PokerPsykologen - Del 17 - Original Position

PokerPsykologen - Del 17 - Original Position 0001

Forestil dig, at du har magten til at opstille alle samfundets regler. Du er den, der skaber lovene og de sociale spilleregler for, hvordan alle skal opføre og gebærde sig i alle livets henseender. Du får lov til at skabe verdens "sociale kontrakt". Lyder det godt? Okay, jeg glemte lige at nævne én biting. Du får ikke lov til at vide, hvad din rolle i verden er, før du har opstillet reglerne. Du kunne være en rig pensionist, du kunne være enlig mor med to jobs, en gårdarbejder fra et fremmed land, eller du kan være en nybagt MBA-studerende med en tårnhøj løn og en lækker kæreste.

Du skal nok lige tygge på den ide et øjeblik. Det er nemlig teorien om "original position". Prøv at google "original position" – selv anbefaler jeg Wikipedias forklaring.

Så hvordan finder teorien anvendelse på poker og psykologi? Jo, du sætter dig jo ved et bord i en turnering uden at kende nogen af spillerne. Det er den "originale position", men ligesom du ved, at visse adfærdsmæssige regler gør sig gældende for at skabe et samfund, ved du også noget om turneringspoker. Du laver ikke pokerreglerne, men i dit hoved bør du opstille bordets struktur. Du starter med at "læse folk", selv før kortene er delt ud. Jeg beder dig tænke på, at din originale position kan være forkert og hæmme din evne til at vinde turneringen.

Så du sætter dig ved bordet med nogle grundlæggende "bekendte" om pokerspillere generelt: svage, nærige, fisk, professionelle osv. Det er dit job at vinde turneringen, og for at kunne gøre det skal du kunne læse de ukendte spillere ved at bygge på din grundlæggende viden om pokerspillere, og den information, du indsamler under spillet, skal du bruge til at ændre på din originale position. Her er problemet. Hvordan adskiller du den generelle viden om spillet fra specifik information om individuelle modstandere ved bordet? F. eks: Damen på plads otte.

Måske starter du med den position, at kvindelige pokerspillere som regel er svage/nærige og lette at udelukke fra puljen ved at byde for meget. Det er trods alt et spil, der koster 200 dollar at være med i, og det er ikke Annie Duke, der sidder på plads otte. På den anden side, er du så i stand til at ændre den opfattelse, når spillet skrider frem, eller der din originale position fastlåst i en slags poker-sandhed, du ikke kan ændre på ud fra spillet ved bordet? At holde fast i en generalisering af de individuelle spillere ved bordet er en fejl, dovne spillere begår, der ikke fokuserer på at læse folk ud fra, hvad de foretager sig under spillet.

Det kan alt sammen virke meget ligetil, eller det håber jeg da, at det gør. Man læser bordet, man opbygger spillerprofilerne ud fra, hvad der faktisk sker under turneringen. Men lad os nu se på selve kernen af den psykologiske del af teorien om original position. Du ved ikke, hvem du er, eller hvad din status er, før du kommer ind i arenaen. Med andre ord skal du nok ikke gå ud fra, at du er den bedste spiller ved bordet. Og du skal nok heller ikke gå ud fra, at du er den værste. Din analyse, der er under udvikling ved det lille "samfund" ved bordet, skal også omfatte en tolkning af dig selv og din position i bordets fødekæde. Hvis du antager noget om dine evner eller færdigheder sammen med de andre spillere, før kortene deles ud, vil det uvægerligt forhindre dig i at danne dig et korrekt billede af hele spillerfeltet. Du er en ud af ti, ni eller otte spillere i den lille verden, og ved at placere dig selv korrekt i forhold til de andre, vil du kunne se dig selv, som de andre ser dig, og det er nok den bedste stilling, nogen pokerspiller kan håbe på.

Gør din originale position i pokerverdenen bedre ved at spillede ved bordene i Ultimate Bet.

More Stories

Hvad mener du?