Pokerspil i Windows Vista

Pokerspil i Windows Vista 0001

Det er formentlig lidt tidligt for producenterne af online poker-programmer at ryste i bukserne, men der er måske alligevel lidt uro i luften, efter at Microsoft Vista viser sig at indeholde et pokerspil.

Microsoft Vista er efterfølgeren til operativsystemet Windows XP, og er den første store lancering i fem år efter flere forsinkelser i udviklingsfasen. Med ny grafik og forbedrede søgemuligheder og sikkerhed, er systemet udviklet til at kunne håndtere multimedia og spil. Perfekt til poker kan man vist roligt sige.

Windows Vista Ultimate er versionen af det nye system, der tilbyder det bedste af det, du har brug for både hjemme og i virksomheden, og har ydermere "ekstramateriale", man kan vælge. En af de ting, man kan vælge er et no limit Texas Hold'em-spil, som giver mulighed for at spille mod op til fem datagenererede modstandere for legepenge. Microsoft udtaler, at "Hold'em kan koste dig tid, men pengene er sikre, fordi jetonerne ikke er ægte."

Det lyder som en god politik, når man tænker på det politiske klima i USA. Men er det sandsynligt, at Microsoft stopper her? En software-gigant, som udvikler software med en prototype på et produkt, som er perfekt til at tjene en formue på i et så pengestærkt marked som poker? Vi kan selvfølgelig kun gisne, men Microsoft har altid været hurtige til at udnytte markedet med sin egen ekspertise. Vi ville ikke blive vildt overrasket, hvis vi kommer til at se en videreudvikling, navnlig da Microsoft er en amerikansk virksomhed i en branche, hvor der er mangel på selskaber, der betaler skat til USA.

Men hvem kan sige, hvordan situationen i USA kommer til at se ud. Foreløbig kan virksomheder som Cryptologic, Playtech og Boss Media tage det roligt. Microsofts beskrivelse af spillets små ekstra faciliteter lyder sådan:

"Hold'em giver dig mulighed for at spille mod computeren i no-limit poker-sjov. Hold'em kan koste dig tid, men dine penge er sikre, da jetonerne ikke er ægte.

Hold'em anvender Microsoft DirectX-teknologi for at få animationer og righoldig grafik uden problemer. Brugerne kan vælge at spille mod op til fem computerstyrede modstandere, og kan selv vælge, hvordan kortstak og bord skal se ud."

Bland kortene og spil!

Dagens tips: Du får en stor spilleoplevelse, når du bliver Poker Pro For A Year og bliver sponsoreret i fire af de største turneringer over hele verden.

More Stories

Hvad mener du?