At blive accepteret som pokerspiller - Del 1

At blive accepteret som pokerspiller - Del 1 0001

Lige siden jeg var gammel nok til at frekventere bookmakere, har jeg været glad for at spille. Jeg startede ud i det små med at satse nogle få kroner på tips og kom ikke ret meget længere end det. £5-20 væddemål på fodbold og boksning og nu og da på mindre sportsgrene gjorde det stort set ud for mine sportsvæddemål. Ved en sjælden lejlighed væddede jeg med min far om resultatet af spændende boksekampe, men det var kun ved særlige lejligheder. Jeg hverken vandt eller tabte ret meget, og sådan var det. (Idag er jeg faktisk genial til at tippe boksekampe, hvis du skulle få lyst til at satse på en kamp...)

Desværre ødelagde flere af mine eventyrlystne venner mit gode navn og rygte ved at satse tusindvis af pund på antallet af hjørnespark i den ungarske 2. division. Det betød ikke noget, at jeg formentlig kunne bruge det samme på spil, som andre gjorde på rygning, drikkeri og andre forholdsvis billige fritidsbeskæftigelser, men det, at jeg havde en lille spillefugl i mig, gjorde mig til en problemspiller for min mor, hvilket dog ikke skræmte min kæreste eller andre i omgangskredsen. Det er der ikke noget galt med. Det er kun menneskeligt at være bekymret over det, man ikke forstår.

Så kom pokeren til.

Da jeg startede med at spille var det ren hasardspil. Jeg anede ikke, hvad jeg foretog mig. Jeg troede, at Jack High var en god hånd, og jeg håbede hele tiden at ramme umulige hænder. Men så kom jeg efter det og fik bedre og bedre resultater. Nu er poker ikke hasard, alle gevinster er fortjente, og alle tab kan jeg give mig selv skylden for, uanset hvor mange usandsynlige odds og muligheder, det drejede sig om.

Så den dag, hvor jeg vandt min første større gevinst, mente jeg, at jeg skulle give mig selv et skulderklap. Jeg fortalte glad mine forældre, at jeg havde vundet næsten $1.000 i en pokerturnering, hvor jeg havde satset $20. Champagnepropperne sprang ikke, stuen var ikke fyldt med balloner og festdeltagere, og interviewet med Parkinson var sat på pause. Jeg havde kun en lang og frustrerende samtale med mine forældre om farerne ved at spille.

Jeg har kendskab til en organisation, der forsøger at få anerkendt poker som en olympisk sportsgren. Personligt er jeg uenig i den antagelse, men jeg forstår godt, hvorfor de ønsker det. En af de mest frustrerende ting, du støder på som pokerspiller er, når ikke-pokerspillere ikke forstår, at der er tale om et videnspil. Jeg mener ikke, at poker skal anerkendes som en olympisk sportsgren, (for det skal skak heller ikke), men det ville være en stor fordel, hvis folk så ville være tvunget til at forstå, at der skal en vis viden til.

Der er mange årsager til, hvorfor de uvidende får en forkert opfattelse af videnelementet i poker, og her er nogle forslag til, hvorfor de gør det:

Tv-dækning

5 Card Draw er producerens første valg, da der er tale om en pokerhånd med 5 kort. Derfor er den nemmest til at fortælle en historie med kort. I alle andre former for poker er der synlige kort og skjulte kort, satsningsmønstre, placering, jetonforskelle og en lang række andre kriterier, der kan give en indikation af modstandernes styrker. I 5 Card Draw er der ingen indikation af, hvilken slags hånd, du er oppe i mod eller hvor stærk den er. Du må bare have blind tillid til din hånd. Derfor er det vanskeligt at overføre viden i poker. Vinderen er bare heldig.

En anden ting, der ikke er nogen hjælp er, at en af grundpillerne i et home game i en tv-serie er "du skal have lige så mange penge som jeg for at se mine kort"-reglen. Det er normalt katalysatoren, der får helten til at låne penge eller opgive deres hus for at kunne gå med på et bet. Denne regel er naturligvis latterlig, for den, der vinder den første hånd i World Series, ville ende som pokermester, hvis dette var tilfældet. Denne regel anvendes normal for at vise desperation og give os en lærestreg om farerne ved at spille.

Der er også en alt for stor tillid til billeder af cowboys og trickkort, der gør poker til et spil, der udnytter de mest sårbare af os. For ikke at nævne de latterlige hænder, man næsten aldrig kommer ud for, som dobbeltpar mod dobbeltpar, ja selv den seneste James Bond-film, som ellers gav et meget respektfuldt billede af poker, sluttede med en straight flush, der slog fuldt hus med esser og et vilkårligt par.

TV har en fortolkning af poker, som fremhæver dets mest ekstreme og negative karakteregenskaber, mens det ikke behandler det, der gør spillet til et komplekst videnspil.

Kasinoer

Det faktum at man spiller poker et sted, der forbindes med at tabe penge og ludomani, hjælper ikke på sagen. Mange mennesker har haft nedtur i roulette eller blackjack, og mange har forladt stedet med tomme lommer. Jeg kunne nemt skrive i timevis om, hvorfor Gutshot-klubben ikke skulle have tabt deres retssag, men det gør jeg ikke her. Faktum er, at når mennesker, der ikke er vant til at spille, sammenblander poker med et kasino, vil de altid have sætningen "huset vinder altid" i hovedet, selvom huset faktisk slet ikke er involveret.

Finaleborde i TV

Rigtig poker i TV har gjort underværker for spillet og folks opfattelse af det, men der er en dynamik ved dækning af finaleborde i TV, der utilsigtet kan bekræfte mere satsning og mindre viden. Der er tale om de høje blind-strukturer og all-in beslutningen. Når vi kommer så langt som til finalebordet, æder blinds alle levende og i en sådan udstrækning, at hænderne spiller sig selv. Par contra AK resulterer tit i, at alle pengene ligger på midten af bordet, før et flop, og at vi så står tilbage med et fifty-fifty resultat. Den uvidende tilskuer formoder, at hele turneringen spilles på en sådan måde, og at vinderen også er verdensmester i at være heldig. De ser ikke dag efter dag med lange, seje træk for spillerne. Et forsonende træk er dog udsendelsen High Stakes Poker, der viser rigtig poker, der spilles med deep stacks.

Dette er blot nogle få af årsagerne til, at nogle i din omgangskreds ikke er glade for, at man lader sig opsluge af kortspil. I næste uge skriver jeg om nogle måder til at gøre poker mere acceptabelt over for dem, der ganske enkelt ikke forstår det.

[I]Dagens tip: Download Full Tilt Poker og vind en plads i WSOP-turneringen i vores fantastiske freerolls

More Stories

Hvad mener du?