PokerPsykologen - Del 28 - Den fundamentale udlægningsfejl

PokerPsykologen - Del 28 - Den fundamentale udlægningsfejl 0001

Når en observatør studerer mennesket, forsøger vedkommende at finde ud af hvorfor noget sker (eller måske hvorfor noget ikke sker). Derfor er det interessant at undersøge kilden til en bestemt opførsel, grunden eller grundene til at noget sker. Man forsøger naturligvis at gøre det korrekt, at finde ud af hvorfor et menneske agerer som tilfældet er, men det er ikke altid det lykkes at kortlægge menneskets opførsel. Hovedårsagen til at selv trænede observatørere sommetider har svært ved at læse menneskets handlinger, er fordi en observatør ofte vil være overopmærksom, og derfor tillægge opførsel der måske ikke har nogen betydning, stor betydning. I psykologisk research laver man ofte denne fejl, hvor man ser et subjekt reagere på noget, men man har svært ved at definere hvad det er der reageres på, er det noget internt eller eksternt. På den måde kan man få den "rigtige" handling, men være usikker på hvad der var grunden til denne handling. Et eksempel fra pokerverdenen:

Vi forestiller os en spiller der er "under the gun" med to konger på hånden. Floppet viser 8-7-2 i tre farver, vores spiller better, og får to spillere mere med. Turn-kortet er 8 og vores ven raiser endnu engang, og bliver re-raised med all-in, af en spiller der viser sig at have 8-7 på hånden. Spilleren med to konger brokker sig over sit "bad luck". Han forbinder sit tab med en ekstern faktor: held. Men det er jo tydeigt at det ikke kun er et spørgsmål om held, det er også et spørgsmål om at have spillet dårligt med et par konger, ved ikke at raise nok. Hvis han havde raiset nok, havde spilleren med 8-7 på hånden smidt tidligere, og held var aldrig blevet en faktor. Spilleren i dette eksempel har lavet hvad vi kalder: Den fundementale udlægsfejl. Han har bundet hovedparten af hånden i en ekstern faktor (held), I stedet for at holde det til en intern faktor (hvor meget han better på kongerne)

Den fundementale udlægsfejl er et meget enkelt koncept, som er blevet understøttet i utallige studier af opførsel. Essensielt betyder det at individer har en tendens til at sammenholde andre menneskers opførsel med interne fremfor eksterne begivenheder. Samtidig har mennesker det med at forbinde egen opførsel der har et negativt resultat til noget eksternt, fremfor noget internt. Så når noget går skidt får eksterne omstændigheder skylden. [Wikipedia]

Hvis man simplificerer det lidt, kan man sige at hvis der sker noget skidt for os, er det ikke vores egen skyld, og hvis noget tilsvarende skidt sker for nogle mennesker omkring os, så tænker vi det er deres egen skyld. Så vores spiller med de to konger fra før, vil se at enhver spiller der raiser lidt med et højt par er en dårlig spiller, men når han selv gør det, så hænger det sammen med mangel på held.

I poker vil det gøre at man ofte vil analysere en spiller som værende dårlig, når vedkommende tager nogle beslutninger der falder dårligt ud for ham eller hende. Så selvom en anden spiller spiller godt, uanset udfaldet, så vil det være udfaldet der afgør om spilleren spiller godt i dine øjne. Hvis spillet lykkes er han god i dine øjne, mislykkes det, er han dårlig i dine øjne. Og det er velkendt at det ikke altid forholder sig sådan.

Den fundementale udlægsfejl er en tankefejl. Ved pokerbordet søger vi hele tiden informationer, men det er ligeså vigtigt at vi formår at analysere de informationer vi får, og får sat dem i den rette kontekst. De dårlige resultater kommer når vi fejlbedømmer både vores eget spil, og modstandernes. Og som i de fleste andre aspekter af poker vil denne svaghed kunne blive brugt imod dig, af en virkelig god spiller, lad os tage endnu et eksempel:

En travl aften på GoldStrike poker room i Tunica, hvor jeg spillede et $5/$10 poker game, mens jeg ventede på at en turnering skulle starte. Til venstre for mig satte sig en spiller jeg genkendte. Derfor vidste jeg også at han ikke ville være specielt koncentreret når limit ikke var højere. Normalt spillede han med meget højere limits, men han ventede også på at turneringen skulle starte, så han sad der bare for at slå tiden ihjel. Fem af de første seks hænder han fik, spillede han og tabte, og viste hver gang nogle hænder han burde have folded. I den næste periode tog han flere pots på over $200. Da han tog den sidste pot ind, vendte han sig til mig og sagde: "Hvis du viser de her drenge et par dårlige hænder lige når du har sat dig, så spiller de op til dig resten af aftenen."

Det er ikke sikkert at han kendte til den fundementale udlægsfejl, men han kendte bestemt til mekanismerne. Han gav spillerne ved bordet en masse grunde til at stemple ham som en dårlig spiller, og da de alle havde gjort det, så skiftede han sit spil, uden at de ændrede deres bedømmelse. Når du sidder ved bordet skal du altid søge informationer om dine modstandere, men du skal også være fleksibel, og være i stand til at ændre din opfattelse, når der er ny information tilgængelig. Samtidig skal du også være klar til at erkende når du selv spiller dårligt, og ikke altid skyde skylden på eksterne begivenheder.

Fordelen ved at forstå den fundementale udlægsfejl er at du får meget større mulighed for at vurdere dig selv, og dine modstandere. Men pas på du ikke pludselig sidder overfor en der også har læst denne artikel. Du ved at han ved, at du ved at han ved det.

More Stories

Hvad mener du?