Den store debat om antallet af spillere ved WSOP 2007

Den store debat om antallet af spillere ved WSOP 2007 0001

I de næsten fire år jeg har arbejdet med WSOP, kan jeg ikke huske et år hvor spekulationerne omkring antallet af spillere til årets WSOP har været mere interessant. I de første år var det altid meget nemt – "der kommer flere end sidste år", den var sikker hver gang. På den måde havde man da i hvert fald lidt ret, selvom man ikke ramte det præcise antal.

Ligesom enhver anden forretning der vokser hurtigt, så bliver det meget hurtigt meget komplekst. Denne kompleksitet gør det sværere at komme med et kvalificeret bud i forhold til antallet af spillere. Lad os starte med den lette del af ligningen – der bliver færre spillere i år. Næsten alle jeg har snakket med er enige om dette. Men når man så har fået sat det på plads, så rejser det næste spørgsmål sig "hvor mange færre?". Bare så du som læser ved hvor jeg står i forhold til dette, så kan jeg fortælle at jeg har lavet mit største bet nogensinde (eksklusiv sports-bet) på at antallet af spillere vil være lavere i år end sidste år. Jeg fandt en pokerspiller der i de sidste to år begge gange har vundet præmier på over $500.000 ved WSOP, han ønskede at bruge nogle af de penge på et væddemål om at antallet af spillere i år ville blive forøget igen. Jeg kunne ikke modstå dette tilbud.

Skal jeg være 100 % sikker på dette bet? Selvom UIGEA (restriktioner der har betydet at mange internetsider har droppet det amerikanske marked, pga. strenge regler) og andre kræfter forsøger at holde spillet nede, så stiger antallet af turneringer, og deltagerantallet bliver større og større. Når man ser på det globale pokerlandskab, så er det tydeligt at når deltagerantallet stiger i mange turneringer, og der bliver grundlag for flere turneringer, så er det også fordi man nu trækker på en meget større base af pokerspillere. Men chancen for at antallet bliver ved med at stige i årene fremover bliver besværliggjort, af den kompleksitet der ligger bag førnævnte restriktioner.

Den største faktor der gør at antallet af spillere bliver færre i år er den måde hvorpå man håndterer satellitvindere. Sidste år var tusindevis af de over 8.700 deltagere sponsoreret af et online pokersite. På grund af de nye regler, og det paranoia der er fulgt med, vil mange der vinder satelitter få indsat $10.000 på deres pokerkonto. Hvor mange af de indbetalinger på $10.000 ender så med at være en del af præmiepengene ved dette års Main Event? Jeg kan allerede nu høre samtalerne:

"Skat, jeg bruger ikke de $10.000 jeg lige har vundet på et betale de penge vi skylder/lille Jespers medicin – jeg tager dem sgu med til Vegas og spiller poker for dem!"

Denne går nok ikke i alle hjem rundt omkring i verden, så derfor er der folk der antager at 40%-50% af de sæder der bliver vundet online aldrig nogensinde dukker op i Las Vegas. Så hvis der er 2.000 spillere der gennem online satelitter har vundet $10.000, som bliver indsat på deres konto, så er det måske kun 900 af disse der rent faktisk dukker op og spiller.

Onlinespil er mere populært end nogensinde, men antallet af satelitter er faldet. Det er blandt andet fordi flere pokersites ikke tager spillere fra USA, og dermed fravælger de også en masse potentielle vindere. Udover dette så er der flere og flere pokersites der bruger deres reklamekroner på andet end satelitter, og markedsfører sig på andre områder. Der begynder at blive afholdt flere og flere live satelitturneringer, men antallet af disse kan ikke konkurrere med det antal Internettet tidligere genererede.

En lille sidebemærkning er at jeg synes der er positive ting i vente for pokerverdenen efter WSOP 2007. Jeg tror Harrah's har truffet en rigtig beslutning, da de besluttede sig for at gøre udbetalingsstrukturerne fladere for dette års WSOP. Selvom der måske er færre der deltager i Main Event, så vil der være flere penge i spil efter turneringen, eftersom flere spillere vil vinde gode penge. Når alt kommer til alt, så tror jeg ikke at den gennemsnitlige TV-seer bekymrer sig om hvorvidt hovedpræmien er på $5.000.000 eller $12.000.000. I stedet for at en enkelt spiller bruger en del af sine $12.000.000 på at spille hos Bellagio, eller på "High Stakes Poker", så er der nu hundredevis af spillere der bruger deres $50.000/$100.000 gevinster på Internettet, og i live pokerrum rundt omkring i verden.

Men hvad bliver så antallet? Debatten har raseret i lang tid, og i år har det været virkeligt interessant at diskutere det. Det reelle antal må vi vente indtil den 8. juli omkring klokken 8pm Vegas-tid for at finde ud af. Det mest interessante spørgsmål synes jeg er: Når pokerverdenen nu får endnu et år til at tilpasse sig de juridiske udfordringer den står overfor, vil der så være flere eller færre spillere i 2008? Eller er det måske for tidligt at snakke om?

More Stories

Hvad mener du?