Gode råd til dem der ankommer til første uge af WSOP

Gode råd til dem der ankommer til første uge af WSOP 0001

Hvis man kan bruge historien som indikator, så vil de første to events ved WSOP 2007 samle kæmpemæssige, måske endda rekordstore, antal spillere. Mange spillere føler at den første uge, med events med lave buy-ins, er deres bedste chance for at få noget med hjem fra WSOP, samtidig med at de kan mærke stemningen i Las Vegas i forbindelse med den første uge af WSOP.

Den første event, en $5.000 mixed-limet/no-limit hold'em turnering der finder sted 1. juni, er en ny event man har tilføjet WSOP-serien i år. Den tredje event, en $1.500 no-limit hold'em, der spilles 2. juni, blev sidste år vundet af Brandon Chantu i et rekordstort felt på 2.775 spillere. Alt i alt var der imponerende 3.877 spillere til de to første turneringer sidste år, begge 1.500$ hold'em turneringer. Til sammenligning var der 689 spillere til WPT Championship, der er en af de mest eftertragtede titler i pokerverdenen.

Jeg havde fornøjelsen af at være til stede på Rio sidste år, og kunne følge med i de to første events. Der fik jeg mange informationer som kan hjælpe dem der aldrig har spillet med ved World Series, eller andre turneringer med stort buy-in. (Disse tips kan stadig ses her).

Sidste år var der så mange deltagere til de første turneringer, at der simpelthen ikke var plads til dem på Rio, og man måtte derfor afvise spillere. Mange spillere havde rejst langt for netop at være med i disse turneringer, og det var et stort slag for dem at blive afvist.

For at undgå at dette scenarie gentager sig, vil jeg anbefale spillere der har tænkt sig at deltage i en af de første events eller andre events med lav buy-in, til at tilmelde sig via WSOPs hjemmeside. Man kan registrere sig allerede nu via wsopprereg.harrahs.com/wsop, og det kan man indtil to uger før den turnering du ønsker at spille.

Alternativt finder tilmeldingen sted på Rio den 1. juni klokken 9.00 ved det såkladte "cashier's cage". Single-table satellitter til de forskellige events begynder også den 1. juni. Disse satellitter giver adgangsbillet til enhver WSOP event, så det er en god måde at få adgang til den event du har kastet din kærlighed på.

Der vil også være cash-borde på Rio Convention Center. De spil kører sideløbende med WSOP, og jeg har aldrig set et større udvalg i spil, med limits ned til $4/$8 og op til hvad spillerene selv måtte ønske.

Las Vagas bliver proppet med turister i denne periode, så jeg anbefaler at man reserverer hotel i god tid. De billigste hoteller findes i udkanten af byen, men de fleste synes det er de ekstra kroner værd at leje sig ind på et hotel på "the Strip" som er tæt på Rio. Rio ligger lidt vest for hjertet af "the Strip", og der findes mange berømte hoteller i det område. På Rio får man også rabatter, hvis man er med i WSOP. Udover alt dette, så forbered dig på en masse unikke og sindssyge oplevelser, som du aldrig kommer til at få igen i dit liv, så som: Piger på rulleskøjter, flyvende pengestøvler, dværgninjaer, og Pamela Anderson, det var i hvert fald nogle af de syn der mødte mig sidste år, men jeg er overbevist om at de alle bliver overgået i år.

More Stories

Hvad mener du?