Grækenlands spilmonopol udfordres

Grækenlands spilmonopol udfordres 0001

Det var formentlig ikke EU's mening at forsvare online-spil, men den internationale organisations frihandelsrettigheder har vist sig netop som et forsvar. Medlemslandene i EU har til deres rædsel opdaget, at frihandel virkelig betyder frihandel, og det faktum, at den, det går ud over, ofte er regeringen selv ændrer ikke det grundlæggende problem. Kort tid efter en skelsættende beslutning blev overleveret til Italien af EU-domstolen i en lignende sag, er Grækenland nu kommet i EU's søgelys.

Denne gang er det en online-spillevirksomhed med britisk licens, William Hill, der er stridens kerne. William Hill ansøgte om en licens sidste uge i Grækenland med henblik på at åbne bookmaker-forretninger i landet, hvilket ville gøre dem til direkte konkurrent med OPAP, som er den spillevirksomhed, der har fået tildelt monopolstatus af den græske regering. William Hill indgav ansøgningen vel vidende om, at Grækenland højst sandsynligt ville afslå den. William Hill's direktør, David Harding, blev i flere rapporter citeret for at sige, at Grækenland overtrådte den europæiske lovgivning, og at hvis ansøgningen blev afslået, havde William Hill planer om at forfølge sagen ved EU-domstolen.

Grækenlands udtalelser til pressen indikerede, at William Hills ansøgning efter alt at dømme ville blive afslået, og Grækenlands regering bar ved til bålet ved at anholde 9 personer i det vestlige Grækenland for ulovligt spil. 3 af de 9 personer drev internet-cafeer, mens de øvrige 6 selv spillede hos en britisk bookmaker (ikke nødvendigvis hos William Hill) i stedet for hos OPAP. Også en mand fra Athen blev anholdt sidste måned anklaget for det samme. OPAP's formand, Sotiris Kostakos, blev citeret for at sige: "OPAP er den eneste virksomhed i Grækenland, der har tilladelse til at drive bookmaker-virksomhed."

Kostakos foreslog også, at EU overgiver sådanne klager til domstolene i de enkelte lande, hvilket er netop det de lande, der forsøger at beskytte deres monopolistiske indtjening, ønsker. EU har imidlertid vist interesse for online-spil og vedtaget, at det en handelsform, der bør være tilgængelig på samme grundlag i alle medlemslande. EU's indflydelse på internationale handelsaftaler er det største håb for alle former for online-spil, herunder poker.

Dagens tip: Spil på Party Poker i dag og kvalificer dig til vores $12.000 WSOP Team PokerNews freerolls

More Stories

Hvad mener du?