England overvejer 2% skat for online spilleindustrien

England overvejer 2% skat for online spilleindustrien 0001

Ifølge en førende engelsk avis er den engelske regering klar til at foreslå en meget lav skatteprocent på 2% for virksomheder inden for online-spilleindustrien. Hvis dette træder i kraft placerer England sig for alvor som valg nummer eet, når det kommer til attraktive spillelicenser.

Denne rapport kunne man læse på finansiderne i "Daily Telegraph". Kilden til rapporten, som man ikke vil afsløre, hævder også, at Gordon Brown vil benytte lejligheden til at få forslaget på dagsordenen under de kommende budgetforhandlinger og foreslå, at online spilleselskaber skal have en spillelicens i England, men at virksomhederne stadig har hovedparten af deres aktiviteter i udlandet. Det eneste krav skulle være, at virksomhederne betaler en nominel skat på 2-3%, en afgift, som skulle kaldes for "Remote Gaming Duty". På denne måde skulle virksomhederne ikke falde ind under momspligten.

At være i en position til både at kunne regulere og beskatte virksomheder inden for denne lukrative sektor, er noget den engelske regering gerne vil befinde sig i. Navnlig, når man tænker på hvordan udviklingen i denne sektor har været i de seneste år.

Trods vanskelighederne med tabet af det amerikanske marked har industrien stadig lukrative gevinster, især de store aktører som 888 Holdings og Party Gaming, som begge er noteret på børsen i London. Disse selskaber har, i lighed med mange andre aktører, hovedkontor på f.eks. Gibraltar, Malta og i Antigua, som alle er afhængige af disse former for finansielle serviceydelser for at overleve. Selskaberne har ingen interesse i at flytte til de lande, der har et indviklet bureaukrati og regelsæt.

Men i denne rapport i "Daily Telegraph" henviser man til det faktum, at fra og med september i år, vil disse virksomheder have mulighed for at få en spillelicens i England under den nye "Gambling Act 2005", men at ingen af selskaberne har til hensigt at flytte deres aktiviteter til England, da de så skal betale en gevinstskat på 40 %.

Det fremgår klart og tydeligt af forslaget, hvordan man kan kommer over denne forhindring, men er det nok for selskaberne.

I "Daily Telegraph" kunne man også læse et citat fra John O'Reilly, direktør for online spilleselskabet Ladbrokes plc, som siger: "Dette er et stort gennembrud." Han citeres også for at have udtalt, at Ladbrokes helt klart kunne være interesseret i dette, hvis skatten ikke skulle være højere end 3%. Ladbrokes online-aktiviteter genererede ca. £100 mio. i overskud sidste år, og det ville resultere i, at den engelske stat ville få £3 mio. i skat!

Dagens tips: Få en $100 velkomstbonus når du registrerer dig på Ladbrokes Poker

More Stories

Hvad mener du?