WSOP opdatering – Event #19 - $2,500 NHLE — Safieddine går fra sidst til først

WSOP opdatering – Event #19 - $2,500 NHLE — Safieddine går fra sidst til først 0001

Finalebordet ved Event #19, $2,500 No Limit Hold 'Em, begyndte tidligt onsdag eftermiddag med et stjernetungt lineup, hvor alle naturligvis gik efter den $521,785 store førstepræmie og en eftertragtet WSOP bracelet. Dagen begyndte med Lars Bonding (882,000 i chips) og Devin 'TranquilChaos' Porter (819,000) i spidsen for et skarpt førerfelt, men Humberto 'The Shark' Brenes (der var ved sit tredje finalebord ved dette års WSOP) og John 'The Razor' Phan repræsenterede også seriøse trusler og det var et fuldstændig åbent kapløb om titlen. Det var dog den dårligst placerede spiller ved dagens start, Francois Safieddine, som overraskende skulle vise sig at løbe af med sejren.

Ikke længe efter starten klokken 14 PDT var den første spiller allerede ude - Bertrand 'ElkY' Grospellier. Grospellier bustede da Devin Porter fik sit es, og fik $29,124 for sine anstrengelser. Yderligere fire finalister røg ud henover de næste 60 minutter. Den første var Alex Bolotin, da hans flush draw aldrig blev til noget og Marcus Obsers par otte holdt vand. Ottendepladsen gav Bolotin $40,773.

12 minutter senere sluttede Brenes raid mod sin tredje WSOP bracelet. Brenes bustede på syvendepladsen da hans A-K ikke blev bedre overfor Porters par ni på hånden. Brenes hentede dog $55,918 med sig hjem for plads nummer 7. Kun 11 minutter senere røg Bonding ud efter at have ført turneringens første og anden dag. Bonding blev slået ud da Phan fik fuldt hus med syvere over firere. Bonding vandt $74,557 for sine tre dages spilletid.

Kun minutter efter smuttede endnu en spiller i svinget. Shawn Hattem måtte se sine drømme om et WSOP bracelet briste, da Francois Safieddine fik tre esser. For sin femteplads fik Hattem $97,856.

Da den anden time gik igang var de tilbageværende fire spillere næsten lige. Marcus Obser havde en lille føring over Phan, med Porter og Safieddine lige i hælene. Der gik adskillige runder med minimale ændringer i chipsfordelingen. Det viste sig dog at det ikke var tiltænkt Porter at vinde, da han som den næste røg ud som nummer fire. Safieddine og Porter var oppe mod hinanden hvilket efterlod Safiedienne som chip leader, da hans syvere på hånden slog Porters suitede A-J. Porter fik $139,794.

Med tre spillere tilbage tvang de stigende blinds snart nummer to og tre til at risikere deres stacks. Obsers tid løb ud da hans floppede par otte blev slået af Safieddines par es. Obsed tjente $212,021 for sin tredjeplads. Safieddine trak fra da han var oppe mod Phan i kampen om den berømte bracelet, men Phan var lige ved at indhente Safieddines forspring, da han gik all-in med par es på hånden mod Safieddines par fire. Safieddine fik dog den mirakuløse two-out firer på riveren og med tre ens fulgte sejren, $521,785 og en bracelet. Phans hårde afslutning som nummer to var dog $330,846 værd.

More Stories

Hvad mener du?