Pokerstars kåret som bedste pokerrum

Pokerstars kåret som bedste pokerrum 0001

Læserne af det amerikanske Bluff Magazine har valgt Pokerstars som Best Online Poker Room i Bluff's Annual Readers' Choice Poker Awards. Når man tænker på den nye lovgivning i USA, kommer det ikke som den helt store overraskelse.

Selvom Bluff Magazine hovedsageligt læses af amerikanere (selvom der er særudgaver af Bluff rettet mod Europa og Australien), er det uundgåeligt, at de store amerikansk-dominerede pokerrum, i særdeleshed dem, der har tilladt, at amerikanske spillere fortsætter med at spille efter de amerikanske lovændringer, ville få fripas. Det er helt sikkert, at pokerrum som Party Poker og 888 Poker, der var nødt til at trække sig ud af USA, på grund af deres status som børsnoterede selskaber, ikke ville have en stor plads i hjerterne på de amerikanske læsere.

Pokerstars fik kamp til stregen i afstemningen fra pokerrummet med det imponerende udbud af sponsorerede stjerner, Full Tilt Poker. Ved at udnytte den visuelle fremtoning af spillere som Phil Ivey, Chris "Jesus" Ferguson, Mike Matusow, Howard Lederer, Gus Hansen og mange flere, vil Full Tilt altid komme i betragtning til en medalje eller to.

Bluff's Awards dækker en lang række kategorier i pokerverdenen, og det forventes helt klart, at vi køber januar-nummeret af magasinet for at få mere at vide. Blandt kategorierne er "Most Entertaining Poker Player to Watch", "Best Brick-and-Mortar Poker Room" og "Best Poker Analyst".

Eric Morris, en af direktørerne i Bluff siger:

"Bluff Magazine fortsætter med at være pokerspillernes og -tilhængernes talerør over hele verden. Nu har pokerspillerne en pendant til tv's People's Choice Awards. Bluff Readers' Choice Awards er et ægte vidnesbyrd for de virksomheder og spillere, der modtager de forskellige anerkendelser som de bedste af de bedste i flere end 20 forskellige pokerkategorier."

Faste bidragydere til Bluff omfatter pokerspillere som Jennifer Tilly, Michael Craig, Antonio Esfandiari, Phil Laak, Clonie Gowen, Mike Caro og Annie Duke. Bluff udgives af Bluff Media, et selskab, der også producerer Bluff Poker Radio i USA, som var den første radioudsendelse, der sendte direkte fra World Series of Poker.

Spil mod amerikanske spillere ved at downloade Pokerstars, her finde du de kæmpestore turneringer og kvalifikationer til European Poker Tour

More Stories

Hvad mener du?