2007 World Series of Poker - tre måneder igen

2007 World Series of Poker - tre måneder igen 0001

Det føles som var det igår, at Jamie Gold førte sig frem med sin store chipføring i World Series of Poker; at Chip Rees vandt den første $50.000 WSOP HORSE event; og at Mike Sexton vandt Tournament of Champions. Virkeligheden er at WSOP 2007 begynder om tre måneder. Som forberedelse til det store show, vil vi her kigge lidt på de mange ændringer Harrah's og WSOP har lavet, når den årlige udvandring af hele pokerverdenen til Las Vegas starter.

Starten på dette års WSOP er blevet fremrykket næsten en måned, datoen for den første turnering er blevet flyttet frem til den 1. juni 2007, og pre-registration er allerede åbnet. Selvom det er vinter der hvor du er, så er WSOP 2007 på vej.

Ligesom de to forgangne år, så vil WSOP finde sted på Rio Hotel i nærheden af Las Vegas' berømte "the strip". Rygter om, at man ville flytte begivenheden til en anden Harrah ejendom på selve "the strip", opstod primært fordi man tvivlede på, der ville være plads på Rio Hotel. Men man har ændret nogle ting, så det nu ikke bliver et problem. For det første forventes det at antallet af spillere til main event vil blive lavere i år, fordi der er blevet strammere lovgivning omkring online poker i USA, og derfor også online satelitturneringer der giver kvalifikation til WSOP. Hvordan dette kommer til at påvirke de tidlige events er stadig ubesvaret og uforudsigeligt, og der rumsterer mange rygter og forudsigelser om, hvor mange spillere der ender med at sidde med i the main event.

Udover de lovmæssige indskærpelser, har bestyrelsen på Hotel Rio og medarbejdere fra WSOP arbejdet på at redefinere antallet af pladser ved de syv ugers World Series. Amazon rummet vil endnu engang fungere som "world series central", men med en stor ændring. I 2006 var der mellem 215 og 220 borde i Amazon rummet, i år vil der være 50 mere. Det nye bordantal ved WSOP, 275, opnår man ved at tilføje en midlertidig bygning udenfor Hotel Rios hovedbygning. Dem der tidligere har været til World Series, kan huske at den midlertidige bygning er på den plads hvor madteltet plejer at stå. Den nye bygning vil naturligvis være med air-condition, og vil være forbundet med hovedbygningen, så man ikke skal ud i den ekstremt varme Las Vegas luft. På den måde opnår man 3025 siddepladser til de elleve events.

The maint event er planlagt med tre "åbningsdage", så der er plads til 9075 spillere.

Med 55 events er dette den største WSOP, hvis man tager antallet af bracelets (de legendariske armband, der gives til vindere) der bliver uddelt. Men i modsætning til sidste år, vil $10.000 Main Event, ikke blive efterfulgt af en bracelet event. Sidst på eftermiddagen vil der dagligt være "Second Chance" events, men vinderne af disse bliver ikke hædret med et WSOP bracelet. Detaljer for de 55 events til denne WSOP vil blive beskrevet i en senere artikel.

Et andet sted hvor man finder fremskridt er på chip-området. Der er blevet bestilt nye chipssæt så alle events bliver spillet med tydeligt forskelligfarvede chips. Der vil være seperate chipssæt for Main Event, Mega-Satellites, Super-Satellites, Single Table Satellites, en-dags events, og de cross-over events der bliver spillet kontinuerligt over to eller tre dage. Dette gør man for at stoppe bekymringer om at der flyttes chips fra de events med småt buy-in til nogle af de mere lukrative turneringer.

En lignende beslutning er blevet taget på kort-området. Sidste sommer var der mange klager på grund af mærkede eller ødelagte kort. I år vil der være nye kort for hvert af bracelets-turneringerne.

Der er mange flere innovative tiltag, blandt andet et udvidet træningsprogram for dealere såvel som det personale der befinder sig på gulvet. Detaljerne for dette vil blive rapporteret i fremtidige artikler, der skal varme op til den 1. juni hvor WSOP 2007 starter.

Dagens tip: Vind en fantastisk $12.000 Team Pokernews WSOP-pakke på Full Tilt Poker

More Stories

Hvad mener du?