WSOP baggrund – Hvem fanger først Phil? Doyle eller Johnny?

WSOP baggrund – Hvem fanger først Phil? Doyle eller Johnny? 0001

Den største historie i dette års World Series of Poker er indtil videre Phil Hellmuths rekordskabende 11. braceletsejr. Det så ikke ud til pengene betød noget for Phil, men da Harrah's præsenterede ham for det 11. bracelet var han tydeligt rørt. De to legender som han delte førstepladsen på listen over flest vundne bracelets, Johnny Chan og Doyle Brunson var også med til sejrscermonien.

Med Hellmuths sejr rejste følgende spørgsmål sig; "hvem udligner først hans føring, og er der nogen der overhaler ham?". Skal det være "Texas Dolly" eller "OrientEkspressen" ved det næste WSOP finalebord, og hvad er deres chancer for at udligne Hellmuths skelsættende føring?.

Lad os starte med Brunson. Medmindre du har boet under en sten i et land langt væk fra alting hvor ingen spiller poker, så har du ganske givet hørt om pokerens Godfather. På turneringsplan har han tjent over $4,9 millioner i sin karriere, og de 10 WSOP bracelets han har, er kommet på baggrund af sejre i mange forskellige events. Så Brunson kan med god ret hævde at han må være den næste der også vinder bracelet nummer 11.

Brunson har også spillet cash-games i mange, mange år. Han har domineret alle typer af spillere i de største cash-games i verden. Brunson er måske bedre end nogensinde, og han har nu været læremester for to generationer af pokerspillere med sine "super system" bøger. Hans "gammelmands-"udseende skal man ikke lade sig snyde af, han er en af de hårdeste spillere på planeten, og er den sidste du vil kæmpe med om et WSOP bracelet.

Brunsons største konkurrent til at fange Hellmuth er en anden levende pokerlegende, Johnny Chan. Af mange regnet som en af de bedste der nogensinde har været, og uanset hvilken turnering han spiller, vil han være en stor trussel. Han har stadig en meget stor rolle i moderne poker.

Chan fører over Brunson i indtjente penge i WSOP, hvor han har vundet over $5,9 millioner. Chan har i årevis spillet alle former for poker, og gjort sig gældende i alle former for poker. Mest imponerende var det måske da det lykkedes ham at vinde WSOP Main Event to år i træk. Chan har, ligesom Brunson, påvirket en hel æra af pokersporten ved sin korte deltagelse i filmen Rounders (på dansk "Sidste Spil").

Men det er svært at forudsige hvem den næste spiller der rammer det 11. bracelet, men der er gode chancer for at det bliver en af de to gentlemen. Begge har allerede spillet godt ved dette års WSOP, og de jagter ufortrødent Phil "Poker Brat" Hellmuth. Brunson og Chan har en chance for at vinde hver gang de stiller op i en turnering, så det er spændende at se hvad der venter os i resten af WSOP.

More Stories

Hvad mener du?