Danskerne ved WSOP Main Event – 5 klar til fjerdedagen

Danskerne ved WSOP Main Event – 5 klar til fjerdedagen 0001

De mange spillere der startede ved WSOP Main Event er nu blevet til en lille eksklusiv klub, og i den klub har fire danskere meldt sig ind med forrygende spil. De er alle klar til fjerdedagen, og nedenfor kommer vi med en lille præsentation af de fem danskere der holder fanen højt ved verdens højest profilerede pokerturnering.

Gus Hansen – 1.044.000

Ja det er måske ikke nødvendigt med en nærmere præsentation af Gus 'The Great Dane' Hansen, han har igennem mange år spillet med de allerbedste i Las Vegas, og han er nu på jagt efter sit første WSOP bracelet. Han ligger lige udenfor top 10, og har over en million chips at arbejde med. Gus har tjent omkring $5.000.000 bare i turneringsspil, og har blandt andet flere WPT titler bag sig.

Christian Togsverd – 666.000

Christian 'Tox' Togsvard debuterer ved Main Event, og det har han gjort med stil, han skal på fjerdedagen starte ved et bord hvor han sidder med flest chips. Selvom Christian debuterer ved WSOP, så er de store pots bestemt ikke fremmed for ham. Han spiller ofte de højeste cash-games på nettet. Han er en del af det danske pokerteam 1623poker, som også består af Lars Bønding, Mads Andersen og Philip Hilm, og sidstnævnte er også stadig at finde i Main Event.

Philip Hilm – 597.000

Philip Hilm er som nævnt også en del af 1623poker, og han har lidt mere WSOP-erfaring, han deltager i år i sit tredje WSOP. Den erfaring kan komme til at blive værdifuld når han på fjerdedagen starter med at sidde til bords med den suveræne chipleader Dario Minieri, der indtil nu har kørt over alt hvad han er kommet i nærheden af. Vi håber at Philip har udset sig en måde at styre ham på. Philip er tidligere blevet nummer 4. ved en EPT-turnering i København, til daglig spiller han meget i Polen, hvor han er at finde ved de største cashgames. Han er også kaptajn for det polske pokerlandshold.

Stig Rasmussen – 323.000

Lidt længere nede i tabellen finder vi Stig Rasmussen der er et forholdsvist ubeskrevet blad, Stig har spillet solidt poker gennem hele Main Event, og det bliver spændende at se hvordan Stig angriber fjerdedagen. Han har klaret sig til pengene, og der er derfor ikke noget pres på ham længere.

Mikkel Madsen – 226.000

Mikkel Madsen er en del af Team PokerNews, og han har en hård opgave foran sig, når han med 226.000 i chips skal forsøge at klare sige igennem fjerdedagen. Normalt spiller han mest Pot Limit Omaha. Mikkel spiller med for andet år i træk ved WSOP Main Event, og vi håber at erfaringen kan bringe ham endnu længere i turneringen.

Vi følger naturligvis de fem tilbageværende danskere tæt, fra klokken 21.00 dansk tid, kan du gå ind på vores live-blog.

Syv andre danskere klarede sig også hele vejen til pengene, men blev desværre slået ud i løbet af tredjedagen. Men de har bevist at de kan begå sig blandt de allerbedste pokerspillere i verden, her er de danske pengeplaceringer:

Jesper Højgaard $34.664

Tobias Christensen $34.664

Thomas Nielsen $29.883

Jeppe Nielsen $29.883

Jan V. Sørensen $20.320

Michael Qvist $20.320

Carsten Jakobsen $20.320

More Stories

Relaterede spillere

Hvad mener du?