WSOP overblik – 13. juni - Negreanu, Lindgren, Raymer og Brenes mislykkes i jagten på et bracelet

WSOP overblik – 13. juni -  Negreanu, Lindgren, Raymer og Brenes mislykkes i jagten på et... 0001

Onsdag var en meget travl dag ved WSOP, med tre events der blev afsluttet, og der blev delt millioner af dollars ud i præmiepenge. Hver af finalerne havde som minimum een velkendt pokerspiller med, uden nogen af dem dog fik et bracelet ud af det.

Der var mest hype omkring finalen i event #21, en $1.500 No-Limit Shootout turnering. Selvom det var et felt med mange store navne, så var det næsten utænkeligt at to af dem skulle nå hele vejen til finalen, men det utænkelige skete, og i finalen sad både Daniel Negreanu og Erick Lindgren. Derfor var det dagens "Bluff Tent" special, hvor alt blev filmet for at blive sendt med en times forskydelse over internettet.

Men duellen mellem Lindgren og Negreanu blev lidt en fuser. Lindgren fik stjålet nogle blinds i starten, og blev dermed chipleader, men han blev hurtigt pillet ned og kom aldrig tæt på føringen igen. Negreanu derimod vandt nogle tidlige puljer, og fik en forholdsvis stor føring, men den forsvandt også som finalen skred frem. Negreanu sluttede som nummer tre, elmineret af det der skulle vise sig at blive dagens vinder, Don Baruch. Baruchs come-back-triumf imod en af pokersportens bedste gav ham $264.107.

Hvis ikke det skulle være Negreanu eller Lindgren der skulle skabe overskrifterne, så var det måske Greg Raymer. Raymer var i finalen i Seven Card Stud Hi/Lo event #20, og startede dagen som en solid nummer tre. Med mange short-stacks ved bordet, så det ud til at konkurrenterne også hurtigt ville forsvinde. Og ligesom Negreanu måtte Raymer se et chiplead forsvinde, og hele beholdningen blive tabt til den senere vinder. I dette tilfælde var vinderen Ryan Hughes, der fik $176.358 ud af det.

Det tredje bracelet skulle uddeles i event #19, $2.500 No Limit Hold'em. Der var mange sidehistorier til denne turnering. Den europæiske stjerne Lars Bonding havde føringen efter både første- og andendagen. Humberto Brenes nåede sit tredje finalebord ved WSOP 2007, og andre stjerner som Bertrand 'ElkY' Grospellier, John 'The Razor' Phan og Devin 'TranquilChaos' Porter var også med i legen. Men det var den mand færrest regnede med der endte med at løbe med sejren, han kom til finalen med færrest chips, og tog alligevel sejren. Francois Safieddine overlevede de første hænder, og opbyggede en solid føring. Herefter sendte han Phan ud efter at have ramt et af to brugbare kort på river. Saffedines uventede triumf gav ham $521.785.

Der var kun en enkelt event der startede onsdag, event #22, en $5.000 No Limit Hold'em. Der var et højprofileret felt til start, og mange tilskuere fulgte turneringens start. De kunne se et af de største udbrud i WSOPs historie. Dustin "John Smiley" Derksen sluttede dagen med næsten 380.000 i chips. I top ti var også Tex Barch, Dustin Woolf, Nick Schulman. Med Kathy Liebert, T.J. Cloutier, Allen Cunningham og andre som forfølgere.

More Stories

Hvad mener du?