Hvor er Vinnie Vinh?

Hvor er Vinnie Vinh? 0001

Min mobil ringede omkring klokken tre om natten, en uges tid før årets World Series of Poker begyndte, det var Vinnie Vinh.

"Hej Baby."

"Hej med dig", svarede jeg

Herefter var der ubehagelig tavshed, og hans tonefald indikerede også at dette ikke bare var et almindeligt hyggeopkald. Den normalt humørfyldte og selskabelige mand, lød pludselig skræmt og næsten rædselslagen.

"Er alt ok?" spurgte jeg.

"Jeg har brug for hjælp. Kan du få mig hjem?"

"Hvilket hjem?"

"Texas" sagde han.

"Har du brug for en billet eller kontanter?"

"Kontanter."

"Jeg skal se hvad jeg kan gøre."

Han nævnte at hans telefon havde været afbrudt, og han gav mig et andet nummer hvor jeg kunne fange ham. Min mistanke blev bekræftet da jeg ti minutter senere ringede tilbage, og hørte en fremmed stemme sige; "Emerald Suites."

"Jeg vil gerne snakke med Vinnie Vinh," sagde jeg, og var glad for at jeg ringede op via fastnet. Måske har jeg set for mange afsnit af CSI, men det er sjældent jeg ringer til mennesker der bor på forfaldne adresser. Dem der bor i Las Vegas, eller har oplevet bagsiden af Sin City, og dens hoteller vil kunne forstå mig.

"Hvilket rum vil du gerne forbindes til?" spurgte stemmen i røret, uden at tage notits af at mit opkald kom mit om natten.

"Det ved jeg ikke. Har du ikke en Vinnie Vinh boende?"

"Der er ikke nogen registreret i det navn," lød det uinteresserede svar.

Samtalen, eller manglen på samme, efterlod mig med en bekymret følelse. Det er ikke unormalt at pokerspillere er oppe hele natten. Men det er unormalt at en spiller af Vinnies kaliber befinder sig så tæt på hvad de lokale kalder for "crack alley."

Sladder i massevis

Nyhederne er overfyldt med historien om at Phil Hellmuth sikrer sig sit 11. World Series of Poker bracelet. Og historien om at Katja Thater nåede finalen i kvindernes event, og derefter vandt Razz eventen. Det er indtil videre de to hovedhistorier i dette års World Series of Poker.

Mainstream medierne kan ikke vende den anden kind til, heller ikke efter ESPN officielt har katagoriseret poker som en sport, og ESPN.com giver brugerne et pokerlink allerede på forsiden. Alle hjemmesider har et ønske om at være en del af pokerverdenen, hvis ikke for andet, så for at få en del af de mange hits der kommer gennem Google, hvor "poker" konstant er blandt de mest søgte ord.

Kunst reflekterer ofte livet, og selvom de mest populære pokerportrætter ofte forskønnes af journalisters penselsstrøg, så er der på bunden malet et landskab af ubehageligheder. Der er dem der viser respekt for pokersporten, og der er dem der forsøger at bekæmpe den. Kynikerne fylder forummer og sladerkolonner med historier om den mørke side af poker, mens mainstreammedier efterhånden begynder at få øjnene op for den del af pokersporten som veteraner har forsøgt at skjule i årevis. Poker indeholder nogle hårde og barske elementer, nok til at kunne fylde mange sladderblade, og der er disfunktionelle spillere som "Uncle Paul" og "Cousin Vinnie", der konstant skaber store overskrifter.

Denne sæsons "bad boys" er i glimrende form, med "Eskimo" og "Quoc" der skaber nye rekorder. "Eskimo" er en historie for sig selv, nu handler det om Vinnie Vinh.

En lille historie om Vinh

Den Vinnie som vi har lært at elske eller hade, har længe været præget af op- og nedture, også længe inden han brød igennem på verdensscenen. Selvom han regelmæssigt spillede med ved de store borde på Bellagio og Mirage i Las Vegas, har han altid været turneringsspecialist, og har været i pengepræminerne over 50 gange i store turneringer siden foråret 2001, og han har været med ved over 30 finaleborde i alle former for poker.

Den ekstremt aggresive spiller kan grine til dig på den ene hånd, og på den næste komme med voldsomme vredesudbrud. Vinnie har et ekstremt temperament, men han bærer sjældent nag. Det er måske fordi spillere, personale og dealere har lært ikke at overtræde hans grænser. Måske er det simpelthen fordi Vinnie lever i øjeblikket.

Heldigvis for Omaha oplever denne historisk upopulære pokervariant en genopstandelse, med mange unge spillere der gerne vil afprøve deres strategier i dette spil. Omaha er derfor et andet spil i dag, end det var dengang Vinnie begyndte at spille det. Dengang blev det spillet af kværulerende orginaler, der sad ved borde gemt væk i hjørnerne af de forskellige pokerlokaler, væk fra autoriteterne. Spillet og spillerne blev ignoreret af mange, og mange håbede nok det ville slå sig selv ihjel. Men spillere som Vinnie Vinh er ligesom mange andre Omaha spillere, umulig at ignorere.

For mange år siden begyndte Vinnie at blande sig med den "normale" pokergarde. Og lad os indrømme at den intense stemning der var omkring pokerbordet da det var på sit laveste i 2002, har spredt sig betragteligt siden boomet der så småt begyndte i 2002. Selvom der stadig er udbrud fra Matusow og komiske kommentarer fra "Brat", så er der nu meget klarere regler der gør det nemmere for enhver turneringsdirektør at holde styr på tropperne. Det har gjort at poker er blevet en mere venlig sport, der tiltaler mange flere mennesker.

Men der findes ikke en regel uden undtagelser – som f.eks. den berømte episode der fandt sted under WSOP 2005s $10.000 pot-limit Omaha event.

Flashback til 2005

"Der er intet kedeligere end at se en Omaha turnering klokken et om natten. Men jeg løb herover efter jeg havde læst en update af beslutningen om at give Amit en 10-minutters straf." – dette udtalte den professionelle pokerspiller Greg Mueller da han kom over til turneringen i WSOP 2005.

Vinnie havde spillet hårdt sammen med sine gamle rivaler i det der siden er blevet kaldt en "knock-down-drag-out hate-fest", men officielt kaldet WSOP 2005 $10.000 pot-limit Omaha event. Vinnie havde spøgt skamløst sammen med andre pokerstjerner dagen lang, og havde kæmpet flere gange mod en ung ny spiller på scenen, den israelske Rafi Amit. Rafi og Vinnie var åbenbart på kollisionskurs længe inden finalen begyndte, men finalen gjorde blot tingene værre. Det var svært at sige om Vinnie var så offensiv på grund af tv-kameraerne, eller om han bare var Vinnie. Da det blev midnat, og kameraerne var pakket sammen og de fleste fans havde forladt stedet. Rummet var næsten tomt, udover den sædvanlige satellitturnering og et par enkelte der sad og skrev om dagens begivenheder, alle var forundrede over finalens udvikling.

Jeff Rine, der sluttede som nummer tre husker tumulten. "Jeg kunne måske godt have fortsat længere i turneringen, og fået en bedre placering, men jeg tænkte ved mig selv, 'Hvad fanden?' jeg gik all-in uden at fortryde. Havde jeg skullet høre på mere af deres (Vinh og Amit) konstante provokationer, skulle jeg alligevel have brugt mine præmiepenge på terapi."

Jeg var også ved finalen. En pokerreporter der arbejde for Cardplayer berettede som følger:

"Efter et flop med {9-Clubs}{8-Diamonds}{8-Hearts}, better Rafi Amit, og Vinnie Vinh forhøjer med yderligere 344.000, hvorefter Amit går all-in, Vinh kalder. Vinh viser {a-Diamonds}{10-Diamonds}{8-Spades}{5-Diamonds} (hvilket giver ham tre ottere), men Amit viser {j-Hearts}{9-Diamonds}{9-Spades}{4-Hearts} (fuldt hus med niere over ottere). Vinh har meget få chancer, han har brug for den fjerde ottere, eller to esser i træk for at vinde hånden. En konflikt udsætter afgørelsen. Endelig kommer der gang i spillet igen, turnkortet er {5-Hearts}, og riverkortet er {2-Clubs}. Rafi Amit vinder hånden."

For at gøre en lang historie kort, så havde Amit provokeret Vinh på en tidligere hånd, og efter sigende sagt det berømte f-ord. Da turnkortet skulle til at vendes i den hånd der var ved at betyde begyndelsen på enden for Vinh tilkaldte han turneringsdirektøren Jack Effel, for at fortælle om den provokation. Selvom udbruddet ikke var henvendt mod Vinnie, var det trods alt et brud på reglerne. Effel sagde at de skulle færdigspille hånden, hvorefter Amit ville få en ti minutters straf.

Der blev talt chips efter hånden, Vinnie havde 95.000, mens Rafi sad med 1.570.000.

Rafi forlod sin stol, og så hjælpeløst til mens Vinnie pressede dealeren til at give kort hurtigere. Knappen gled over bordet som en ishockeypuck, og med nogenlunde samme intense stemning som til en ishockeykamp.

"Ved du hvem jeg er?" spurgte Vinnie Rafi, mens han samlede antes og blinds.

"Ja, jeg ved hvem du er," svarde Rafi hånligt: "du er manden der kan vinde over en tom stol."

Efter de ti minutter var Vinnie tilbage i kampen. Han fik næsten tre gange så mange chips under straffen. Ligesom antallet af mennesker i Amazon room blev tredoblet, der var flere hundrede fans og pokerspillere der havde hørt om begivenheden, og rummet var nu fyldt med folk der ville følge dramaet live. Klokken var næsten to om natten.

Skæbnen ville have at Rafi endte med at vinde turneringen, skulle det være endt anderledes havde historien lagt en skygge over WSOP 2005. * (se referencen nederst i artiklen).

WSOP 2007 - Exit Vinnie Vinh

Vinnie dukkede op til dette års event #8, en $2.500 no-limit hold'em i glimrende form. Den normalvis lunefulde vagabond fra Houston overlevede som en af 81 førstedagen med imponerende 200.000 i chips. Han kunne dermed starte andendagen med næstflest chips, men der sluttede det. Næste dag var det hans stol der gjorde al arbejdet, og han sluttede dermed som nummer 20 med $16.232. Godt arbejde af en stol, og man oplevede det mest fredlige Vinnie Vinh-exit nogensinde, da spillere, fans og turneringspersonale sagde farvel til hans sidste chips og til stolen.

Mange udtrykte deres bekymringer for denne pludselige forsvinden, hans venner forsøgte at fange ham via mobiltelefonen, blot for at høre en automatisk telefonsvarer fortælle at der ikke var plads til flere beskeder. Dem der vidste hvor han opholdt sig besøgte ham. Mens andre, der kendte til hans laster, frygtede det værste. Et diskret forsvindingsnummer lignede ikke Vinnie, han elsker rampelyset. Han ville altid gerne være midtpunktet.

På alle pokerforums rejste sig det samme spørgsmål de følgende dage: "Hvor er Vinnie Vinh?"

D. 13. Juni 2007, klokken 16.43 – Endnu et opkald

"Hej baby," lød den genkendelige men stadig bekymrende skrøbelige stemme.

"Hej med dig, er du okay?" spurgte jeg.

"Egentlig ikke. Hvad laver du?"

"Jeg er på vej i seng. Det er sikkert også der du burde være lige nu," svarede jeg, og forsøgte ikke at lyde for fordømmende.

"Jeg holder virkelig af dig, det håber jeg du ved." Den kommentar fik mig til at ryste.

"Jeg holder også af dig." Svarede jeg, og håbede at jeg ikke lød for bekymret. Jeg forsøgte at lyde afslappet da jeg spurgte ham "Hvad sker der?"

"Jeg er på røven, det ser virkelig slemt ud."

"Hvad har du tænkt dig at gøre?"

"Jeg ved det ikke." Det blev efterfulgt af endnu en ubehagelig tavshed. "Jeg ringede bare for at sige at jeg virkelig holder af dig."

Derefter var telefonen død.

Hurtigt forsøgte jeg at ringe op til det nummer han havde givet mig da vi mødtes til Mirage Poker Showdown, men istedet for at høre hans stemme, var det en automatbesked der sagde "Efter kundens eget ønske, accepteres der ingen indgående opkald på denne telefon."

Det var det sidste jeg hørte fra Vinnie Vinh i den omgang.

Der gik fem dage, uden man hørte fra Vinnie. Men d. 18 Juni vendte han tilbage til WSOP, endnu engang i strålende form i event #30, en short-handed limit-hold'em turnering. Jeg blev lettet da jeg så hans navn i opdateringerne.

Imod et all-in på næsten 4.000 i starten af turneringen gik Vinnie med. Floppet gav Vinnie to par, men gav også hans modstander muligheden for en straight. Turnkortet gav Vinnie et fuldt hus. Efter at have elimineret endnu en modstander med et par es, nærmede Vinnie sig chipleader Yakov Hirsch. "Du har 120.000, du tror du er på den grønne gren nu," Vinnie fortsatte sin sædvanlige stil, og drillede sin nyfundne rival.

Vinnie sluttede dagen med næsten 74.000 i chips. Men næste dag blev han endnu engang væk. Turneringsdirektøren åbnede pligtfuldt plastposen og lagde chipsene op foran den tomme stol. Det var et ædrueligt øjeblik for alle, undtagen for Vinnie Vinh.

Stolen overlevede 20 andre spillere. Der blev ikke sagt meget da de sidste af Vinnies chips forsvandt. Dealeren der indsamlede den sidste døde hånd annoncerede; "Sædet er åbent". Skribenterne noterede frafaldet, mens turneringsdirektøren indsamlede de kort der skulle afgøre hvem der skulle sætte sig på den uheldige stol. Turneringsdirektøren annoncerede at Vinnie Vinh sluttede på det der i alle andre sammenhænge ville blive betragtet som en respektabel placering som nummer 22.

Pokersportens mørke side

"Det er et mysterie. Defineret som en fysisk allergi og en mental besættelse." – sådan definerer Wikipedia afhængighed.

Forleden snakkede jeg kort med Jimmy Tran og Tommy Vu, to af Vinnies venner. De sagde at han er okay, men de ville gerne give en klar besked til dem der ønsker at hjælpe. Vinnie, og folk som ham, søger ofte finansiel assistance. Dem der ikke forstår hans sygdom, og har lyst til at hjælpe, skal gøre det med mad og husly. Dem der er ramt af sygdom kan også altid have godt af moralsk og emotionel støtte, men kontante bidrag vil bare forværre situationen og kan have katastrofale følger. Det vil også forhindre den healende process i at gå i gang.

Poker indeholder Hollywoods glamour, men også bagsiden. Alle kan spille poker, alle har muligheden. Poker er en ret der smager godt, på trods af så mange forskelligartede ingredienser og aspekter.

Hvordan kan det ellers være at millioner bliver så besatte af 52 kort? Og hvordan kan vi ellers relatere til, sympatisere med og sågar dømme folk som Vinnie. Han indeholder alle humane egenskaber som vi selv har, dog er hans måske i mere ekstreme grader? Indtil forskere opdager en måde hvorpå man kan nedtone disse ekstremer, så har vi alle en kræft der gør at vi drages af at forbedre os, og det får konsekvensker for hvordan vi opfører os i dagligdagen. Pokerspillere og gamblere er fra naturens side folk der tager risikoer. De bevæger sig på, og hopper ned fra mentale bjerge hver gang de involverer sig i en hånd. De største spillere oplever personlige, finansielle og følelsesmæssige nedture og opture som almindeligt dødelige knap kan forestille sig.

Denne historie handler ikke kun om Vinnie Vinh, pokerspilleren. Den gør sig gældende for mange. Men hvis WSOP er pokersportens version af en familiesammenkomst, så er Vinnie en af de mest kære familiemedlemmer. Og uanset hvor han er, og hvad han laver, så er hans selvdestruktive tendenser noget alle i pokersporten lever med, og nogle tendenser der lever i os alle.

*Det menes at den episode der i artiklen er beskrevet fra WSOP 2005, i $10.000 pot-limit Omaha event'en er grunden til at der for nyligt blev lavet en regelændring af TDA. Den gør at en spiller kan blive straffet for en forseelse ved at blive sat udenfor i en runde eller flere, afhængigt af forseelsens størrelse. Ti-minutters reglen eksisterer ikke længere.

More Stories

Hvad mener du?