WSOP overblik – 16. juni – Elezra vinder 7-Stud finalen, og blackjackspilleren Einiger når finalen

WSOP overblik – 16. juni – Elezra vinder 7-Stud finalen, og blackjackspilleren Einiger... 0001

Eli Elezea som man ofte finder ved de store turneringer, og de mest profilerede high-stakes spil, kan nu også fremvise et bracelet, ligesom de fleste af de spillere han til daglig spiller med. Elezra vandt event #24, en $3.000 Seven Card Stud Hi/Lo Split, og det var en af højdepunkterne i løbet af lørdagen.

Elezras sejr kom ved et finalebord som var et af de mest navnestærke, der endnu har været under dette års WSOP. Elezra førte da dagen begyndt, men spillere som Scotty Nguyen, Thor Hansen, Dutch Boyd, David Sklansky og John Harkness havde allesammen gode stacks at arbejde med. Til sidst var det Elezra mod Nguyen, i en lang heads-up kamp der til sidst tippede til fordel for Elezra, der dermed tjente $198.984.

Der var over 2.300 spillere der startede event #27, en $1.500 No Limit Hold'em. Med de mange spillere var det den turnering der dominerede i Amazon Room, og Poker pavillionen der er opstillet udenfor blev også taget i brug. Da dagen var omme var der dog kun 135 spillere tilbage, og med pengepræmier til de første 198 begyndte uddelingen allerede på førstedagen. Mike Hewitt førte efter førstedagen, tæt forfulgt af Jean Gaspard og John Murphy, og med spillere som Sabyl Cohen og David Williams i toppen. Søndag blev de ni fundet der skal spille mandagens finale.

Event #26, en $5.000 H.O.R.S.E., havde fra førstedagen et helt fantastisk felt, denne event tiltrak alle de store spillere. Andendagen kom igang lidt senere end forventet, da der var stor mangel på borde, på grund af det store antal spillere der stillede til start i event #27. 115 af de oprindelige 192 spillere var tilbage da andendagen startede. Og det var en andendag med masser af aktion, og hvor der hele tiden blev ændret i førerfeltet. Da dagen var omme var der ingen af de spillere, der startede dagen i top 10 tilbage, men i stedet tolv nye spillere i toppen som gik videre til finalebordet. Yuebin var lidt foran Ralph Schwartz, Alexander Jung og Alexander Kravchenko. Sidstnævnte vandt event #9 og havde altså muligheden for at blive den første til at vinde to events ved årest WSOP. Phil Ivey nåede også finalen, dog som den der havde færrest chips.

Event #25 nåede også frem til de spillere der skulle spille finalen. Travis Rice havde en forrygende andendag, og førte før finalen med imponerende 1,3 millioner i chips. Verdensmesteren i blackjack, Ken Einiger ser ud til også at skulle blive et stort navn i pokerverdenen, og han gik ind til finalen med andenflest chips, lidt over en million.

De to finaler vil naturligvis blive beskrevet her på PokerNews.

More Stories

Hvad mener du?