WSOP baggrund – Gør dig klar til WSOP

WSOP baggrund – Gør dig klar til WSOP 0001

Jeg er ikke Doyle, Phil, Chip eller Johnny – jeg er ikke engang i nærheden. For dem er World Series of Poker en forretning. For mig er det et stort pokereventyr.

For at få det på det rene; så er jeg ikke nogen nybegynder, jeg har prøvet lidt af hvert. Jeg har spillet i mange turneringer og cash games, i mine 15 år som seriøs pokerspiller. Jeg har vundet mine del af præmierne i relativt små turneringer, og i cash games der ligger i midten af skalaen. Jeg har endda været med i store turneringer, blandt de bedste spillere i verden. Jeg har bare aldrig klaret mig ret godt i de turneringer.

På trods af det så drømmer jeg stadig, og ønsker at få en interessant oplevelse som jeg kan dele med jer, og med mine børnebørn en dag. Jeg vil tage til Las Vegas og spille med ved World Series of Poker. Jeg vil spille i $1.000 S.H.O.E., og ikke i Main Event. Jeg håber på at have en fordel mod feltet i "S" og "E" (Stud og Stud Hi/Low Eight or Better). Samtidg med at jeg godt kan forsvare mig i limit hold'em og i limit Omaha-8.

Venner og andre pokerspillere spørger mig altid om hvorfor jeg ikke er med ved Main Event. Det er den tv-transmiterede event med $10.000 i buy-in som de fleste tænker på, når de tænker på World Series of Poker. Svaret på det spørgsmål kan vidst fylde en hel artikel for sig selv. Men den korte version er at den store sum penge ikke står mål med de chancer jeg har for at gøre mig gældende, så risikoen bliver simpelthen for stor.

Så mine mål er noget mere beskedne. Men det gør det ikke mindre interessant for mig. Jeg er mere seriøs omkring S.H.O.E. eventen end de fleste er omkring $10.000 Main Event – nok fordi det at ende i pengepræmierne er et mere realistisk mål i en relativ lille WSOP turnering. Det er et satset forsøg, men det er den WSOP event hvor mine chancer er størst.

Som jeg også understreger i mine bøger "Winning 7-Card Stud" og "Winning Low Limit No Limit Hold'em", så er en af de vigtigste dele i poker at forberede sig ordentligt. Jeg forbereder mig ved at gøre nogle ting klar. Jeg foreslår dem for dig, før du tager din næste tur til Las Vegas, eller en anden pokerdestination. Jeg anbefaler dem til dig inden du rejser til en stor turnering. Jeg vil fortælle dig om hvordan de virkede for mig når jeg vender tilbage, indtil videre vil jeg dele min plan med dig.

For det første så har jeg ikke reserveret værelse på Rio, hvor World Series of Poker spilles, og heller ikke på et andet hotel hvor der findes pokerrum. Jeg formoder at jeg vil få svært nok ved at sove under alle omstændigheder, når Las Vegas-adrenalinen pumper igennem mit system. I stedet for har jeg reserveret værelse på det rummelige Extended Stay America – som har stille værelser, stille omgivelser, ingen casino, ingen underholdningsshows der kan holde mig vågen om natten, hvor jeg burde få min søvn. Søvnen er nemlig essentiel. Jeg skal være helt på toppen hvis jeg vil give mig selv chancen for at blande mig med de bedste i pokerverdenen. Hvorfor give mig selv et handicap gennem søvnløshed?.

Mit værelse har køkken, med ovn, mikroovn og køleskab. Det giver mig muligheden for at lave min egen mad, i stedet for den fede mad som jeg sommetider lader mig friste af i restaurenter. Det gør også at jeg sparer penge, hvilket giver mig mere frihed i forhold til min bankroll under mit ophold.

(Forresten så har jeg booket mit værelse gennem hotwire.com. Min særlige evne til at finde gode handler gjorde at jeg fik et rum der normalt koster $120 for $37,99. Jeg anbefaler hotwire.com på det kraftigste.)

Min S.H.O.E. turnering starter Mandag ved middagstid. Jeg besluttede mig for at flyve ind Søndag, hvilket gav mig en dags tid til at finde på plads efter min seks-timers tur fra Boston. Det hjælper også på søvnen. Men det hjælper også at vide at jeg kan få noget ordentligt mad, få motion og slappe af inden jeg skal spille.

Jeg ved naturligvis godt at professionelle spillere, der rejser rundt og spiller turneringer året rundt, ikke behøver så grundige forberedelser for at være klart. Men de er også vandt til de mange timer, få timers søvn, rejser og hvad der ellers hører med. Det er jeg ikke. At lade som om jeg er en seriøs og garvet turneringsdeltager giver mig ikke nogle fordele. Jeg erkender mine begrænsninger og forsøger på alle mulige måder at kompensere for dem på andre måder.

Det næste handler om at få styr på sit spil. Jeg har brugt de sidste par uger på at spille cash-games, turneringer og sit-n-goes. Det er naturligvis ikke det samme som at spille live, men det er en god øvelse. Det har tvunget mig til at tænke strategisk i forhold til de fire typer spil jeg skal spille: Stud, Limit Hold'em, Omaha-8 og Stud-8. Online har jeg spillet mange flere hænder end jeg kunne nå at spille på Foxwoods, som er det casino der ligger tættest på hvor jeg bor. Og derudover kan man ikke spille Stud-8 og Omaha-8 på det Casino. Det kan man derimod på PokerStars, så det er der jeg har befundet mig.

Jeg har også læst. Sklansky/Malmuths Stud-8/Omaha-8 bog er ikke om turneringer. Og strategien passer ikke på mange af de spil jeg spiller. Men det har helt sikkert hjulpet mig at læse om deres strategiske overvejelser – om ikke andet så for selv at tænke mine ideer og strategier igennem en ekstra gang. Jeg har gjort det samme med Sklanskys hold'em bog for erfarne spillere. Gjort mig bekendt med hans metoder, og gennemtænkt forskellige scenarier i limit hold'em spil, hvilket jeg normalt sjældent spiller.

Jeg har også spillet en lang og sen session på Foxwoods, en aften kort inden jeg rejste. Jeg tænker det som en træningstur inden det rigtige løb. Jeg er ikke god til at sidde ned i længere tid ad gangen. Jeg bliver rastløs – og spiller derfor tit i korte perioder. Så den lange session på Foxwoods gav lidt god røv- og mentaltræning, der gav mig ide om den fysisk udfordring der venter.

Jeg ved godt at jeg ikke kan blive en af verdens bedste spillere på få måneder. Men den beslutning jeg har taget svarer til den jeg ofte har stået overfor som pokerspiller midt om natten. Skal jeg blive oppe hele natten, eller skal jeg hoppe i seng og få en times søvn inden jeg skal op og i gang med min dag? Svaret har ikke altid været soleklart, men det er det nu. Da jeg var i college blev jeg ofte oppe hele natten – fordi jeg tænkte at der ikke var nogen grund til at tage en enkelt times søvn. Hvad skulle ideen med det være?.

Men nu hvor jeg er blevet ældre og mere vis, ved jeg at den ene times søvn er bedre end at forsøge at klare sig igennem uden søvn overhovedet. Det er naturligvis bedst med en hel nats søvn, men selv en enkelt time er bedre end ingenting.

Og derfor er det klart for mig at jeg har skullet forberede mig optimalt til WSOP.

Det er ikke sikkert jeg kan udspille Greg Raymer, Barry Greenstein eller Annie Duke. Men jeg kan så sandelig klare mig bedre hvis jeg har fået min søvn og noget ordentligt at spise. Jeg vil berette mere om hvordan disse planer påvirkede mit spil, indtil da kan i ønske mig held og lykke!

[I]P.S. Hvis der er nogen af jer der er i Las Vegas under dette års WSOP, så kom endelig og hils på. Jeg er altid glad for at sige hej til de fantastiske læsere hos PokerNews.

More Stories

Hvad mener du?