WSOP overblik – 26. juni — Guld til Goldberg, Mouritsen bedste dansker, Filippi fører H.O.R.S.E.

WSOP overblik – 26. juni — Guld til Goldberg, Mouritsen bedste dansker, Filippi fører... 0001

Det var en travl tirsdag ved World Series of Poker, hvor der blev spillet i fem events, deriblandt tredjedagen af den prestigefyldte $50.000 H.O.R.S.E. turnering, der er event #39. 52 af de originale 148 spillere var med da dagen begyndte, og de 21 der overlevede tredjedagen betød at mange etablerede navne måtte sige farvel, deriblandt Eli Elezra, der førte efter førstedagen. Det eneste bracelet der blev uddelt på dagen gik til Fred Goldberg i event #40, en $1.500 Mixed Hold'em, hvor danske Rene Mouritsen var lige ved og næsten.

Goldberg kom fra midten af feltet og sikrede sig sejren i den mixed-event, et format hvor man skifter mellem fixed-limit og no-limit spil. Goldberg fik lukket hullet til den førende fra dagens start, Christoph Niesert, og pokerforfatteren, Michael Craig, der begyndte dagen som nummer to. Niesert og Craig sluttede som nummer tre og syv. Goldberg var heads-up mod danske Rene Mouritsen, der var langt bagud i chips inden heads-up, men han gjorde dog en god figur før han måtte forlade finalen med $125.895. Goldberg fik $204.935 for sejren.

Eli Elezra så stærk ud i starten af $50.000 H.O.R.S.E. eventens tredje dag, men han mistede momentum, og ligesom flere andre mistede han overtaget til de stigende blinds. Elezra gik ud sidst på dagen, andre eliminerede var den forsvarende mester Chip Reese, Annie Duke, Andy Bloch, Cyndy Violette, Rob Hollink og Phil Hellmuth. Til sidst på dagen bragte Amnon Filippi sig i spidsen, med Kenny Tran lige bag sig. De næste tre spillere er Bruno Fitoussi, John Hanson og David Singer, og prominente navne som Mike Matusow, Greg Raymer, Daniel Negreanu, Justin Bonomo, Gabe Kaplan, Thor Hansen, Freddy Deeb, Barry Greenstein, Dewey Tomko og Chris Reslock er stadig med.

Event #41 og #42 fandt frem til finalebordene. Event #41, den traditionelle $1.000 Seniors No Limit Hold'em turnering, spillede sig fra 121 til ni spillere, de fleste af de førende inden dagen blev slået ud, deriblandt Amarillo Slim Preston, der startede dagen som nummer syv. To andre der tidligere har vundet Main Event, blev også slået ud, Tom McEvoy og Brad Daugherty. Ernest Bennet førte før finalen, med Leon Lewis lige bag sig.

Event #42, en $1.500 Pot Limit Omaha Hi/Lo Split, gik hurtigt fra de 98 der startede dag to, og ned til finalebordet. Marcel Luske og Alan Smurfit blev slået ud lige inden de 63 der kom i pengepræmierne var fundet (Roxci Rhodes og Derrick Smith delte 63. pladsen, og dermed pengepræmien), mens Miami John Cernuto, Tony G, Paul Darden, Jeffrey Lisandro, Phil Gordon og J.C. Tran nåede i pengene inden de blev slået ud. Chad Brown var det eneste store navn der nåede finalen, og det gjorde han som nummer to, efter chipleader David Bach.

Event #43, en $2.000 Limit Hold'em, blev sat i gang tirsdag. Ud af de startende 472 var der 61 der gik videre til andendage, med Tom Koral i spidsen foran Noah Boeken og David Plastik. Lonnie Heimowitz og Don Zewin er også i top ti, mens Rehne Pedersen, Joe Sebok, Terrence Chan, Warren Karp og Anahit Galajian også var blandt de overlevende.

Onsdag startede event #44, en $2.000 Omaha Hi/lo Split, og den vil vi naturligvis følge her på PokerNews ligesom alle andre events ved WSOP.

More Stories

Hvad mener du?