PokerPsykologen - Del 24 - Pokerproblemer 4

PokerPsykologen - Del 24 - Pokerproblemer 4 0001

I dag er der to forskellige kategorier af spørgsmål, der anvendes til at diagnosticere et "spilleproblem". Jeg har "vredet" spørgsmålene, så de passer til poker, og kommer med kommentarer efter hver kategori.

Test nr. 1: 20 spørgsmål

(Tæl de spørgsmål, du svarer JA på)

1. Har du ofte brugt arbejds- eller skoletiden til poker?

2. Har poker nogensinde gjort nogen derhjemme kede af det?

3. Påvirker poker dit rygte?

4. Har du nogensinde følt fortrydelse, efter du har spillet?

5. Spiller du nogensinde poker for at skaffe penge til at betale gæld, eller til at løse en økonomisk vanskelig situation?

6. Får poker nogensinde dine ambitioner eller effektivitet til at falde?

7. Når du har tabt, har du så nogensinde følt, at du måtte spille igen hurtigst muligt for at vinde det tilbage, du har tabt?

8.Når du har vundet, har du så haft en vild lyst til at spille igen og vinde mere?

9. Spiller du ofte dine sidste penge op?

10. Låner du nogensinde for at finansiere din pokerkonto?

11. Har du solgt noget for at finansiere dit pokerspil?

12. Tøver du med at bruge din "pokerkonto" til almindelige udgifter?

13. Gør poker dig ligegyldig overfor, hvordan du og din familie har det?

14. Bliver du siddende længere ved bordet end planlagt?

15. Har du nogensinde spillet poker for at slippe for bekymringer eller problemer?

16. Har du nogensinde begået eller overvejet at begå kriminalitet for at finansiere din pokerkonto?

17. Giver pokerspil, eller tanken om poker, dig søvnproblemer?

18. Giver skænderier, skuffelser eller frustrationer dig lyst til at spille?

19. Har du nogensinde lyst til at fejre, at du har held i andet end poker, ved at spille et par timer?

20. Har du nogensinde overvejet at gøre skade på dig selv eller at begå selvmord, på grund af dit pokerspil?

Hvis du svarer JA til syv af disse spørgsmål, har du et problem. Faktisk er et JA til nr. 20 nok. På den anden side set er nogle af disse spørgsmål næsten standardspørgsmål og et tveægget sværd. Tag f.eks. nr. 12: Hvis du holder din pokerkonto adskilt fra din øvrige privatøkonomi, undtagen i en familiemæssig nødsituation, er det faktisk fornuftigt. Nr. 14: Ja, nogle gange bliver du ved et lukrativt bord længere, end du havde planlagt, bare du ikke går glip af dit barns fødselsdagfest (eller fødsel)… Ja, du kan godt se det, ikke? Hvis du har svaret NEJ på alle spørgsmål, spiller du formentlig slet ikke poker. Men hvis du – eller en du kender – svarer JA på syv eller otte af spørgsmålene, er det måske på tide at tage spillet op til fornyet overvejelse

Her er en liste mere, der afspejler det lidt bedre. Det er ikke så nemt at svare JA eller NEJ på spørgsmålene, men overvej "vridningsfaktoren", når du læser dem. Jo dårligere du har det med hvert spørgsmål, desto mere tid skal du bruge på at svare ærligt og detaljeret.

Test #2: "Problematisk adfærd" - som angives af fem (eller flere) af disse spørgsmål:

1. Fordyber du dig i pokertanker (f.eks. fordybelse i at genoplive tidligere pokererfaringer, planlægning af næste spil eller spekulationer om måder, hvor du kun skaffer penge til din konto).

2. Behov for at spiller poker med større limits, buy-ins eller stakes for at give større spænding.

3. Har flere gange - uden held - forsøgt at styre, skære ned på eller holde op med at spille.

4. Har været rastløs eller irritabel, når du har forsøgt at skære ned på eller holde op med at spille.

5. Spiller poker for at flygte fra problemer eller får lette på dit dårlige humør (f.eks. på grund af en følelse af hjælpeløshed, skyld, angst eller depression).

6. Vender tilbage til bordet (jagten på tab), når du har mistet penge ved bordet .

7. Lyver over for familien, terapeuten eller andre for at skjule hvor meget du er involveret i poker (uanset om du taber eller vinder).

8. Har begået kriminalitet, som dokumentfalsk, bedrageri, tyveri eller underslæb for at finansiere dit spil.

9. Har ødelagt eller sat vigtige forhold/job/uddannelses-/karrieremuligheder, på spil på grund af poker ("De forstår det bare ikke.")

10. Sætter din lid til at andre forsyner dig med penge for at få dig ud af en håbløs økonomisk situation, forvoldt af tab.

Ovennævnte liste er lidt mere vanskelig at sno sig uden om. Den essentielle faktor for hver diagnose er indsnævret til det helt grundlæggende: Griber poker (et spil) ind i dit liv (ikke et spil.)

Næste uge: Når diagnosen "pokerproblem" er stillet, er der en behandling.

More Stories

Hvad mener du?