Nye regler for WSOP 2007

Nye regler for WSOP 2007 0001

Information om dette års udgave af pokerturneringernes 'bedstefar' bliver ved med at rulle ind. Reglerne for WSOP 2007 er lige blevet frigivet, og der er i alt 93. Vi bringer nogle af de mere interessante ændringer for dette års turnering.

Den ændrede F-bomberegel: En spiller, der bander og/eller er grov i munden over for en medspiller, en dealer eller en af turneringsmedarbejderne bliver straffet i henhold til Reglerne nr. 22 og/eller 46. Navnlig vil anvendelsen af den såkaldte 'f-bombe' og 'c-bombe" samt afledninger heraf føre til straf for den spiller, der forser sig, hvis udtalelserne er rettet mod en medspiller, dealer, medarbejder, publikum eller official fra Harrah's eller WSOP. Alene efter Harrah's skøn kan det til enhver tid medføre nultolerance-politik for uhøvisk sprog, om det er rettet mod en anden person eller ej.

Dermed er ændringen i 'f-bombereglen', som spillerne har anmodet om, lige siden den blev indført, nu på plads. Du bliver ikke straffet for at sige 'f…', når two-outeren rammer riveren. Du skal bruge uhøvisk sprog over for en person for at blive straffet. Vi formoder, at 'nultolerance-politikken' træder i kræft, når kameraerne bliver tændt.

Nu til en interessant del af den næste regel: Gentagne overtrædelser på etiketten, som at berøre en medspillers kort eller jetoner, forsinke spiller og for megen snak resulterer i straf.

For megen snak bliver nu anerkendt som en potentiel straf i lighed med brud på etiketten. Jeg håber at være på pletten, når denne regel finder anvendelse for første gang på 'du-ved-godt-hvem' eller selv på 'hvad er det nu han hedder, ham der fra du ved godt fra…?' Kameraerne vil helt sikkert rulle mange gange i den anledning.

Under 'Påklædningsregler" er der flere 'må og må-ikke'," her kommer to interessante af slagsen:

- Annoncering af vanedannende stoffer, tobaksprodukter, håndvåben og ammunition til håndvåben.

Mit spørgsmål til den regel er: Er Viagra vanedannende?

En anden kuriositet i kategorien Beklædning:

-Må ikke indeholde materialer, der er ærekrænkende, blasfemiske, vulgære, frastødende eller krænkende, hverken i tema eller udførelse, eller som frastødende beskriver indre kropsfunktioner eller symptomatiske resultater af indre tilstande eller refererer til emner, der ikke anses som socialt acceptable.

Det lader jeg stå et øjeblik.

Her kommer en, folk bliver kede af, hvis den gennemtvinges.

Der må ikke ligge fremmede genstande på bordet, undtagen maksimalt en visitkortmappe. Visitkortmapper må maks. være 5 cm i diameter og maks.1,30 cm dyb.

Nænner de virkelig at sige til den rare mand fra Iowa, at han skal lægge biledet af sine tre børn væk? Og hvad med det fossil, Greg Raymer tidligere har medbragt? Det er meget større end tilladt.

Det er noget af en tydeliggørelse, hvis ikke en løsning på 'Vis en, vis alle' reglen.

Hvis en spiller i slutningen af et spil viser et kort med billedsiden nedad, skal han/hun også vise det andet kort med billedsiden nedad, hvis en medspiller beder om det.

En klar regel omkring mobiltelefoner skorter det heller ikke på.

En spiller, der ønsker at benytte en mobiltelefon, skal gå væk fra bordet. En spiller, der taler i mobiltelefon eller skriver en sms, når dealeren giver det første kort i stakken, får en død hånd. Der må ikke placeres mobiltelefoner på et pokerbord.

Alle 93 regler kan ses på worldseriesofpoker.com. Gå ind på vores pokerforum for at give dit besyv med.

More Stories

Hvad mener du?