på valget. Navnlig hvad angår Leach (og muligvis på senator Frists beslutninger), gav pokerspillernes vrede sig udslag i et farvel til Leach. Ved at give deres mening tilkende det vigtigste sted i det amerikanske demokrati, nemlig i stemmeboksen, kunne man se en spirende politisk partiledelse, der kunne påvirke spørgsmålet i fremtiden.

Poker Players Alliance, lederen Michael Bolcerek og personalet i organisationen, har modtaget mange positive tilkendegivelser. PPA har gjort noget, som er meget vanskeligt i den amerikanske politiske proces, og det har virket meget motiverende. De var i stand til at oplyse valgkredsen om Kongressens tiltag, afdækkede dem, der var rettet mod forbud af online spil, og ansporede sine medlemmer og andre organisationer til at udtrykke deres mening ved stemmeafgivelsen. PPA har gjort præcis det, som en såkaldt political action committee (PAC) ville gøre, når de stod over for udfordringer fra Washington. Og efterhånden som antallet af medlemmer øges og flere spillere udtrykker deres mening, kan de nå det mål, som Michael Bolcerek engang udtrykte ønske om, at PPA skulle blive, nemlig: "En stemme for pokerspillere til at træde i karakter i Washington, i lighed med AARP eller NRA."

Med en langt mere moderat Kongres i Washington til januar har der allerede været diskussioner om at gå i dybden med problemerne med spil online og poker, og måske er gennemførelsen af en regulering og beskatning af industrien den bedste vej frem. Problemet med pokerspil online er muligvis ikke drivkræften bag omvæltningen i Kongressen, men det var noget, der optog mange, da de skulle afgive deres stemme. I løbet af de kommende år forventer jeg, at pokerpolitikken vil have indflydelse på mange politikeres skæbne og mange af de tiltag, Kongressen vil behandle før præsidentvalget i 2008.

More Stories

Hvad mener du?