Kampen om at blive Player of the Year skærpet op til WSOP 2007

Kampen om at blive Player of the Year skærpet op til WSOP 2007 0001

Det er blevet endnu mere spændende at følge med i hvem der vinder titlen som Player of the Year i tiden op til WSOP 2007. J.C. Tran startede sæsonen meget stærkt, og førte komfortabelt, men han er gået ned i kadance, og andre har taget kampen op. Tran har ført listen siden februar, men har ikke været i præmiepengene siden Five Star turneringen i april. Hans føring er derfor reduceret til 800 point.

Jared Hamby, der ved samme Five Star turnering var den eneste der kunne notere sig to sejre, er klatret godt op ad listen. Ved Mirage Poker Showdown vandt han endnu en sejr, og en andenplads ved det nyligt afholdte $10K WPT Mandalay Bay Poker Championship har også givet ham mange point til listen. Så fra en 10. plads på listen i forrige måned, er han nu at finde som nummer to, og kan han fortsætte i det tempo bliver han den første "rookie" der kan sikre sig den prestigefyldte titel som player of the year.

Mesteren fra WPT Mirage Poker Showdown, Jonathan Little, er ny mand i top ti på listen. Tidligere på året var han også at finde ved finalebordet ved WPT PokerStars Caribbean Adventure, men så var der stille omkring ham i en periode, før han så dukkede op og vandt WPT på Mirage. Udover titlen der, var han også ved finalebordet ved to turneringer der også var en del af WPT-perioden hos Mirage. Little er ligesom Hamby relativt ny i faget, og det er højest sandsynligt en af de to der tager titlen som årest nye fund, eller Year's Best Newcomer.

Der er dog også mere rutinerede spillere i top ti, David "The Dragon" Pham hopper fra en delt tiendeplads op som nummer fire. I maj scorede han point både ved WPT og ved World Series Circuit. Man kan altid regne med at Pham spiller god og stabil poker, og man kan derfor godt regne med at han vil være at finde højt på listen når vi nærmer os slutningen af året.

Både James Van Alstyne (5. plads på listen) og Ted Lawson (6.) er faldet lidt tilbage efter en god start på sæsonen, men det er ikke fordi de ikke har leveret gode resultater. Indenfor den sidste måned har de begge været ved finaleborde, men det har været ved turneringer, der ikke har kunnet sikre dem ligeså mange point (og penge) som de turneringer nogle af deres nærmeste konkurrenter har spillet. Men de er stadig begge to med i kampen.

Cory Carroll er stormet ind i top ti, med en helt forrygende maj måned. I begyndelsen af måneden vandt han WSOP-C Championship Event på Caesars, og han var ved at skrive sig ind i historiebøgerne som den første der vandt en WSOP-C event og en WPT turnering i samme år, da han dog måtte kapitulere til Little ved finalen på Mirage Poker Showdown. Carroll spiller uden tvivl sit livs poker for tiden, og han er med raketfart på vej opad på listen.

På ottendepladsen finder vi Randy Holland, der allerede har utrolige 12 finalebordspladser i 2007. På niendepladsen finder vi Paul Lee, og WPT Champion Juan Carlos Mortensen befinder sig på tiendepladsen. På de næste ti pladser finder man blandt andet spillere som EPT champion Gavin Griffin (11.), pokerveteran Kirk Morrison (13.), internetspilleren Darrell "Gigabet" Dicken (15.), Bill Edler (17.) og Ted Forrest (19.).

Med de mange store præmier og point til Player of the Year-listen, der er på spil i løbet af WSOPs seks uger, så er det muligt at der i slutningen af juli er en spiller der har manifesteret sig som nummer et på listen. Og når man tænker på den række af turneringer der spilles sideløbende med WSOP i Las Vegas – Bellagio Cup III, Venetian Deep Stack og Binion's Poker Classic – så er det tydeligt at kampen om førstepladsen på listen, stadig er vidt åben.

More Stories

Hvad mener du?