Poker i 2006 - De 9 bedste spillere

Poker i 2006 - De 9 bedste spillere 0001

I forhold til 2005 har pokerverdenen tilbudt flere turneringer med store præmier i 2006 end året før. Hver måned har der været tre til fem $10,000 buy-in turneringer. Det gjorde det meget svært for både de professionelle og de "ukendte" pokerspillere at beslutte sig til, hvor de ville spille. Derfor er mange spillere dukket op som potentielle stjerner og etablerede deltagere på turneringsscenen i 2006, nogle af dem måske overraskende.

Nedenstående ni spillere har vist fabelagtigt pokerspil i løbet af 2006, og har dermed gjort året til det bedste nogensinde. Der er dog stadig masser af plads til debat, og du er velkommen til at komme med kommentarer på vores forum, men efter min mening er der her tale om de spillere, der har stukket næsen længst frem gennem 2006.

1. Michael "The Grinder" Mizrachi – Efter et glimrende pokerspil i 2006 har mange spekuleret på, hvordan "The Grinder" kunne gøre det bedre. Der gjorde han ved at spille så godt i 2006, at det oversteg hans indsats i 2005, og det førte til, at han blev udnævnt til Årets Pokerspiller.

Mizrachi indledte januar 2006 med en andenplads i World Poker Tour Gold Strike World Poker Open på Tunica, Mississippi. Kun otte dage senere hentede han sejren hjem på WPT's første Borgata Winter Poker Open i Atlantic City. Det var en stor håndsrækning i den årelange POY-jagt, men han lod det ikke blive ved det. Han vandt indledende turneringer i Mandalay Bay Poker Championships og Winnin' O' The Green, og havde også en runner up afslutning under en L. A. Poker Classic-turnering. Han afsluttede året flot med en 29. plads i Five Diamond World Poker Classic. Michael rundede et utroligt godt 2006 af og har gjort sig fortjent til titlen som den nok "bedste unge pokerspiller " i dag.

2. Jeff Madsen - Da World Series of Poker startede i juni 2006 var Jeff Madsen 20 år og kunne derfor ikke deltage i turneringerne. Da WSOP sluttede i august havde Madsen flere finaleborde, hvilket uden tvivl gav ham prædikatet som den seneste "unge superspiller" i turneringspoker. Hvis der var en titel som Årets Nybegynder i poker, ville den uden tvivl gå til Jeff.

Madsen fyldte 21 år efter starten på WSOP og han tog til Las Vegas for at spille i et par af turneringerne. Han rystede pokerverdenen ved ikke kun at tage et men to WSOP-armbånd, finaleborde i fire turneringer, og løb af med titlen Årets WSOP-spiller. Det imponerende ved Madsens resultater var, at der var tale om mange forskellige pokerdiscipliner: Short-handed Hold 'Em, full table Hold 'Em, Omaha og Seven Card Stud (både hi/lo-turneringer). Han viste en større modenhed end sine 21 år og vendte tilbage til universitetet i stedet for at hoppe på pokervognen. Han spillede en imponerende afslutning ved finalebordet i en af de indledende turneringer i Five Diamond for at minde de andre om sine evner, og når han har afsluttet sin uddannelse, bliver han en kraftkarl i pokerverdenen lang tid fremover.

3. Roland De Wolfe – Med turneringspoker over hele verden viste Roland De Wolfe pokerens "verdensomspændende" væsen med sit fantastiske spil, uden at lade sig begrænse af land, turnering eller møntfod!

Roland startede sit år lidt senere end andre, men afsluttede fantastisk! I april afsluttede De Wolfe på en tredjeplans, slået ud af Joe Bartholdi ved WPT Championship, så, efter to cash-udbetalinger og et finalebord i WSOP, tog han tilbage over dammen lave ravage i EPT. Hans sejr i EPT Dublin Classic vidner om et stort talent, uanset hvor og hvornår han spiller, og hans $2 million-plus gevinst i 2006 minder os alle om, at vi kommer til at høre meget mere til ham fremover!

4. Joseph Hachem – Den stolte vinder af World Series of Poker Championship Event 2005, australske Joseph Hachem, beviste i 2006, at han ikke blot var en døgnflue, man aldrig ville høre om igen.

Joseph vendte tilbage til WSOP 2006, måske fordi han ville bekræfte sin sejr fra året før. Det gjorde han med ikke mindre end en fremragende præstation på Rio, men gik glip af sit andet WSOP-armbånd med et kort mod den endelige vinder Dutch Boyd, men spillede så fantastisk i Pot Limit Hold 'Em og endte som nummer fire. Han tjente fire samlede cash games ved WSOP (herunder en pæn 238. plads i Main Event), men der var langt mere i godteposen til Hachem. Han spillede mod de bedste i Five Diamond World Poker Classic i december og slog et felt på 538 for at hente $15,000 buy-in turneringen. Nu har Hachem vist selvtillid nok til at leve op til titlen som verdensmester!

5. Phil Hellmuth – Phil Hellmuth viste stadig et kæmpetalent og var i stand til at skrive sig ind i historiebøgerne i 2006.

I 2006, fortsatte Phil med at vise, hvorfor han anses for en af de bedste No Limit spillere nogensinde. I den første uge af WSOP brød Phil brød alle grænser i betalinger i den legendariske turnering (han afsluttede WSOP 2006 med en rekord på i alt 57 i sin karriere), men han var tilsyneladende ude efter en mere vigtig rekord. En runner up afslutning til Jeff Cabanillas udsatte midlertidigt hans "march to 10", men først den 25. juli nåede Hellmuth sit mål, at få sit tiende armbånd (ligesom Doyle Brunson og Johnny Chan) ved at slå Juha Helppi. Det er muligt, at han ikke har spillet meget gennem sidste halvdel af 2006, men Phils præstation ved WSOP i 2006 vidner om, at "Pokerbissen" ikke er færdig endnu!

6. John Hoang – Han har måske ikke hentet store pengepræmier. Han har måske ikke vundet mange turneringer. Men hvis vi ser på 2006 og gode præstationer i spillet, er John Hoang ikke til at komme udenom.

Hoang viste sin kærlighed for spillet ved at spille næsten hver gang alle steder. Hans 14. finalebord strakte sig fra Californien til Connecticut, og viste også værdien af at spille i mindre turneringer. Det ser ud til, at Hoang kun mangler en stor sejr for at blive anerkendt for sit pokerspil, og i 2007 er det ikke udelukket, at det lykkes for John at nå det mål.

7. Allen Cunningham – Allen Cunninghams stille og rolige, ja næsen uinteresserede ansigtsudtryk dækkede over en meget beslutsom spiller i 2006. Årets WSOP-spiller 2005 viste fortsat, hvorfor han er en af de farligste pokerspillere.

Ved World Series 2006 vandt Cunningham sit fjerde WSOP-armbånd, og kom ind i den eksklusive kreds, der kun består af ham selv og Phil Ivey, der i de senere år har vundet så mange, før de fylder 30. Han fortsatte derefter med at spille en af de mest imponerende turneringer i 2006, da han kæmpede sig gennem et felt på 8.773 spillere og indtog en fjerdeplads, hvilket er langt den bedste præstation blandt de professionelle spillere i turneringen. Når han fortsætter i 2007 og i årene frem, er det Allen, som – selv med hans rolige optræden – kan blive en af de store i pokerverdenen.

8. Cliff Josephy – Manden, der er kendt som "JohnnyBax" online, viste i 2006, at spillere online er lige så dødsens farlige i de virkelige turneringer, som de er på internettet.

Selvom Josephy ikke har vundet et mesterskab i 2006, fortsatte han med at spille fremragende og vise, at han snart kan komme til at tilføre mere isenkram til sit 2005 WSOP-armbånd. Hans runner-up afslutning i Ultimate Bet Aruba Poker Classic var hans absolutte højdepunkt, men han havde adskillige flotte afslutninger i større turneringer gennem året. Vi forventer at se et fantastisk 2007 fra Cliffs side, og forventer, at han efterhånden bliver en stor udfordrer i mange pokermesterskaber.

9. William Chen – I starten af WSOP var der faktisk mange bookmakere, der antydede, at der ikke ville være en vinder af to armbånd i år. I lighed med Jeff Madsen, sørgede William Chen for, at nogle mennesker tjente store penge på deres væddemål.

Chen er forfatter til "The Mathematics of Poker" og beviste, at han kan spille poker så vandet driver. Han vandt nemlig to armbånd på Rio i 2006. Han havde fire cashes under turneringen, og under sit run i WSOP, viste han sin kærlighed til spillet med sit konstante smil og udadvendte adfærd. Vi håber meget at se mere til William ved bordene i 2007, da hans syn på spillet, både hvad angår holdning og evner, bestemt er meget velkomment og forfriskende.

I lighed med mange andre "Årets Bedste"-lister er der også her altid plads til debat og spørgsmål. Hvem af dem, du mener, er de bedste, er ikke med på listen? Giv gerne din mening til kende i vores forum, så kan det være at et af dine valg, måske dig selv, kan komme på listen over De Bedste Spillere i 2007.

More Stories

Hvad mener du?