WSOP opdateringer - Event #4 – Mike Spegal nedkæmper Gavin Smith

WSOP opdateringer - Event #4 – Mike Spegal nedkæmper Gavin Smith 0001

Finalebordet ved event #4 en $1.500 Pot Limit Hold'em turneringen, var måske det første finalebord ved dette års WSOP der kunne blære sig med at have lidt stjernedrys over sig. Der var flere bemærkelsesværdige navne med ved bordet, som bød på følgende spillere:

Seat 1 - Onlinespiller Eric 'Rizen' Lynch – 91.000

Seat 2 – Den ukendte William Hill – 332.000

Seat 3 – For femte gang med ved World Series, Thomas Savitsky – 140.000

Seat 4 – For anden gang med ved World Series, Mike Spegal – 241.000

Seat 5 – Andenpladsen ved Huck Seed ved Main Event i 1996, Bruce Van Horn – 315.000

Seat 6 – For tolvte gang i præmiepengende ved WSOP siden 2005, Marco Traniello – 277.000

Seat 7 – Vinder af WSOP bracelet i 2006 Jon Friedberg – 204.000

Seat 8 - WSOP rookie Jeff Langdon – 286.000

Seat 9 – Vinderen af årets spiller i sæson 4 af WPT Gavin Smith – 480.000

Efter en kort forsinelse som spillerne brugte til at tale om gårsdagens begivenheder kom spillet i gang. Kort før blinds steg lykkedes det Eric Lynch at doble op ved hjælp af Thomas Savitsky, og da den nye blindslevel på 8.000/16.000 startede lykkedes det Thomas Savitsky at doble op mod William Hill. De første mange hænder var uden den store action, de lave blinds gjorde at spillerne så hinanden lidt an, og mere eller mindre bare byttede chips indimellem.

Men så småt begyndte der at komme gang i tingene, og Marco Traniello, der er den spiller der flest gange har været i præmiepengene ved World Series siden 2005, måtte forlade bordet. Efter at have forhøjet til 50.000, genforhøjede den altid underholdende Gavin Smith til 158.000. Trainello gik hurtigt all-in, og Smith bad om at få talt chipsene. Trainellos raise betød at Gavin Smith skulle kaste 111.000 mere i puljen, hvilket han gjorde, med et par knægte på hånden. Trainello viste es-konge, the big slick, men fik ingen hjælp af kortene på bordet, og han måtte forlade event #4 på niendepladsen, med en præmiesum på $14.925. Udover dette forlod han også finalen sammen med sin kone, den professionelle Jennifer Harman.

Dette gjorde at Gavin Smith udbyggede sin føring. Den spektakulære canadier, der forinden havde lovet at han ville: "feste hvis jeg vinder et bracelet, og feste hvis jeg ikke vinder", var igang med at vise storspil i denne Pot Limit event. Han havde nu næsten dobbelt så mange chips som sin nærmeste konkurrent, William Hill, og det så ud til at Smith ville i gang med at feste tideligt denne Tirsdag.

Der skulle gå yderligere femten hænder, før den næste eliminering var en kendsgerning. På hånd 39 udfordrede Jeff Langdon Gavin Smith ved at forhøje med 50.000. Smith kaldte stille og roligt, og de to kunne se et flop med dame-5-4, alle i ruder. Jeff øgede med 80.000, og blev genforhøjet af Smith, og de to forhøjede indtil Langdon måtte gå all-in med sine to esser (hvoraf den ene var i ruder), imod Smiths par fire. Da turnkortet også var en firer havde Smith fire ens, og Langdon kunne ikke længere vinde potten. På værste vis måtte Langdon forlade bordet som nummer otte, og kunne sætte $20.255 ind på bankbogen.

Smith blev ved at sparke sine konkurrenter ud, da han fem hænder senere sendte endnu en modstander ud i kulden. Eric Lynch havde færrest chips under hele finalen, og da han havde es-konge på hånden gik han all-in med sine 205.000. Gavin Smith kaldte men kunne kun mønstre es-7 off-suit imod Eric. Men kortene var endnu engang gode ved Gavin Smith da der blev vendt {a-Hearts}{q-Clubs}{7-Clubs} på floppet havde han pludselig to par. Endnu bedre blev det på turnkortet der var en syver, og gav Smith et fuldt hus. Derfor behøvede Eric Lynch et es på riveren for at blive reddet, men det blev en spar to i stedet. Eric Lynch blev dermed offer for Gavin Smiths kløgt og held, og måtte tage til takke med syvendepladsen, der gav ham $27.718.

Med over en million i chips blev Smith endnu mere aggresiv. Thomas Savitsky fik dog kortvarigt taget brodden af Smith da han fik doblet op mod ham. På hånd nummer 51 måtte vi sige farvel til endnu en deltager. Bruce Van Horn havde ikke været heldig med sine kort, og i et desperat forsøg gik han all-in da han fik {k-Spades}{4-Spades}. Det var dog ikke en reel konkurrent til Jon Friedbergs {a-Clubs}{j-Clubs}, og med et flop, turn og river der ikke ændrede noget måtte Dr. Bruce Van Horn forlade bordet på sjettepladsen, dog med $36.779 på lommen.

Femten hænder senere skulle det vise sig at være slut for Thomas Savitsky i denne pot limit event. William Hill forhøjede med 90.000, og da Savitsky havde færre chips på hånden, måtte han gå all-in for at kalde, hvilket han gjorde. Alle andre smed deres kort, og så var Savitskys es-3 oppe imod Hills Knægt-9 off-suited. Selvom han førte inden floppet fik Savitsky ingen hjælp fra floppet. En nier på floppet, og endnu en nier på turnkortet beseglede hans skæbne. En check på $47.943 var hvad han fik for at nå femtepladsen i denne turnering.

Indenfor de næste seksten hænder var det afgjort hvem der skulle sidde tilbage som de to sidste. William Hill blev elimineret som den fjerdesidste (pengepræmie på $67.162), da hans es-4 tabte til Mike Spegal's es-knægt. Herefter fik Spegal taget chiplead da han også eliminerede Jon Friedberg. Efter at Friedberg og Spegal havde forhøjet en masse efter et flop på {10-Diamonds}{7-Diamonds}{2-Spades}, endte det med at Friedberg gik all-in med {q-Diamonds}{2-Clubs}, imod Spegals {10-Hearts}{6-Clubs}. Spar ni kom frem på turnkortet, og derefter skulle Spegal bare undgå at det blev en dame eller en toer på riverkortet. Det blev hjerter knægt, og Spegal overtog chiplead, mens Friedberg var færdig for aftenen, og kunne forlade bordet med $101.276.

De to overlevende spillede 25 hænder før de gik til aftenspause. Da blinds steg til 20.000/40.000 så chipfordelingen således ud:

Mike Spegal – 1.580.000

Gavin Smith – 770.000

Igennem hele dette limitniveau blev der spillet med musklerne, når en af spillerne vandt en hånd viste han som regel sine kort. Gradvist fik Spegal dog mere og mere af overtaget, og Smith havde nu kun 400.000 tilbage i chips. Det ændrede dog ikke hans humør, han blev ved med at joke med publikum og Spegal. Imellem to hænder sagde Gavin spøgfuldt til Mike, "Hvorfor begynder du ikke at spille som en forretningsmand, og ikke som en pokerspiller? Jeg mener det, stop det!", publikum grinede, mens Spegal fortsatte sit koncentrerede spil.

På hånd 129 (efter over 50 hænder under heads-up), forhøjede Smith til 120.000, og Spegal forhøjede yderligere til 240.000. Derefter lagde Smith resten af sine chips i puljen, Spegal kaldte og viste {a-Spades}{10-Spades}, mens Smith viste par fem. Floppet var til fordel for Spegal da der kom {j-Diamonds}{6-Spades}{3-Spades}, og med spar dame på turnkortet var turneringen afgjort og man kunne krone en ny mester af Pot Limit Hold'em

Endeligt resultat

1. - Mike Spegal - $252.290

2. - Gavin Smith - $155.645

3. - Jon Friedberg - $101.276

4. - William Hill - $67.162

5. - Thomas Savitsky - $47.973

6. - Bruce Van Horn - $36.779

7. - Eric "Rizen" Lynch - $27.718

8. - Jeff Langdon - $20.255

9. - Marco Traniello - $14.925

More Stories

Hvad mener du?