Pokermester og vicepræsidentkandidat? Et interview med Greg Raymer

Pokermester og vicepræsidentkandidat? Et interview med Greg Raymer 0001

Greg Raymer vandt World Series of Poker-turneringen i 2004. Han overvandt astronomiske odds og vandt den mest attråværdige World Series-bracelet ved at slå 2.576 konkurrenter. Han er kendt af millioner af amerikanere, på grund af ESPN's dækning af turneringen. Det var måske næsten en lige så stor præstation, da han vendte tilbage til Las Vegas året efter og sluttede som nummer 25 ud af et felt på 5.619. Han er ofte kendt under øgenavnet "Fossilman", som han fik fordi han havde for vane at bruge fossiler som kortbeskyttere ved bordet.

Raymer er en af de mest afholdte og beundrede professionelle pokerspiller. Hans tilhængere tiltrækkes af ham af mange årsager, ikke mindst for hans evner. Til trods for sin berømmelse er han bemærkelsesværdigt beskeden. Greg deltager regelmæssigt i online-debatter om pokerstrategi med mange spillere, hvis samlede midler (og nettoværdi) ville sætte dem i stand til at dele bord med ham på et kasino. Raymer er storsindet, når han vinder og en god taber – egenskaber som vores samfund tilsyneladende helt fordømmer nu om dage. Foran kameraet ser vi ham aldrig prale eller være nedladende over for andre. Han har en rolig, behagelig værdighed, som nye spillere kunne lære meget af.

BC: Først vil jeg lykønske dig med din succes. Selvom det er over to år siden, du vandt World Championship, har det så været svært at vænne sig til det? I en af dine reklamer hævder du, at du ikke har forandret dig, men at du bare har fået et mere lækkert ur. Men hvordan er du påvirket af den megen offentlige virak?

GR: Jeg hælder mest til, at jeg er ikke ret påvirket af det som menneske og i min adfærd. Det har ikke været svært at vænne mig til det, måske fordi jeg er vant til ændringer. Jeg har flyttet mange gange i mit liv og ændret mine karriereplaner adskillige gange, så jeg er vant til at håndtere ændringer.

BC: Betragter du dig selv mere som pokerspiller end som advokat?

GR: Jeg betragter ikke mig selv som advokat lige nu. Hvis pokerboomet helt falder til jorden, og jeg ikke kan oppebære en fornuftig indkomst uden for bordet, vender jeg højst sandsynligt tilbage til advokatgerningen, men ikke før det sker.

BC: World Series of Poker-turneringen tiltrak flere end 8.000 deltagere sidste summer. Mener du, at et så højt deltagerantal kræver, at adgangsgebyret skulle stige til omkring de $25.000?

GR: Overhovedet ikke. Selvom den aktuelle situation betyder, at det er ret usandsynligt, at en stor spiller nogensinde vinder Main Event, er det bedre, end at afvise folk ved at afskrække dem med et tårnhøjt gebyr. Først når vi når det punkt, hvor Main Event bliver så stort, at man ikke kan styre det, er der en idé i at øge gebyret.

BC: Årets vinder, Jamie Gold, ser ikke ud til at nyde samme respekt fra sine kolleger, som dig og Joe Hachem. Hvordan kan det være?

GR: Joe og jeg blev respekteret af vores kolleger for vores evne til at spille poker, før vi beviste noget i de senere turneringer. Jamie har endnu ikke haft tid til det. Hvis han gør det, vil han nyde samme respekt. Joe og jeg blev dog hurtigt respekteret af vores kolleger for vores adfærd, når vi vandt, og hvordan vi håndterede de situationer, vi var i umiddelbart efter. Med alle de skandaler (det ord er måske for hårdt), som Jamie har været omgærdet af hidtil, har han ikke nydt sidstnævnte form for respekt endnu.

BC: Der har været megen snak om at ændre turneringsstrukturen i håbet om at gøre spillet mere optimalt. Synes du om ideen med at begynde med limit og gå videre til no limit efter de første få runder i større hold 'em-turneringer? Kunne det tilføre større kompetencer i konkurrencerne og skære ned på donkament-effekten?

GR: Den idé er slet ikke mig. At spille limit poker med small blinds i forhold til stack- størrelserne i en periode vil ikke give det helt store resultat, det skulle lige være, at ingen kan gå bankerot i nogle timer. Det vil ikke øge kompetencerne. Hvis hele turneringen blev spillet med pot-limit indsats kunne det gøre lidt ved de kompetencer, der skal til for at vinde, men ikke meget. Den eneste måde kompetencerne kan øges på, er, at forlænge konkurrencen ved holde blinds små så længe som muligt. Som det er nu, spiller vi Main Event i to uger, hvilket er en uge længere end alle andre turneringer. Jeg kan ikke se, hvordan man kan forlænge perioden mere end det.

BC: Jeg har generelt lovet ikke at nævne politik, når jeg interviewer nogen uden får dette domæne, men da du har givet mig tilladelse til det på forhånd, vil jeg gerne spørge dig, hvad din politiske overbevisning er?

GR: Jeg er libertarian (frihedselskende, red.). Jeg tror på individets frihed, og at man skal have lov til at gøre alt det, man har lyst til, så længe man ikke gør andre mennesker fortræd. Jeg mener også, at man er ansvarlig for sig selv, og at regeringen ikke har PLIGT til at hjælpe dig (undtagen med at beskytte dig mod andre mennesker). Det betyder ikke, at jeg er imod alle regeringsprogrammer, der hjælper borgerne, men sådanne programmer skal ikke være gældende for kun at hjælpe mennesker, og kun hvis de er økonomisk fordelagtige for majoriteten.

BC: Tænker du da også på at gå ind i politik? Hvis du gør, hvilket embede kunne du så tænke dig? Hvile former for pladser støtter du?

GR: På mange måder vil jeg ikke være en god politiker, i al fald ikke som den politiske scene ser ud i dagen i USA. Jeg er ikke særlig god til at gå på kompromis. Hvis du overbeviser mig om, at du har ret, er jeg enig med dig, men ikke før du gør det. Jeg vil gøre det, som er det klogeste at gøre. Når det er sagt, så taler med nu med nogle mennesker, der står i spidsen for Libertarian Party, om muligheden for at blive partiets officielle kandidat som USA's vicepræsident. Med nogle få undtagelser støtter jeg Libertarian Party's officielle programpunkter.

BC: Jeg er også Libertarian og er ærlig talt overrasket over, at der ikke er flere pokerspillere, der er det. Er det personlig frihed ikke den største fordel for overhovedet at blive professionel pokerspiller? Man kommer og går, som man har lyst til, og undgår al form for bureaukrati. Hvad der er endnu bedre. er, at man er fri for at deponere sin hjerne i den selvdestruktive, antiintellektuelle heksekedel af politisk korrekthed.

GR: Alle succesrige pokerspillere er intelligente nok til at få succes i næsten alle job, men mange af dem er alt for uafhængige i deres adfærd til at klare sig godt i det moderne amerikanske erhvervsliv. Somme tider er det mere vigtigt at komme godt ud af det med hinanden, end det er at have ret, men mange af os pokerspillere vil bare have ret. Når det er sagt, får min erfaring med store virksomheder mig til at tro, at det at komme godt ud af det og være vidtspændende og den slags er kommet til et punkt, hvor der ikke er tilstrækkeligt fokus på at få udført arbejdet korrekt. Man skal ikke være egoistisk for at arbejde i et team, men man skal ikke gå så langt, at man sætter gruppens middelmådighed over at få arbejdet udført så intelligent og perfekt som muligt. Grundlæggende er balancen i uorden i de fleste amerikanske bureaukratier (og formentlig i resten af verden, selvom jeg ikke kan vide det), og der er for meget fokus på teamet, og ikke nok fokus på resultaterne.

BC: Tilbage i april var du i Washington D.C. sammen med Chris Ferguson og Howard Lederer for at protestere mod regeringens forsøg på at forbyde poker online. Hvilket indtryk fik du af kongressen under dit besøg? Hvad er din mening om Unlawful Internet Gambling Enforcement Act 2006 (UIGEA)? Havde dit besøg i Capitol Hill noget at gøre med dit ønske om at blive lovgiver?

GR: Mit indtryk af de medlemmer af kongressen, vi mødte, var generelt positivt, men mit indtryk af, hvordan arbejdet udføres i kongressen var temmelig negativ. Der lægges for meget vægt på, om man bliver valgt eller genvalgt, og for lidt vægt på at stemme intelligent på hvert lovforslag. Mit samlede indtryk af UIGEA er, at den er en byrde. Man får gennemført meget lidt med lovforslaget, men det giver den indtryk af. Det er yderligere et eksempel på politikere, der får et lovforslag igennem, ikke fordi de forsøger at gøre det rigtige, men fordi de tror, det er med til at få dem genvalgt.

BC: Hvilke bøger eller personer har haft størst indflydelse på din udvikling af spillet. Hvilke spillere har du størst respekt for?

GR: David Sklanskys bog "The Theory of Poker" har haft størst indflydelse på mit spil. Det var en af de første bøger, jeg købte, og den har lært mig alle de vigtigste, grundlæggende begreber, der kan bruges i alle former for poker. Jeg anser den stadig for den vigtigste pokerbog man kan læse, hvis man ønsker at forbedre sit spil.
Jeg respekterer alle spillere, der opfører sig som damer og gentlemen ved bordet, og som gør deres bedste for at vinde uden at overtræde reglerne. Der er også mange fantastiske spiller, som jeg respekterer for deres talent… for mange til at nævne dem ved navn. De fleste ved, hvem jeg tænker på.

BC: Lad mig til sidst spørge dig om din egen bog. Der har været rygter om den i nogen år? Er den ved at være færdig? Kan du fortælle os, hvilke emner og problemstillinger, den behandler?

GR: Jeg er desværre både travl og doven. Two Plus Two Publishing henvendte sig til mig og bad mig skrive en bog, lige efter jeg havde vundet, og de var helt vilde med ideen. Her 2½ år senere er jeg langt fra færdig. Når bogen er færdig, bliver den en bog om turneringsstrategi, ikke min biografi. Jeg tvivler på, at jeg nogensinde vil skrive en biografi. Så interessant synes jeg heller ikke, mit liv er. Jeg kunne godt have været færdig med bogen for lang tid siden ved at få fat i en ghostwriter eller en medforfatter, men jeg ønskede at bogen skulle være min alene. Når den udkommer, fortjener jeg al ros eller ris.

BC: Sådan siger en ægte Libertarian, og mange tak for, at du ville være med.

Som du måske har hørt, støtter Greg Poker Stars.

More Stories

Relaterede spillere

Hvad mener du?