PokerPsykologen - Del 26 - Pokerproblemer 6

PokerPsykologen - Del 26 - Pokerproblemer 6 0001

Over de sidste fem uger har jeg talt om de forskellige aspekter af pokerproblemer og ud fra de tilbagemeldinger, jeg har fået, lader det til, at mange af jer gerne vil vide, hvor stort et problem det er blandt professionelle pokerspillere. Svaret er helt enkelt og indlysende for enhver, der er med på de professionelles pokerturneer.

Ikke alene oplever professionelle pokerspillere selv problemer med poker; omfanget af problemet er væsentligt større blandt de professionelle end blandt dem, der spiller for fornøjelsens skyld samt de semi-professionelle pokerspillere. Enhver der følger poker nøje, især her på PokerNews, og via forskellige pokerorienterede blogs, har en ide om den "Spil dem op"-holdning, mange professionelle spillere har, men grunden til den adfærd er både tankevækkende og nyttig for hyggespilleren, der også oplever nogle af de negative sider af poker.

Uanset hvad du kalder det, er det den "action", der får spilledæmonerne frem. Professionelle spillere har uvægerligt noget kørende ved siden af og proposition bets på alt lige fra "længerevarende" væddemål til sportsvæddemål. Proposition bets foretages blot ordet odds nævnes og på absolut alt, uanset hvor vanvittigt, det er. En dag bør en eller anden skrive (eller omskrive) den definitive bog om de mest aparte væddemål i og omkring de pokerlokaler, hvor de professionelle holder til. Og der bliver brug for både en "forbudt for børn" og en censureret udgave.

Efter "action" er der pengene. Lad ikke nogen bilde dig ind, at spillerne hellere vil have armbåndet, og at pengene ikke betyder noget. Vil du se beviser? Fjern pengene og se, hvem der stiller op i turneringen. Pengene kommer måske ikke i første række, men der ville ikke være nogen professionelle spillere at spørge uden de mange millioner dollars stablet op på det afgørende bord.

De seneste år kan man tilføje "berømmelse" til "action" og "penge" som afhængighedens tredje ben. "Poker Rock Star"-fænomenet er eksploderet og har medført den største udbredelse nogensinde af pokerproblemer blandt de største navne i branchen. Hvor meget påvirker berømmelse poker? Bare kast et blik på ethvert kasino, der prøver at afholde en stor buy-in turnering i dag uden tv-dækning. Ingen tv-dækning, ingen vedvarende reklame, ingen spillere.

Så hvordan ligger action, penge og berømmelse til grund for de professionelles pokerproblem? Se på de største professionelle sportsgrene rundt om i verdenen. Amerikansk fodbold, baseball, basketball, fodbold og ishockeyligaer. De har alle sammen programmer, der introducerer unge spillere til de problemer som pludselig berømmelse og rigdom uvægerligt medfører.

En væsentlig bestanddel af dette uddannelsesmæssige advarselssystem er farerne ved nyfundet rigdom og gambling. Men med poker er det selve spillet. Hvordan advarer man nogen imod et fundamentalt element af deres levebrød? Og hvordan håndterer man de spillere, der i sagens natur ikke er holdspillere; de må nødvendigvis være enspændere, der står sig selv nærmest? Hvordan undgår man faldgrupperne ved gambling, når man arbejder i et kasino hver dag? Kasinomedarbejdere har tit spilleforbud på deres arbejde. Professionelle pokerspillere går på arbejde for at spille.

Kunne du udtænke et mere perfekt sæt symptomer for psykologiske problemer end penge, berømmelse, det enorme psykologiske kick ved action? Læg alle de ting sammen i et miljø, der er baseret på at spille poker for at vinde andre folks penge. Det kan da ikke overraske nogen, at problempoker eksisterer på professionelt niveau. Jeg håber, at med etableringen af Poker Player's Alliance og andre professionelle organisationer, vil fysiske og psykiske problemer, der er epidemiske blandt de professionelle spillere, snart blive adresseret.

I næste uge: nogle sidste tanker om pokerproblemer.

More Stories

Hvad mener du?