PokerPsykologen - Del 25 - Pokerproblemer 5

PokerPsykologen - Del 25 - Pokerproblemer 5 0001

Du har sikkert hørt det 117 gange: Hvis du ikke kan finde fisken ved dit bord de første 10 minutter, er fisken sandsynligvis dig selv. Lad os anskue det på en anden måde: Hvis du ikke kan få øje på spilleren med problemet ved dit bord i første blinds-runde, er det muligvis dig selv, der har problemet.

Hver gang lægestuderende hører om nye symptomer på en sygdom, tror de straks, at de lider af den pågældende sygdom. Andre kan ikke diagnosticere deres egen sygdom, selvom det måtte gælde deres liv. Hvor mange af jer, der har læst de første fire afsnit af denne serie, har fundet ud af, at alle jeres venner har et pokerproblem? Som det siges indledningsvis, er vi alle sammen mennesker. Vi har alle en tendens til at være afhængige af et eller andet. Men at erkende vores egne tåbeligheder, svagheder og fejl er ofte meget vanskeligt. Jeg er afhængig af chokolade og af at spille poker med rødhårede kvinder fra Texas, men det har taget mig årevis med terapi og opkøb af chokoladeaktier at erkende, at jeg lider af disse former for afhængighed. Jeg bliver svag ved tanken om kakaobønner.

Ligesom der er mange former for afhængighed, er der også mange niveauer af pokerproblemer, og der er ligeså mange behandlingsformer og kure, som der er mennesker, der spiller. På skalaen over det "der er nemt at kurere" er læseren, der har erkendt sit problem, har lukket alle sine konti på nettet og gået tilbage til tjansen som fodboldtræner. God hånd, hr.! For andre er det knap så nemt at kurere.

Lad os se på mentaliteten, eller i nogle tilfælde det "mentale spil", der er det centrale element i mange spørgsmål omkring pokerproblemer. Hvis du kan komme ud over disse beklagelige, udbredte anskuelser, har du allerede løst 50% af problemet. Pokerspillere mener ofte, at de spiller langt bedre end andre spillere, til trods for vedvarende beviser (tab) om det modsatte. Efter hvert pokerspil får du beviser på, at du tager fejl. Du taber gang på gang. Alligevel får tvangshandlingen ny næring ved en umiskendelig tro på, at vi er bedre. "Det er kun en omgang dårlige kort." Eller: "Det er kun det ene nederlag efter det andet."

Det centrale i problemet i behandlingen af patologisk spil hjælper patienten med at overvinde irrationelle tanker. Patologiske spillere tror, at de har evnen til at kontrollere tilfældige begivenheder eller chancer ved at sætte sin lid til overtroisk adfærd eller metoder.

Behandlingsmålene for patienter, der er patologiske spiller, eller patienter, der behandles for problemer som alkoholisme, har en tendens til at være de samme, da de fokuserer på at genskabe en normal måde at tænke på og et normalt liv for patienterne. Der anvendes en række tiltag i behandlingen af den patologiske spiller.

Efter samme model som Anonyme Alkoholikere, er Anonyme Spillere en selvhjælpsgruppe, der går frem efter et 12-trins program, som baserer sig på abstinensbehandling. Virkningen af behandlingen hos Anonyme Spillere er ikke bevist i kontrollerede studier, og modsat alkoholisme, har nogle forskere fundet ud af, at total afholdenhed fra spil måske ikke er nødvendigt for at få en succesrig behandling. Nu er flere amerikanske læsere kommet med kommentarer om, at det virker mod hensigten, at man får sådanne oplysninger (du behøver ikke at holde op), og at det ikke er en hjælp for dem, der har problemer med poker. Men jeg må understrege, at mens Anonyme Spillere hjælper nogle spillere, har programmet ikke samme succes som Anonyme Alkoholikere, og de to problemer er ikke indbyrdes forbundet med beviste videnskabelige studier om behandling. At drikke for meget og at spille for meget har ikke samme grundlæggende årsager, og derfor kan man måske ikke benytte sammen behandlingsmetode for alle patienter.

En aktuel og meget udbredt teori er, at mennesket engagerer sig i spil, fordi det skaber spænding. Vi er igen tilbage ved det "sus", mange spillere får ved bordet. I vores stadig mere kontrollerede og borgerlige samfund, søger vi ofte hen mod adfærd og adspredelser, der medfører en risiko. At løbe en risiko bliver forstærket af de følelsesmæssige erfaringer, der følger med, som at man slipper for at kede sig, at man opnår noget, og det "sus", der opstår i forbindelse med at søge spænding. For mange mennesker er det at gøre noget ud over det sædvanlige tilstrækkeligt for dem til at erkende en adfærd, hvor man løber en risiko og kanaliserer adfærden væk fra et problemområde. Ikke alle har brug for terapi eller gruppesessioner i årevis. Ofte skal vi bare stoppe, se og iagttage vores handlinger for at se vores fejltagelser.

At være "afhængig" af $2/$4 limit hold'em er formentlig ikke et pokerproblem for de fleste af os. Det er ganske enkelt et socialt spørgsmål eller et udspring af kedsomhed. At spille$400/$800 med minimum buy-in, som tømmer bankkontoen er et helt andet og mere nuanceret problem. At spille en $40-turnering på en weekend i Las Vegas og give servitricen $5 i drikkepenge for din syvende drink er at betragte som hobbypoker, mens at gøre det samme under en $50.000 HORSE-turnering i World Series enten afslører et fuldstændigt tvangsmæssigt pokerproblem eller også er det en måde til at få PR for den bog, du snart skal udgive.

Vi er alle individer, og det er altid problematisk at dømme os selv eller andre for, hvad der er "normalt", men det første skridt at gribe ind eller gå i behandling er altid det samme: Har du et problem? Kan du se problemet? Vil du gøre noget ved det?

Næste gang ser vi på den professionelle side af pokerproblemer

More Stories

Hvad mener du?