Greg Raymers pokerkonto hacket

Greg Raymers pokerkonto hacket 0001

En visionær, men ikke så intelligent pokerhacker fik sig en lærestreg i søndags: Selvom der er mange penge på en højprofileret pokersspillers konto, bliver det ganske givet opdaget, hvis man leger med den.

Greg Raymer, der vandt en WSOP i 2004, blev midlertidigt offer, da en hacker brugte brutale midler, og gentagne forsøg, for at komme ind på Raymer's konto på Poker Stars i søndags. Da det lykkedes ham at komme ind på kontoen, åbnede han en række heads-up sit-'n'-go turneringer for store beløb, og spillede her mod en med pokeraliaset "Ikeyrson". Det hackeren ikke tænkte på, var at der er mange der følger Greg Raymer hver gang han logger på Poker Stars siden.

Der var naturligvis nogle af tilskuere, der bed mærke i den bizarre "chips-dumpning", og tog øjeblikkeligt kontakt til sikkerhedsfolk fra Poker Stars. De tog så videre kontakt til Raymer, der tidligere på dagen faktisk havde spillet nogle promo-turneringer, og var igang med at forbedre sit golfspil, da han fik opkald om episoden på Poker Stars, fra sin kone, sin far og repræsentanter fra Poker Stars.

På grund af den meget offentlige måde tyveriet blev forsøgt begået på, kunne man hos Poker Stars fryse de involverede konti, og flytte beløbene tilbage til Raymer's konto, hvor han så kunne sikre den med et stærkere password. Hackeren havde på daværende tidspunkt ikke nået at føre pengene videre i systemet til tredjemand, hvilket ville have kompliceret tilbageførslen yderligere.

Senere har Raymer indrømmet at han ikke havde valgt det mest sikre password. Samtidig fortalte Raymer, at Poker Stars ikke kunne identificere forbryderen overfor ham, sandsynligvis på grund af de europæiske love omkring fortroligheden af oplysninger på Internettet. Dette betyder dog ikke at Poker Stars ikke vil forfølge hackeren gennem andre kanaler. På visse pokerfora er der rejst spørgsmål om, hvorfor hackeren ikke bare overførte pengene fra den ene konto til den anden, det ville have være et noget grovere tyveri, men ville have forhindret nysgerrige Raymerfans i at se hele transaktionen foregå.

Episoden gør at Poker Stars overvejer at tilføje et ekstra niveau i deres sikkerhedssystem, for at forhindre noget lignende i at ske igen. Skulle det ske i den nærmeste fremtid, kan vi takke den hacker, der heldigvis var usuccesfuld med sit forsøg.

More Stories

Relaterede spillere

Hvad mener du?