EPT Warsaw - Dag 1B

EPT Warsaw - Dag 1B 0001

44 spillere overlevede førstedagen på Casino Poland i EPT Polish Open. Tre skandinaviske spillere dominerede begivenhederne – ikke bare bordene i løbet af dagen men også den samlede stilling efter Dag 1A. Henning Granstad fra Norge lagde sig i spidsen efterfulgt af to unge svenskere, Patric Mårtensson og Raymi Sanches Thörn.

Dag nummer 2 her i Warszawa blev kun forsinket 15 minutter, hvilket må være en rekord på EPT. Spillet startede langsomt og kun enkelte spillere røg ud på de første levels. Én af de spillere, der måtte tage tidligt hjem var EPT Copenhagen vinderen Magnus Petersson. Han var virkelig spændt, da jeg mødte ham inden turneringen gik i gang men efter at have tabt en stor pulje med et top set mod en flush draw, havde han næsten ingen chips tilbage og gik all-in fra big blind med es og ti. Desværre for Magnus havde dealerpositionen es og konge, og Magnus måtte gå fra bordet uden samme succes som i København.

De to hollandske spillere Marcel Luske og Noah Boeken er velkendte ansigter på EPT-touren og spiller med i stort set alle turneringer. Af én eller anden grund mødes de altid på samme bord relativt tidligt, selvom de ikke starter sammen. Det skete i Dortmund og selvfølgelig også i dag. Det var imidlertid ikke Noahs dag i dag og lige før middagspausen, blev han slået ud og efterlod Marcel ved bordet med en masse skandinaviske spillere. Marcel tabte en del pots men det lykkedes ham dog altid at holde fast i en lille bunke chips, og overlevede ved at stjæle blinds. Marcel er den fødte entertainer. Han synger, snakker og fortæller sjove historier. Dagens bedste anekdote skete da Andy Black, som netop var slået ud, stod og fulgte med ved Marcels bord. De småsnakkede og lavede sjov og snart stod op mod 40 andre tilskuere og fulgte "showet". Det må have været lidt frustrerende for de andre spillere, der desperat forsøgte at koncentrere sig, men de fleste så dog ud til at nyde opmærksomheden. I sidste runde nyttede Marcels blind-tyveri ikke mere og han blev slået ud af turneringen.

Den første spiller, der fik samlet en stor bunke chips i dag var nordmanden Åge Spets. Først slog han svenskeren Ola Engberg ud og resten gik af sig selv. Han vandt ganske enkelt pot efter pot og forblev chip leader gennem mere end seks levels. Der ser ud til at være noget magisk med bord 6. I går sad chip leader Henning Granstad ved bord 6 og i dag sad både Åge og den højst placerede danske spiller, Peter Jepsen, ved bord 6 med store stacks, da spillet blev indstillet. Jeg vil på forhånd sige tillykke til de spillere, der kommer til at sidde der i morgen.

Der er særligt een spiller som deltager i mange EPT-turneringer og mange andre store events. Jeg er sikker på at det kun er et spørgsmål om tid før han vinder en EPT-titel. Fyren jeg snakker om er Thomas Walroos fra Finland. Han er en berømt spiller både online og live men det er stadig ikke lykkes ham at spille sig til et EPT finalebord. Når det sker er jeg imidlertid sikker på at han vinder det. Thomas er en meget aggressiv men også kontrolleret spiller. Jeg har aldrig set ham på tilt og jeg kan slet ikke huske én eneste gang, hvor han ikke som minimum har spillet sig videre til en turnerings andendag. Jeg så ham spille nogen hænder i dag, og han viste mig noget, som jeg ikke har været klar over før. På én eller anden måde får han sine modspillere til ikke at spille deres kort som de normalt ville have gjort. De spiller generelt mere forsigtigt og med mindre bets, hvilket giver ham muligheden for at ramme nogen gode draws. I én af hænderne havde hans modstander AA, men Thomas fik sig selv med i hånden til en åben straight draw og en flush draw på floppet. Det kom aldrig, men han fik lov at se både turn og river virkelig billigt. Hvis han havde ramt nogen af de 15 outs han havde på floppet, ville modstanderen højst sandsynlig være røget ud af turneringen.

Stillingen efter Dag 1A og 1B:

1 Henning Granstad Norge 80 800

2 Patric Martensson Sverige 79 000

3 Marius Skoglund Torbergsen Norge 74 000

4 Peter Willers Jepsen Danmark 73 300

5 Roberto Matic USA 71 900

6 Paul Kristoffersson Sverige 63 200

7 Raymi Sanchez Thorn Sverige 61 300

8 Thomas Mathiesen Norge 60 600

9 Leszek Krawczyński Polen 58 800

10 Orjan Holt Norge 57 200

11 Jakub Wiśniewski Polen 57 100

12 Thomas Osmun USA 56 600

13 Åge Spets Norge 55 900

14 Ramzi Jelassi Sverige 55 200

15 Mikael Westerlund Sverige 54 200

16 Dariusz Paszkiewicz Polen 53 300

17 Jacob Juhl Danmark 51 100

18 Andrew O'Flaherty UK 50 400

19 Mark Petersen Danmark 46 200

20 Kerry James Kerrigan UK 44 400

Dagens tip: Få $50 i bonus når du opretter en ny konto på Party Poker - samt $25 ekstra når du har spillet 1000 hænder.

More Stories

Hvad mener du?