PokerPsykologen - Del 23 - Pokerproblemer 3

PokerPsykologen - Del 23 - Pokerproblemer 3 0001

Hvis du er gået glip af første og anden del af denne artikelserie, kan du læse dem her.

Lad os så komme videre... Der sidder nogle pokerspillere derude med et problem, men hvor mange er der egentlig? Og hvor stort et problem er det?

Flere lange studier har undersøgt militærpersonel for problemer, der relaterer sig til spil. Det er nemt at foretage en undersøgelse af ansatte inden for militæret fordi de adlyder ordrer, og regeringen kan lide at tælle ting. Undersøgelserne afdækkede, at i 1992, 1998 og 2003 var der henholdsvis 7,1%, 8,1% og 9% i det amerikanske forsvar, der som minimum havde et problem, der relaterer sig til spil, og 2% viste en adfærd, der kunne tyde på patologisk spil.

Der er nogle formildende faktorer i disse data, der skal undersøges nærmere. For det første er gennemsnitalderen lav inden for militæret, og mange bliver ikke påvirket af familien for første gang i deres liv. Ydermere udbetaler militæret en pæn sum til alle ansatte, men der er kun få eller slet ingen muligheder for at bruge dem. Spil kan være epidemisk i militæret, men sådan har det altid været. For det andet kan stigningen i antallet af spilleproblemer henføres direkte til spil på nettet. Ydermere er forekomsten af problemer med poker også høj af nøjagtig samme årsag. Mange ansatte har penge på lommen, men kun meget få muligheder for at bruge dem i, og når man så trænger til at blive underholdt og slappe af, er det så underligt, at der udbryder en epidemi af pokerspil? Vi fokuserer selvfølgelig på en adfærd, der kan og skal identificeres som et problem, ikke kun om soldaterne spiller poker på lønningsdagen. Men med dette udgangspunkt, kan vi se på andre faktorer, der kan påvirke, at man overskrider grænsen for et slag poker til at få et problem med poker.

Hvis du vil sammenligne problemer med poker med én medvirkende faktor, behøver du ikke gå længere end til alkoholmisbrug. I flere undersøgelse havde helt op til 13% af dem, der drikker meget, et eller flere problemer, der relaterer sig til spil, sammenlignet med 5% af dem, der ikke drikker alkohol. Når der spilles poker i rigtige kasinoer har alkohol en mindre sammenhæng med problemet. Det skyldes, at spillerne ligger pres på hinanden, og at man bliver smidt ud af kasinoet, hvis man er fuld. Men når det til gengæld kommer til poker på internettet, så vil du se, at "professionelle spillere på internettet" altid spiller fredag og lørdag aften, på grund af alle "fulderikkerne". Helt op til 10% af dem, der drikker meget, var patologiske spillere, og der er ikke noget, der giver et så hurtigt og stort adrenalinsus, som et slag poker eller to på nettet. 16 fodboldkampe eller 12 hestevæddeløb om søndagen kan simpelthen ikke måle sig med, at man sidder med en Holdem-hånd hver 15. sekund.

Hvis alkoholmisbrug går forud for et pokerproblem, hvad følger så efter? Svaret er en depression. Det er sandsynligt, at en større depression kan forekomme hos over 75% af de patologiske spillere, uanset hvilken måde de spiller på, og hvor meget de vinder eller taber. Man kan heller ikke sammenligne depressionens omfang med det beløb, der bruges på at spille. Det vigtige element i en depression er hverken hvor stort et beløb man taber, eller hvad man vinder. Det er ydermere bekræftet, at selvmord forbundet med tab i spil, ikke havde noget at gøre med tabenes størrelse eller vedkommendes økonomiske situation. Selvmordsrisikoen er også høj hos patologiske spillere. Las Vegas og Atlantic City har nogle af de højeste selvmordstal i USA.

Patologisk spil er typisk et problem for mænd mellem 18 og 55 år, nøjagtigt den samme demografi som pokerspillere. Af kvinderne var der 24%, der var problemspillere i 2003, en stigning på 13% i forhold til 1993. Spilleproblemer på nettet, og navnlig problemer med poker på nettet er steget over 1000% inden for samme periode, men det er næsten et ubrugeligt tal, når man ser på, hvor meget poker, der kunne spilles på nettet i 1993. Hvis tallet havde været 5000% eller sågar 10000%, ville det ikke have givet en større mening.

Det er bemærkelsesværdigt, at pokerproblemer kan henføres til både alkoholmisbrug og depression. Der er også en sammenhæng til internet-adgang og alder. Yngre demografiske grupper har et samlet et større antal problemspillere.

Hvem har så et pokerproblem? Næste uge kigger vi på to nyttige værktøjer til diagnosticering af disse problemer.

More Stories

Hvad mener du?